Mors

Karakteristisk for Mors – ligesom naboøen Fur – er de store områder med moler, en sjælden bjergart. Moler blev for omkring 55 millioner år siden aflejret sammen med vulkansk aske på bunden af et enormt subtropisk hav.

I moler er der velbevarede fossiler fra den tids planter og dyr, der levede i og omkring det varme, subtropiske hav. Efterhånden som planter og dyr døde, sank de til bunds, hvor de blev dækket af ler, skaller og vulkansk aske og med tiden blev omdannet til fossiler.

I mere end et århundrede har moler været en del af den kommercielle råstofudvindingen på Mors. I verdens ældste molergrav ved Ejerslev på østsiden af Nordmors er der udvundet moler siden 1903. Graven er nu lukket og området reetableret.

I begyndelsen blev der udskibet små mængder moler. I kurve blev leret sejlet med pramme ud til ventende skibe, hvor kurvene blev hejst ombord. Senere gravede man en sejlrende og en anløbsbro, så de store skibe kunne sejle helt ind til land og laste moler direkte fra molen.

I 2024 blev der stadig udvundet moler ved Skarrehage, Harhøj, Vangsgaard og en smule ved Hesselbjerg Molergrav.

Fossil- og Molermuseet på Mors har en stor og velbevaret samling af plante- og dyrearter som palmer, insekter, fisk, fugle, skildpadder og ørentvister. Museet er med sin store samling af fossiler et fortidsskatkammer på højt internationale niveau. Fossilerne fungerer som værdifulde kilder for palæontologisk forskning og baggrund for at kunne rekonstruere fortidens økosystemer.

Forskere betragter moleret på både Mors og naboøen Fur som et af de bedste steder i verden for at opnå mere viden om fortidens planter, dyr og klima.

I 2021 blev der i moleret på Mors udgravet en ganske særlig fugl på blot ti centimeters længde.

Fundet af fuglen var så specielt, at en amerikansk palæontolog, Grace Musser, kom til Mors for at være med til at undersøge det sjældne fuglefossil. Hun vurderede fossilet som helt unikt, da det var det hidtil ældste, velbevarede fossil af en sangfugl, der hidtil er fundet i verden.

Grace fortalte til DR bl.a., at … Det er det tætteste, vi kan komme på dinosaurernes uddøen. Det er det ældste og mest komplette sangfuglefossil, vi har. De andre sangfuglefossiler, vi kender til, er mindst 30 millioner år yngre, og de er kun fragmenter eller stykker og ben, hvorimod denne her er et komplet skelet.