Røros er en højtliggende norsk by sydøst for Trondheim ind mod den svenske grænse. Byen har 3.854 indbyggere (2023). Den voksede op ved et kobbersmelteværk ved elven Hittern, og Røros var i 300 år en af Nordens vigtigste bjergværksbyer. Byen har i dag flere mindre industri- og håndværksvirksomheder, men er først og fremmest handels- og turistby. Den centrale bydel består af gamle, smukke træhuse og rummer også en karakteristisk barokkirke. Det lukkede kobberværk er omdannet til museum, og tæt ved ligger en stor, fredet slaggebunke fra århundreders kobberudsmeltning. Røros ligger under trægrænsen i lidt over 600 meters højde. Alligevel ligner landskabet et højfjeldslandskab, hvilket dels skyldes træfældninger til kobberudsmeltningen, dels at sur nedbør, skabt ved svovludledning ved kobberproduktionen, bremsede vegetationens opvækst.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.