Rhinen

Efter Chur løber floden mod nord til Bodensøen og aflejrer store sedimentmængder i et delta ved indløbet. På sin vej frem til søen danner Rhinen grænse mellem Schweiz og først Liechtenstein, derpå Østrig. Efter udløbet ved Konstanz passerer den det 24 meter høje vandfald Rheinfall og danner på det meste af strækningen indtil Basel grænse mellem Schweiz og Tyskland. I tertiærtiden var denne del af Rhinen biflod til Donau, men blev i begyndelsen af kvartærtiden, for ca. 1,8 millioner år siden, kildeflod til Urrhinen, der udsprang ved Kaiserstuhl.

Fra Basel løber Rhinen mod nord de 867 km gennem Tyskland til den hollandske grænse. På den første del af strækningen, hvor den løber i Rhingraven, danner floden grænse mellem Frankrig og Tyskland. Ved Mainz løber Rhinen mod vest for ved Bingen 30 km længere fremme atter at dreje mod nord. På strækningen fra Bingen til Bonn, "Den Romantiske Rhin", slynger floden sig i en smal dal med stejle sider, hvor vinterrasser skifter med skov. Strækningen hører til Tysklands mest populære turistområder. Nord for Bonn løber Rhinen ud i det nordtyske lavland.

I Holland forgrener floden sig i flere løb og danner et fælles delta med floden Maas. De vigtigste forgreninger er Waal og Lek. Ved sidstnævntes udløb i Nordsøen ligger Europoort vest for Rotterdam, Europas største havn.

Mellem Bodensøen og Basel er anlagt 13 vandkraftværker og langs Rhein-Seiten-Kanal yderligere ti. Vandet bruges også i industrien og i landbruget, ligesom det efter rensning forsyner over 20 millioner mennesker med drikkevand.

Rhindalen er en af verdens vigtigste trafikkorridorer. Her er en stor koncentration af jernbaner, motorveje og olierørledninger. Rhinen har meget stor betydning som forbindelsesled fra Nordsøen til Centraleuropa samt via det tilsluttende kanalnet også til Middelhavet og Sortehavet.

Flodpramtrafikken er betydelig, især er transporten af stykgods og af containere væsentlig. Langs Rhinen ligger en række store flodhavne: Duisburg-Ruhrort, Köln, Mannheim, Ludwigshafen, Strasbourg og Basel.

Den udbyggede infrastruktur og store befolkningskoncentration har medført omfattende forureningsproblemer. Indtil midt i 1970'erne blev vandet stadig mere forurenet, men iværksættelse af rensningsprogrammer har siden hjulpet; de mest forurenede strækninger er i begyndelsen af 2000-tallet renere end i 1950'erne.

Tilskyndet af de mange oversvømmelser, især i Rhingraven, begyndte man at regulere flodens løb, og den første regulering stod færdig i 1872. I begyndelsen af 1900-tallet måtte man yderligere regulere for at sikre skibsfarten til Basel. Efter 2. Verdenskrig voksede trafikken, og flodprammene blev større, så den gamle sejlrende kunne ikke mere tilfredsstille kravene. I 1945 begyndte man derfor at bygge Rhein-Seiten-kanal i Rhingraven, for at Europapramme uhindret kunne sejle helt op til Basel. Oprindelig skulle sidekanalen have gået mindst til Karlsruhe, men det blev opgivet, da det viste sig, at byggeriet medførte en kraftig sænkning af grundvandsspejlet.

Rhinen har igennem historien dannet grænse både politisk og kulturelt. Samtidig har den været en vigtig forbindelseslinje.

Siden forhistorisk tid har floden været en vigtig handelsvej. Med Cæsars erobringer i Gallerkrigen kom Rhinen (latin Rhenus) til at danne grænse mellem Romerriget og det frie Germanien. Til bevogtning af grænsen anlagdes efterhånden en række legionslejre og kasteller, og flere af disse udviklede sig senere til nogle af de større europæiske byer, bl.a. Basel, Strasbourg, Mainz, Koblenz, Bonn og Köln. Endvidere var en romersk flåde fra 12 f.v.t. stationeret ved floden.

Rhinens økonomiske betydning fortsatte i middelalderen, da den var den vigtigste nord-syd-gående handelsvej. Helt frem til 2. Verdenskrig har stormagter kæmpet for at besidde kontrollen med Rhinen. Frankrig har således påstået, at det har en historisk hævd på floden.

Den retlige regulering af skibsfarten udvikledes kun langsomt. I middelalderen blev trafikken hæmmet af såvel told og afgifter som røveriske overfald. Enhedstold blev indført ved Oktroitraktaten 1804, og en egentlig fællesregulering blev indført i 1831 ved Mainzer Rhinskibsfartsakten.

Det gældende retsgrundlag for Rhinens status som international flod er Mannheimer Rhinskibsfartsakten af 1868 med senere tillægsprotokoller, der sikrer adgang for alle nationers fartøjer til at transportere gods og personer på Rhinen under overholdelse af de for trafikken gældende forskrifter, der administreres af Centralkommissionen i Strasbourg.

• Tyskland
• Europas lande