Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Rose Poultry er et fjerkræslagteri med rødder helt tilbage til 1952. Rose Poultry er i dag det næststørste danske fjerkræslagteri med en omsætning på 1,7 mia. kr. og 600 ansatte (2023). Ca. 40 pct. af afsætningen er eksport, primært til andre EU-lande. Slagtekyllingerne leveres fra ca. 65 danske landmænd. Det andet store fjerkræslagteri er Danpo A/S.

Faktaboks

Også kendt som

Selskabet havde i årene 2010-2024 navnet ”HKScan Danmark”

Fusioner og udenlandsk ejerskab

Virksomheden startede som Vinderup Fjerkræslagteri, og i 1999 fusionerede selskabet med Skovsgaard Fjerkræslagteri og skiftede herefter navn til Rose Poultry A/S. I 2002 blev Padborg Fjerkræslagteri overtaget, og dermed steg selskabets omsætning med 25 pct. Det betød også en yderligere koncentration af den danske fjerkræslagteribranche. Efter nogle økonomisk svære år blev Rose Poultry i 2010 solgt til den finske koncern HKScan, og det danske selskab fik navnet HKScan Danmark.

Fra finsk til hollandsk ejerskab

I 2024 blev selskabet igen solgt, denne gang til den hollandske fødevarevirksomhed Plukon Food Group. Herefter skiftede navnet tilbage til Rose Poultry. Plukon Food er et langt større selskab med en omsætning på 23 mia. kr. og 9.000 ansatte (2023).

10 år med tab

Selskabet har i de seneste ti år været inde i en negativ økonomisk udvikling med underskud i mange år, og selskabet var i flere år hårdt ramt af både fugleinfluenza og russisk handelsembargo. I 2023 blev resultatet efter skat et minus på 84 mio. kr. efter et underskud på 19 mio. kr. året før. Gennem de seneste ti år er der akkumuleret underskud på ca. 670 mio. kr.

Figur: Nettoresultat i Rose Poultry, 2008-2023
.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig