For 2000 år siden var Rumænien et kongerige, hvis sidste konge hed Decebal. Den romerske kejser Trajan erobrede kongeriget i år 106 og koloniserede landet, som romerne forlod efter 165 år. I de næste 1400 år trængte fremmede ind over landet, som bevarede sin latinske arv. I Middelalderen opstod de to fyrstendømmer Moldavien og Valakiet, som efter Krimkrigen sluttede sig sammen og blev til Kongeriget Rumænien. Rumænien deltog i de to verdenskrige, men blev efter anden Verdenskrig besat af USSR og omdannet til en kommunistisk folkerepublik. Den brød sammen i december 1989. I dag er landet en moderne demokratisk stat og medlem af NATO og EU.
Flaget blev i sin nuværende udformning indført i 1989. Læs mere om Rumæniens nationalflag.
Med sine 19 millioner indbyggere er Rumænien et af Central- og Østeuropas vigtigste lande. Landet afgrænses af Donau mod syd, af Sortehavet mod øst, af Prut-floden mod nordøst og delvis af Tisza-floden mod nord (mod Ukraine). Mod Ungarn i vest er grænsen trukket nord-syd ca. 50 km øst for Tisza.
Rumænien er rigt udstyret med bjerge, skove, sletter og floder. Landet domineres af bjergkæden Karpaterne, der slynger sig fra Jernporten i sydvest til Bukovina i nordøst. Dyrelivet er Europas rigeste med store pattedyrarter som bjørn, ulv og vildsvin.
Sletten nord for Donau med storbyerne Bukarest og Craiova rummer Europas mest frugtbare agerjord. Her er majs-, hvede- og solsikkemarker, så langt øjet rækker. Klimaet sikrer dyrkning af vin samt alle former for frugt og grøntsager. Landet rummer også rige ressourcer i undergrunden. I Apuseni-bjergene i vest er der guldminer, hvor man siden oldtiden har udvundet guld. Der er andre vigtige råstoffer som kul og jern flere steder. I mange år var Rumænien Europas største producent af olie.
Fra naturens hånd har Rumænien alle forudsætninger for at blive et rigt og velstående samfund og dog har det altid været et fattigt land. Det rumænske paradoks er et rigt land befolket af fattige og nogle få rige. I historiebøgerne kan man læse den karakteristik, at Rumænien ikke er et land, men en forretning. Med dette menes, at stormagterne siden oldtiden har trukket ressourcer ud af landet. Romerne erobrede landet for at finde guld og korn. Tyrkerne beskattede landet fattigt, russerne og senere Sovjetunionen malkede landet for ethvert overskud og Tyskland gjorde det samme under 2. Verdenskrig.
Ifølge den seneste folketælling i 2021 har Rumænien 19 millioner indbyggere, hvilket er et fald fra 23 millioner ved omvæltningen i 1989. Faldet forklares både ved emigration og lav fertilitet.
Befolkningen er blevet mere ensartet siden Anden Verdenskrig og 90 pct. er i dag etniske rumænere. Det ungarske mindretal på ca. 1 million mennesker er i dag det største. Også romaerne udgør ca. 1 million. Landets tidligere store jødiske og tyske mindretal er siden mellemkrigstiden enten udvandret i stort tal eller omkommet i 2. Verdenskrig. Blandt de i alt 18 anerkendte nationale mindretal findes desuden ukrainere, russere, serbere, slovakker og bulgarer.
Op mod 90 pct. af befolkningen bekender sig til den ortodokse kirke. Den aktivt troende del er mindre. Kirken er den tredje største ortodokse kirke og autokefal (selvstyrende) samt ledet af en patriark.
Officielt sprog er rumænsk, der tilhører de romanske sprog. Næsten helt omgivet af slaviske naboer er Rumænien blevet kaldt en latinsk ø i et slavisk hav. Den romerske arv høres i det rumænske sprog. Navne som Vergil, Octavian og Trajan høres ofte. Den slaviske del af sprogets ordforråd udgør ca. 35 pct.
Republikken Rumæniens forfatning er fra 1991. Læs mere om Rumæniens forfatning.
Rumænsk partipolitik har siden 1990 været præget af et stort antal partier, interne magtkampe og hyppige opsplitninger, sammenlægninger og navneændringer. Læs mere om Rumæniens politiske partier.
Rumænien er efter en vanskelig transition fra planøkonomi til markedsøkonomi på vej til at blive et moderne europæisk land. Landet har siden 2020 haft høje vækstrater. Med en veluddannet befolkning og naturressourcer har landet et stort potentiale for vækst.
Rumæniens tilpasning til markedsøkonomi ændrede i 1990'erne de sociale forhold i landet radikalt. Læs mere om sociale forhold i Rumænien.
Rumænien har en tvungen sygeforsikringsordning. Læs mere om sundhedsforhold i Rumænien.
Udrustningen domineres af ældre, sovjetisk materiel. Læs mere om Rumæniens militær.
Siden 1989 er uddannelsessektoren blevet kraftigt reformeret. Læs mere om Rumæniens uddannelsessystem.
Det rumænske mediemarked har siden 1989 været et af de mest dynamiske i det sydøstlige Europa. Læs mere om Rumæniens massemedier.
Med sammenslutningen i 1862 af Valakiet og Moldavien opstod en national kunst. Læs mere om Rumæniens arkitektur og billedkunst.
Den rumænske litteratur har sit særlige præg, der er skabt af tidernes historiske omvæltninger samt af de forskelligartede kulturelle strømninger fra øst og fra vest. Læs mere om Rumæniens litteratur.
Landet har en levende folkedansetradition. Læs mere om dans i Rumænien.
Rumænien har en rig musiktradition. Læs om kunstmusik og folkemusik i Rumænien.
Det franske Pathé Films oprettede i 1911 et selvstændigt produktionsfirma i Rumænien. Læs mere om rumænsk film.
Rumænien har en præcis og detaljeret vinlov, som i stil med den tyske både angiver vinens oprindelse og sødmegrad. Læs mere om rumænske vine.
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.
NATO er en forsvarsorganisation baseret på Den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten). Forkortelsen står for North Atlantic Treaty Organization.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.