Slottet i Bran er et nationalt kendemærke og knyttes til Vlad 3. Ţepeş Spidderen, som var forbillede for Bram Stokers Dracula. Af Dieglop.
CC BY SA 4.0
Rumænien
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet stammer fra det latinske Romanus, der betyder 'borger i Rom', og blev brugt til at understrege den fælles arv fra Rumæniens tre hovedregioner - Moldova, Transsylvanien og Valakiet - under deres gradvise forening fra midten af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
- Officielt navn
- România
- Dansk navn
- Rumænien
- Styreform
- semi-præsidentiel republik
- Hovedstad
- Bukarest
- Indbyggertal
- 19,2 millioner (nationalt estimat, 2021)
- Areal
- 230 080 km²
- Indbyggere pr. km²
- 84 (2019)
- Officielt/officielle sprog
- rumænsk (officielt) 85,4 %, ungarsk 6,3 %, romani 1,2 %, andre 1 %, uspecificeret 6,1 % (2011)
- Religion
- ortodokse kristne (inklusive alle under-trossamfund) 81,9 %, protestanter (forskellige kirkesamfund inklusive reformerte og tilhængere af pinsebevægelsen) 6,4 %, romerskkatolske 4,3 %, andre (inklusive muslimer) 0,9 %, ingen religion eller ateister 0,2 %, uspecificeret 6,3 % (2011)
- Nationaldag
- Rumæniens nationaldag er landets foreningsdag (foreningen af Rumænien og Transsylvanien) den 1. december (1918).
- Statsoverhoved
- præsident Klaus Iohannis (siden den 21. december 2014)
- Statsminister
- premierminister Marcel Ciolacu (siden den 15. juni 2023)
- Møntfod
- leu, i flertal lei
- Symbol
- kongeørnen
- Valutakode
- ROL
- Nationalsang
- Deșteaptă-te, române! ('vågn op, Rumænien!')
- Engelsk navn
- Romania
- Uafhængighed
- den 9. maj 1877 (uafhængighed proklameret fra Osmannerriget); den 13. juli 1878 (uafhængighed anerkendt af Berlinkongressen); den 26. marts 1881 (kongeriget proklameret); den 30. december 1947 (republikken proklameret)
- Befolkningssammensætning
- rumænere 83,4 %, ungarere 6,1 %, romaer 3,1 %, ukrainere 0,3 %, tyskere 0,2 %, andre 0,7 %, uspecificeret 6,1 % (2011) – Romabefolkninger undervurderes normalt i officiel statistik og kan repræsentere 5-11 % af Rumæniens befolkning.
- BNP pr. indb.
- 76.875 kr. (2023)
- Middellevetid
- mænd 71,5, kvinder 78,4 år (2015)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,816 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 52 (2018)
- Nationalitetsmærke til biler
- ro
- Gini-koefficient
- 36,0 (2017)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 3,6 ton (2014)
- Internetdomænenavn
- .ro
Præsentation af Rumænien
For 2000 år siden var Rumænien et kongerige, hvis sidste konge hed Decebal. Den romerske kejser Trajan erobrede kongeriget i år 106 og koloniserede landet, som romerne forlod efter 165 år. I de næste 1400 år trængte fremmede ind over landet, som bevarede sin latinske arv. I Middelalderen opstod de to fyrstedømmer Moldavien og Valakiet, som efter Krimkrigen sluttede sig sammen og blev til Kongeriget Rumænien. Rumænien deltog i de to verdenskrige, men blev efter anden Verdenskrig besat af USSR og omdannet til en kommunistisk folkerepublik. Den brød sammen i december 1989. I dag er landet en moderne demokratisk stat og medlem af NATO og EU.
Nationalflag
Flaget blev i sin nuværende udformning indført i 1989. Læs mere om Rumæniens nationalflag.
Geografi
Med sine 19 millioner indbyggere er Rumænien et af Central- og Østeuropas vigtigste lande. Landet afgrænses af Donau mod syd, af Sortehavet mod øst, af Prut-floden mod nordøst og delvis af Tisza-floden mod nord (mod Ukraine). Mod Ungarn i vest er grænsen trukket nord-syd ca. 50 km øst for Tisza.
Rumænien er rigt udstyret med bjerge, skove, sletter og floder. Landet domineres af bjergkæden Karpaterne, der slynger sig fra Jernporten i sydvest til Bukovina i nordøst. Dyrelivet er Europas rigeste med store pattedyrarter som bjørn, ulv og vildsvin.
Sletten nord for Donau med storbyerne Bukarest og Craiova rummer Europas mest frugtbare agerjord. Her er majs-, hvede- og solsikkemarker, så langt øjet rækker. Klimaet sikrer dyrkning af vin samt alle former for frugt og grøntsager. Landet rummer også rige ressourcer i undergrunden. I Apuseni-bjergene i vest er der guldminer, hvor man siden oldtiden har udvundet guld. Der er andre vigtige råstoffer som kul og jern flere steder. I mange år var Rumænien Europas største producent af olie.
Fra naturens hånd har Rumænien alle forudsætninger for at blive et rigt og velstående samfund og dog har det altid været et fattigt land. Det rumænske paradoks er et rigt land befolket af fattige og nogle få rige. I historiebøgerne kan man læse den karakteristik, at Rumænien ikke er et land, men en forretning. Med dette menes, at stormagterne siden oldtiden har trukket ressourcer ud af landet. Romerne erobrede landet for at finde guld og korn. Tyrkerne beskattede landet fattigt, russerne og senere Sovjetunionen malkede landet for ethvert overskud og Tyskland gjorde det samme under 2. Verdenskrig.
- Læs mere om Rumæniens geografi.
Befolkning
Ifølge den seneste folketælling i 2021 har Rumænien 19 millioner indbyggere, hvilket er et fald fra 23 millioner ved omvæltningen i 1989. Faldet forklares både ved emigration og lav fertilitet.
Befolkningen er blevet mere ensartet siden Anden Verdenskrig og 90 pct. er i dag etniske rumænere. Det ungarske mindretal på ca. 1 million mennesker er i dag det største. Også romaerne udgør ca. 1 million. Landets tidligere store jødiske og tyske mindretal er siden mellemkrigstiden enten udvandret i stort tal eller omkommet i 2. Verdenskrig. Blandt de i alt 18 anerkendte nationale mindretal findes desuden ukrainere, russere, serbere, slovakker og bulgarer.
Op mod 90 pct. af befolkningen bekender sig til den ortodokse kirke. Den aktivt troende del er mindre. Kirken er den tredje største ortodokse kirke og autokefal (selvstyrende) samt ledet af en patriark.
- Læs mere om Rumæniens befolkning og religion i Rumænien.
Sprog
Officielt sprog er rumænsk, der tilhører de romanske sprog. Næsten helt omgivet af slaviske naboer er Rumænien blevet kaldt en latinsk ø i et slavisk hav. Den romerske arv høres i det rumænske sprog. Navne som Vergil, Octavian og Trajan høres ofte. Den slaviske del af sprogets ordforråd udgør ca. 35 pct.
- Læs mere om rumænsk, sprog i Rumænien og rumænsk litteratur.
Forfatning
Republikken Rumæniens forfatning er fra 1991. Læs mere om Rumæniens forfatning.
Politiske partier
Rumænsk partipolitik har siden 1990 været præget af et stort antal partier, interne magtkampe og hyppige opsplitninger, sammenlægninger og navneændringer. Læs mere om Rumæniens politiske partier.
Økonomi
Rumænien er efter en vanskelig transition fra planøkonomi til markedsøkonomi på vej til at blive et moderne europæisk land. Landet har siden 2020 haft høje vækstrater. Med en veluddannet befolkning og naturressourcer har landet et stort potentiale for vækst.
- Læs mere om Rumæniens økonomi.
Sociale forhold
Rumæniens tilpasning til markedsøkonomi ændrede i 1990'erne de sociale forhold i landet radikalt. Læs mere om sociale forhold i Rumænien.
Sundhedsforhold
Rumænien har en tvungen sygeforsikringsordning. Læs mere om sundhedsforhold i Rumænien.
Militær
Udrustningen domineres af ældre, sovjetisk materiel. Læs mere om Rumæniens militær.
Uddannelse
Siden 1989 er uddannelsessektoren blevet kraftigt reformeret. Læs mere om Rumæniens uddannelsessystem.
Massemedier
Det rumænske mediemarked har siden 1989 været et af de mest dynamiske i det sydøstlige Europa. Læs mere om Rumæniens massemedier.
Arkitektur og billedkunst
Med sammenslutningen i 1862 af Valakiet og Moldavien opstod en national kunst. Læs mere om Rumæniens arkitektur og billedkunst.
Litteratur
Den rumænske litteratur har sit særlige præg, der er skabt af tidernes historiske omvæltninger samt af de forskelligartede kulturelle strømninger fra øst og fra vest. Læs mere om Rumæniens litteratur.
Dans
Landet har en levende folkedansetradition. Læs mere om dans i Rumænien.
Musik
Rumænien har en rig musiktradition. Læs om kunstmusik og folkemusik i Rumænien.
Film
Det franske Pathé Films oprettede i 1911 et selvstændigt produktionsfirma i Rumænien. Læs mere om rumænsk film.
Vin
Rumænien har en præcis og detaljeret vinlov, som i stil med den tyske både angiver vinens oprindelse og sødmegrad. Læs mere om rumænske vine.
Historie
Læs mere i Lex
Fagansvarlig for Rumænien
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.