Schengenaftalen

Samarbejdet indledtes i 1985, da Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Vesttyskland i den luxembourgske by Schengen underskrev en aftale om fri bevægelighed, dvs. ophævelse af grænsekontrollen for personer, der krydser landegrænser mellem Schengenlande eller rejser mellem luft- og søhavne i lande, der er medlemmer af samarbejdet. Traktaten blev underskrevet i landsbyen Schengen i Luxembourg tæt på den tyske og franske grænse.

Aftalen fik siden tilslutning af Italien (1990), Spanien og Portugal (1991), Grækenland (1992), Østrig (1995) og Sverige, Finland, Danmark (1996), Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Malta (alle i 2007), Kroatien (i 2023) samt Rumænien og Bulgarien (i 2025 og allerede i 2024 ad sø- og luftvejen). Herudover er også Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein signatarer af konventionen. Tilslutningen til Schengenaftalen har ingen betydning for Den Nordiske Pasunion (se pas), der stadig er gældende.

Grænsekontrollen ved Schengenlandenes yderste grænser skærpes som et modstykke til den frie bevægelighed for personer mellem Schengenlandene. Medlemslandene skal derfor foretage grænsekontrol ved de ydre grænser efter ensartede regler, og der etableres et tættere politisamarbejde for at bekæmpe international kriminalitet og modvirke illegal indvandring. Det har dog været kritiseret, at den ydre grænsekontrol ikke er blevet tilstrækkeligt skærper samtidig med, at den interne grænsekontrol i Schengenområdet blev fjernet. Schengenaftalen blev med Amsterdamtraktaten indarbejdet i EU-samarbejdet.

Schengeninformationssystemet (SIS) er et storstilet it-system, der er knyttet til afskaffelsen af indre grænsekontrol på Schengen-området samt visse lande uden for Schengensamarbejdet, bl.a. Irland.

Siden 1995 har systemet hjulpet EU med at opretholde sikkerheden uden kontrol ved de indre grænser. I 2013 blev anden generation af SIS (SIS II) indført med yderligere funktioner som f.eks. muligheden for at tilføje fingeraftryk og fotografier til indberetninger. I marts 2023 blev SIS opgraderet med nye typer indberetninger, udvidede data og forbedrede funktioner.

SIS indeholder oplysninger om genstande (stjålne biler, identitetspapirer osv.) samt om personer. Personlige oplysninger kan registreres i SIS på: tredjelandsstatsborgere, som har indrejseforbud til Schengen-området; personer eftersøgt i forbindelse med straffesager eller personer under politiovervågning; forsvundne personer, der bør stilles under beskyttelse, især mindreårige.

Databeskyttelsestilsynet med systemet sikres på nationalt plan af databeskyttelsesmyndighederne og på europæisk plan af Schengen Joint Supervisory Authority eller "JSA".