agape

Agape er et græsk ord for kærlighed, som nærmest ikke var kendt i den græsksprogede verden, før det blev anvendt af oversætterne af jødedommens hellige skrifter i den såkaldte Septuaginta og derigennem fandt anvendelse hos Paulus og i skrifterne i Det Nye Testamente både som navneord og udsagnsord. Det kendetegner her det særlige kristne kærlighedsbegreb til forskel fra det almindelige græske ord for kærlighed, eros, der betegner den sanselige kærlighed og ikke forekommer i Det Nye Testamente.

Ifølge Det Nye Testamente dækker agape en ofrende, selvhengivende kærlighed, som "ikke søger sit eget" (Første Korintherbrev, 13,5). Den svenske teolog Anders Nygren har kaldt agape grundmotivet i den kristne religion (Den kristna kärlekstanken genom tiderna. Eros och Agape, bind 1-2, 1930-1936; dansk oversættelse af bind 1, 1965).

Agape retter sig imod alle mennesker, også synderen og fjenden, og viser sig derved uafhængig af af modtageren og af private forhold. Ifølge kristen tro er agape således Guds frelsende kærlighed til mennesket; agape mellem mennesker — næstekærlighed — stræber efter at være som Guds kærlighed til mennesket.

I overført betydning er agape det kærlighedsmåltid, der i oldkirken blev spist i forbindelse med nadveren.