Bison (slægt)
Der findes to nulevende arter, amerikansk bison (Bison bison) og europæisk bison (Bison bonasus). Med en vægt på op til 1.000 kg er de de største landdyr i hhv. Nordamerika og Europa.
Bisoner genkendes fra de øvrige okser på deres skæg og manke. Manken består af lange, pjuskede og ofte krøllede hår på forkroppen, forbenene og oven på hovedet som en hårmoppe. Sammen med en stor pukkel på skulderen får manken bisonernes overkrop til at se endnu større ud. Hannerne har størst manke, skæg, pukkel og horn; alle træk, der skal fremhæve deres maskulinitet. Sammenlignet med andre store okser er bisoners horn forholdsvis korte .
De to nulevende arter af bisoner findes i Nordamerika og Europa. Bisonerne er de eneste vilde arter blandt okserne, som er udbredt i tempererede områder. Begge lever de i regioner med vintre, som præges af snedække og minustemperaturer.
Bisoner er udelukkende planteædere. Som de fleste store okser er de specialiserede græssere. Der er dog en vis forskel på de to arter, hvor stor en andel græsser og halvgræsser udgør af kosten (se nedenfor).
I lighed med alle skedehornede hovdyr er bisoner drøvtyggere. Drøvtyggere har det mest avancerede fordøjelsessystem af alle pattedyr med fire mavekamre og et arsenal af mikroorganismer, der hjælper drøvtyggerne med at nedbryde og udnytte fiberrig plantekost uhyre effektivt. Okser bruger mange timer hver dag på at tygge drøv, hvor de gylper maden op, tygger den grundigt og synker den igen, hvilket gør den lettere fordøjelig.
Bisoner er ikke territoriale, men flytter sig rundt i landskabet afhængig af, hvor de bedste fødemuligheder er; det vil ofte være de bedste græsgange. De dominerende hanner holder ikke harem. I stedet mandsopdækker de én hun i brunst ad gangen for at sikre, at andre hanner ikke får lejlighed til at parre sig med hende. De dominerende hanner kan parre sig med adskillige hunner i løbet af en parringstid.
Hunbisoner går drægtige i 254-285 dage og får normalt kun én unge ad gangen. Hunnen kan føde i flokken eller for sig selv. Ungen er veludviklet ved fødslen og kommer hurtigt på benene. Hos amerikansk bison kan ungen selv stå efter 10 minutter og begynde at die efter 30 minutter.
De to nulevende arter af bisoner tilhører okserne (stammen Bovini), som også omfatter bl.a. de egentlige okser (slægten Bos) og bøflerne (slægterne Bubalus og Syncerus). De er parrettåede hovdyr (orden Artiodactyla) og skedehornede hovdyr (familie Bovidae).
Hos den amerikanske bison vejer hannerne (tyrene) 460-1.000 kg, mens de mindre hunner (køerne) vejer 360-544 kg. Skulderhøjden er på 150-195 cm.
Den amerikanske bison levede engang i flokke på flere millioner, men er i dag pletvist udbredt fra det nordlige Mexico (hvor den er blevet genindført) til Canada og Alaska. Den er specialiseret i at leve i åbne græsområder som prærier og enge og forekommer i op til 2.750 meters højde.
Føden består især af græsser og halvgræsser, som kan udgøre op til 95 % af kosten. Bisonen æder dog også forskellige blomsterplanter, blade af vedplanter og laver.
Hunnerne lever i flokke med deres unger; i Yellowstone National Park er flokkene normalt på omkring 10-60 individer. Uden for parringstiden laver hannerne lever i ungkarlegrupper på op til ti medlemmer eller alene. Enkelte hanner kan leve i hunflokkene året rundt. I parringstiden slutter de voksne hanner sig til hunflokkene, og flokstørrelserne kan vokse betragteligt; i Yellowstone ses blandede flokke på 20-480 individer.
Europæisk bison vejer 350-1.000 kg med en skulderhøjde på 150-200 cm. Den ligner den amerikanske bison, men adskiller sig ved ikke at have nedadskrånende ryg, ved at holde hovedet højere og ved at have et lidt kortere skæg.
I historisk tid var europæisk bison (også kaldt vicent eller visent) vidt udbredt i Vest-, Central- og Sydøsteuropa. De to anerkendte underarter, lavlandsbison (Bison bonasus bonasus) og kaukasusbison (Bison bonasus caucasicus), blev udryddet i naturen i hhv. 1919 og 1927. Arten overlevede heldigvis i fangenskab og er siden da blevet genudsat adskillige steder, især i Central- og Østeuropa.
Den europæiske bisons lever i dag i et mosaiklandskab af skov, skovlysninger, enge, flodsletter og forladte landbrugsarealer.
Den er ikke så specialiseret en græsæder som dens amerikanske slægtning. I Białowieża i Polen og Hviderusland har bisonerne 130 plantearter på menuen. Omkring 33 % af kosten udgøres af blade, bark og andre dele af træer og buske, mens de resterende 67 % udgøres af græsser, halvgræsser og urter. Voksne bisoner æder 23-32 kg/dag.
For europæisk bison ligger den typiske flokstørrelse på 8-13 individer, men flokke på 20 eller flere individer ses også i åbne områder. Flokke består af hunner og deres unger samt unge hanner. Omkring halvdelen af de voksne hanner lever alene eller i ungkarleflokke på op til ti individer. I parringstiden slutterne hannerne sig til hunnerne.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.