drivhusgasser

Drivhusgasser er luftarter, der bidrager til drivhuseffekten. Disse luftarter er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO₂). Kuldioxid dannes både naturligt og i stigende omfang ved forbrænding af fossile brændsler; indtil nu er atmosfærens koncentration af CO₂ herved øget med mere end 30 % siden starten af industrialiseringen.

I tillæg til drivhusgasserne spiller luftbårne partikler også en stor rolle i drivhuseffekten. Det gælder såvel skydråber som luftbårne aerosoler. Drivhusgasser omfatter, som navnet angiver, kun gasser (luftarter) med drivhuseffekt, og partiklerne er derfor ikke en del af denne gruppe.

Kortlivede drivhusgasser

Andre gasser end vanddamp og kuldioxid med drivhuseffekt er bl.a. de såkaldt kortlivede drivhusgasser. De omfatter metan (CH₄), der bl.a. udledes fra processer i køers maver, i biologiske processer i oversvømmede rismarker samt fra en række andre steder, hvor organisk materiale nedbrydes under iltfri forhold. Et andet eksempel på en kortlivet klimagas er der ozon (O₃) i troposfæren. Det dannes ved kemiske reaktioner mellem kulbrinter og kvælstofoxider. Endnu et eksempel er sod, som ganske vist ikke er en gas, men en lille luftbåret partikel (se partikler: størrelse, form og sammensætning), men som også har kort opholdstid i atmosfæren og ligeledes medvirker til global opvarmning og samtid medvirker til hurtigere afsmeltning af af isdækket ved polerne.

Drivhusgasser med lang opholdstid i atmosfæren

I tillæg til kuldioxid er der en række CFC-gasser (bl.a. freon), som har lang opholdstid i atmosfæren. Dertil kommer lattergas (N₂O), som bl.a. udledes fra mikrobielle processer i jord samt i hav- og søbund, fra afbrænding af biomasse og fra visse industrielle processer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.