Dykkerantiloper er en gruppe afrikanske antiloper, som er specialiseret i at leve i skov og tæt buskads. De har en robust kropsbygning med en høj bagende og korte spidse horn; en tilpasning til at kunne "dykke" ind i tæt vegetation, hvis der er fare på færde. I størrelse varierer de fra 4-80 kg.
Cephalophini (stamme)
Dykkerantiloperne udgør en såkaldt tribus, Cephalophini. De hører hjemme i familien af de skedehornede hovdyr (Bovidae), nærmere bestemt i underfamilien Antilopinae, hvor man også finder mange andre antiloper samt geder, får og moskusokse.
Der findes 19 arter af dykkerantiloper, som fordeler sig på tre slægter:
Skovdykkerantiloper (slægten Cephalophus) med 15 arter:
Slægten Philantomba med 3 arter:
Slægten Sylvicapra med 1 art:
Dykkerantiloper varierer i størrelse fra dværgdykkerantilopen på omkring 5 kg til sorthovedet dykkerantilope, der kan veje op til 80 kg. Hos de fleste arter af skovdykkerantiloper er hunnerne som regel en smule større end hannerne.
Dykkerantiloper har en robust kropsbygning, en høj bagende (pga. korte forben), et kort, kileformet hoved og korte, spidse horn. Hos dværgdykkerantilopen og savannedykkerantilopen er hornene dog ofte reducerede eller mangler helt.
De korte horn kombineret med den karakteristiske kropsbygning med korte forben og en høj bagende er tilpasninger til at flygte ind i tæt buskads, når der er fare på færde. Heraf kommer navnet dykkerantilope; det engelske navn duiker kommer fra afrikaans og betyder også dykker.
Dykkerantilopers kranium er unikt ved at have en kraftigt fortykket pande, hvilket er en tilpasning til at slås ved at støde hovederne sammen. Nogle arter bruger også deres pandeskjold til at åbne hårde frugter. Munden er forholdsvis bred, hvilket hænger sammen med førden, som især består af frugt; antiloper, der hovedsagelig lever af skud og friske blade, har typisk en lille mund.
Karakteristisk for dykkeantiloperne er også en lang sort slids foran øjet, hvori der sidder en duftkirtel (preorbitalkirtlen). Den bruges til at markere grene, træer og artsfæller.
De fleste dykkerantiloper lever udelukkende i skov. Visse arter har er dog tilpasset et liv i sumpområder, mere åben bjergvegetation og endda tørre områder med buskads.
Savannedykkerantilopen har en største udbredelse og er samtidig den mest tørketilpassede af dykkerantiloperne. Den kan findes på skovsavanne, i Kalaharis halvørkener og på alpine græssletter i op til 5.600 meters højde.
Frugt og frø udgør en stor del af føden hos de fleste dykkerantiloper. De supplerer frugt og frø med andre typer vegetarkost som blade, bark, svampe, blomster og urter. Hvis lejligheden byder sig, kan de også æde animalsk kost som insekter, kamæleoner, frøer, skildpaddeunger, fugle og ådsler. Dette er højst usædvanligt blandt skedehornede hovdyr, som ellers udelukkende lever vegetarisk.
Tidligere blev dykkerantiloper betragtet som en primitiv antilopegruppe. Det har dog vist sig, at de har relativt større og mere komplekse hjerner end alle andre skedehornede hovdyr.
Den store hjerne hænger givetvis sammen med dykkerantilopernes føde. Alle dykkerantiloper afhænger i større eller mindre grad af aber, fugle og flyvende hunde. Når disse dyr fouragerer i trækronerne, falder der uvægerligt frugter, blomster og/eller blade til jorden, og det udgør en betydelig andel af dykkerantilopernes føde. Derfor følger dykkerantiloper intenst med i, hvad der foregår i trækronerne, og den udvidede bevidsthed om, hvad der foregår omkring dem, er formentlig en del af forklaringen på deres usædvanligt veludviklede hjerner.
De fleste dykkerantiloper færdes oftest alene med undtagelse af hunner med deres unge. Dværgdykkerantilopen lever dog ofte i par i små territorier. Andre arter ses også i par en gang imellem, og grupper på 3-5 individer er ligeledes blevet observeret.
Dykkerantiloper får typisk én unge ad gangen. Drægtigheden varer ca. 4-8 måneder.
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km.
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.