En gletsjer er en flerårig sne- og isaflejring, der bevæger sig ned ad skråninger som følge af sin egen masse. I dag dækker gletsjere omkring 15 mio. km2, hvilket svarer til omtrent 9 % af Jordens samlede landareal. Under den seneste istid var de tilsvarende tal 44 mio. km2 og 26 %.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet gletsjer kommer af tysk Gletscher, af middelalderlatin glaciarium, af glacia 'is', latin glacies.
- Også kendt som
-
(tidligere) gletscher; (i skandinavien også) bræ; (i Østrig) Ferner; (i dele af Schweiz) Vadret
Gletsjere repræsenterer i dag et vandvolumen på omtrent 31 mio. km3, hvilket er knap 80% af den samlede mængde ferskvand på Jorden.
Isskjoldet på Antarktis er med sine 13 mio. km2 langt den største nuværende gletsjer. Indlandsisen på Grønland er næststørst med 1,8 mio. km2. Under sidste istids kulmination, 20.000 år før nu, var det nordamerikanske isskjold af samme størrelse som isskjoldet på Antarktis. Det nordeuropæiske isskjold var dengang 6,7 mio. km2 stort.
Gletsjere repræsenterer nogle af de kraftigste erosionsmekanismer på Jordens overflade. De store lokale trykforskelle og -variationer under en gletsjer (dvs. ved gletsjersålen) bevirker, at ujævnheder i underlaget knuses. Løsgjorte sten og blokke slæbes hen over underlaget og udsætter dette for slibning og knusning, hvorved landskabet relativt hurtigt ændres.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.