havebrug

Bortset fra arkæologiske fund af korn, der går tilbage til år 3700 f.v.t. (bondestenalder), er de ældste fund, vi har af indførte, dyrkede planter, hestebønner (Vicia faba) og rybs (agerkål, Brassica rapa), der er fundet i lag fra omkring år 1800 f.v.t. (overgang til bronzealderen fra 1700–500 f.v.t.).

I lagene fra yngre jernalder omkring år 0 finder man blandt andet indførte planter som skvalderkål (Aegopodium podagraria), opiumvalmue (Papaver somniferum) og ærter. Derefter kommer planter som havemynte, lægejernurt, selleri og skarntyde i de første århundreder e.v.t. Mellem år 400 og 800 indførte man fx bulmeurt og hundepersille. Vi ved ikke, hvordan planterne har været brugt, men grænsen mellem mad og medicin var formodentlig flydende, og nogle må have været anvendt i meget små doser, fx bulmeurt, skarntyde og opiumvalmue, der indeholder stærke gifte.

Fra udgravninger ved vi, at nordboerne i vikingetiden (fra slutningen af 700-tallet til ca. år 1050) dyrkede kål, kvan og løg. Desuden kommer der en masse nye planter til i denne periode: valnød, æble, cikorie, lægestokrose (Althaea officinalis), hyld, sæbeurt og koriander (Coriandrum sativum). Og vajd, der farver blåt. Når vi ved, at man fx dyrkede æbler, er det fordi abildgårde er omtalt i de islandske sagaer.

I middelalderen (fra ca. år 1000 til Reformationen i 1536) bragte først og fremmest munkene over 100 nye haveurter til Danmark, blandt andet malurt, rude, humle, rødbede og salat.

Fra denne periode og frem begynder vi at have mange flere skriftlige kilder, fx munkenes urtebøger (læs mere i lægeplanter), nedskrevne love, godsregnskaber og skatteopkrævninger. Derfor ved vi også mere om, hvem der brugte planterne – og til hvad.

For eksempel står der i Jyske Lov (år 1241 ), at tyveri af æbler fra en indhegnet abildgård straffes som indbrud i ejerens hus. Fra skriftlige kilder ved vi også, at Næstved Kloster i 1432 og 1493 fik ret til at opkræve en afgift af de "løgvogne", der bl.a. solgte rødløg på torvet i Næstved.

Da Christian 2. inviterede 24 hollandske bondefamilier til at bo og dyrke jorden på Amager i perioden 1515-1521, havde de flere nye grøntsager med, bl.a. hvidkål og orange gulerødder. I deres privilegier stod, at de skulle "lære de danske at omgås med rødder og løg og haver at anlægge". Grøntsagerne blev dels afsat til det danske hof, dels solgt på Amagertorv i København.

Haven lå ofte tæt på huset, så det var nemt at holde øje med den og bekvemt at passe og høste sine grøntsager. Man dyrkede mest kål i haven – eller andre bladplanter, der blev brugt på samme måde i madlavningen, fx havesyre (Rumex rugosus) eller havemælde (Atriplex hortensis). Man dyrkede også rodfrugter, fx kålroe (Brassica napus) og majroe (Brassica rapa), ligesom man gjorde gennem middelalderen og renæssancen.

Typiske krydderurter i haverne var merian, salvie, kommen, timian, sødskærm, citronmelisse, mynte, rude, malurt og løvstikke. Humle til øl var også almindeligt at have i haven, måske i en særlig humlehave.

Planterne blev høstet til madlavningen, men de var også et husapotek, der blev brugt til at fordrive utøj og sygdomme. Planter som ambra, lavendel og akeleje var også både til pryd og nytte.

Fra udskiftningen sidst i 1700-tallet fik de udflyttede gårde mere plads, så landbohaverne blev større. Af nye planter, som kom fra Amerika og blev almindelige i løbet af 1700-tallet, var tobak. Midt i 1800-tallet blev kartofler også almindelige. Senere i 1800-tallet kom både græskar og tomater.

Haven blev helt indtil år 1900 kaldt kålgården.”Kaalgaarden derhjemme ved Huset, som i dag kaldes Haven, var afgrænset af Stuehuset paa den ene Side. Paa de tre Sider var der Diger, saa Haven omtrent dannede et Firkant. Paa Digerne voksede vilde Roser, Hyld, Humle, et Par Graner – vistnok ogsaa en Ambrabusk. Jeg husker, at min Mor ogsaa havde Georginer – ellers dyrkedes der kun Kaal, navnlig Grønkaal, og Gullerødder, Rødbeder, Persille, Timian. Malurten, tror jeg, voksede paa Digerne. Med Tiden kom der mere til af Grøntsager, ogsaa Jordbær.” Kvinde fra Trandum pr. Sevel ved Skive, født 1890

Alle, der havde mulighed for det, dyrkede selv grøntsager, og der blev gjort et stort arbejde for at forædle gode sorter til almindelige haveejere. Selvom man efterhånden kunne købe grøntsager og frugt, var den enkelte husholdnings produktion, både i haverne på landet og i kolonihavernei byerne, væsentlig for familiens sundhed og økonomi helt indtil 1960erne. Man købte grøntsagsfrø i specialbutikker og senere også i Brugsforeningen. Det var oftest kvinderne, der stod for dyrkningen, ligesom i de traditionelle landbohaver.

Havebøger, tidsskrifter, foreninger og medier fik efterhånden stor betydning for haveanlæg og valg af sorter. Som eksempel kan nævnes Danmarks første kvindelige havebrugskonsulent, Margrethe Hvid, der begyndte sit virke i 1914. Hun rådgav og inspirerede især Danmarks kvindelige havedyrkere gennem foredrag i landboforeninger og husholdningsforeninger og en lang række artikler. Fra 1930erne talte hun i radioen om ”Nyttehaven” i ”Kvindernes halve Time”, hvilket gjorde hende landskendt. I 1943 skrev hun bogen ”Køkkenurter – dyrkning og konservering” sammen med Sigrid Krogh, som fik stor betydning for husholdningen, især under og efter 2. Verdenskrig.

"Et godt Forraad af alle Grøntsager til Brug hele Aaret giver Husmoderen en Følelse af Velstand, da de bidrager meget til at kunne dække et festligt og appetitvækkende bord".Indledning til Margrethe Hvids bog ”Køkkenurter – dyrkning og konservering”fra 1943

I dag dyrker kun få mennesker deres grøntsager selv, og der er ikke mange slags frø i almindelig handel. Også variationen af grøntsager i butikkerne er gået støt tilbage fra et højdepunkt omkring 1920.