Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Hjertemassage
Hjertemassage udføres med strakte arme og med brug af overkroppens tyngde. Hænderne placeres over nedre del af brystbenet mellem brystvorterne. Efter 30 tryk gives 2 indblæsninger, hvorefter hjertemassagen genoptages.
Laboratoires Servier.
Licens: CC BY SA 3.0

Hjertestop er en tilstand med ophørt cirkulation af blod i kroppen, der skyldes ophør af hjertets pumpefunktion. Akut eller kronisk sygdom i hjertet er den mest almindelige årsag til hjertestop. Det kan også være forhold uden for hjertet, der bevirker, at hjertet stopper eller ikke kan pumpe tilstrækkeligt. Cirkulationsstop er en mere præcis betegnelse, men der er international konsensus om at bruge begrebet hjertestop som fællesbetegnelse, uanset om hjertet er årsagen eller ej.

Symptomer

Hjertestop medfører tab af bevidstheden efter cirka 10 sekunder samt ophør af vejrtrækningen eller såkaldt agonal vejrtrækning, som er refleksudløste, dybe gisp. Pulsen kan ikke føles. Kortvarigt kan der forekomme universelle kramper og afgang af urin. Hvis der ikke gives behandling, vil døden indtræde efter 5-10 minutter.

Behandlingsprincipper

Basal genoplivning
Basal genoplivning
Af /Created with Biorender.com.

Flere faktorer forbedrer overlevelsen ved hjertestop. Den såkaldte overlevelseskæde (engelsk Chain of Survival) beskriver essentielle forudsætninger for gode behandlingsresultater ved hjertestop og omfatter:

  1. Tidlig erkendelse af hjertestop
  2. Alarmering
  3. Hjertelungeredning og brug af hjertestarter
  4. Avanceret efterbehandling på hospital

Ved mistanke om hjertestop skal man altid ringe telefonnummeret 112, hvor vejledning vil blive givet over telefonen. Hjerte-lunge-redning (HLR) med brystkompressioner og indblæsninger med mund-til-mund skal startes på alle livløse personer, hvor man efter at have givet vedkommende frie luftveje har konstateret unormal eller ingen vejrtrækning. Hos børn under pubertetsalderen bør man starte med fem indblæsninger, før man starter med brystkompressioner.

En hjertestarter (defibrillator) bør tilsluttes så hurtigt som muligt. Nærmeste lokalisering af en hjertestarter kan findes på det offentlige hjertestarterregisters hjemmeside.

Hjerteløber

Hjerteløber-ordningen er et nyt tiltag, hvor frivillige kan tilmelde sig et register, hvorved man indvilliger i at lade sig tilkalde til et hjertestop, medbringe en hjertestarter og starte hjertelungeredning med defibrillator.

Nedkøling

Hvis en person med hjertestop er alvorligt nedkølet, eksempelvis i forbindelse med en drukneulykke, skal personen som hovedregel transporteres til et hospital under igangværende genoplivning. En sådan person bør opvarmes og undersøges nærmere, før man tager stilling til, om behandlingen skal fortsætte eller afsluttes. Et ofte brugt udtryk i den sammenhæng er "ingen er død, før man er varm og død". Hvis personen får blodcirkulationen tilbage, vil behandling på en intensivafdeling være aktuelt.

Prognose

Hjertestarter
En hjertestarter kaldes også en defibrillator eller AED (automatisk ekstern defibrillator).
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Prognosen for en, der genoplives med hjerte-lunge-redning (HLR), afhænger af en række faktorer, herunder:

Uden HLR vil alle personer med hjertestop dø. Ved sent opstartet HLR vil det ofte være svært at genoplive personen. Tidligt opstartet HLR muliggør, at personen kan komme tilbage ved hjælp af andre livreddende tiltag, blandt andet ved brug af en hjertestarter. Der er generelt bedre prognose, hvis den første hjerterytmeforstyrrelse, der aflæses på hjertestarteren, enten er ventrikelflimmer eller ventrikulær takykardi, såkaldte stødbare rytmer.

Af de, der genoplives med HLR, får lidt under halvdelen deres blodcirkulation tilbage (engelsk return of spontaneous circulation – ROSC). De resterende bliver erklæret døde på stedet. Personer med ROSC skal normalt stabiliseres med henblik på vejrtrækning og blodcirkulation og vil ofte blive behandlet på en intensivafdeling.

Det kan tage flere dage, før det med sikkerhed vides, om vedkommende vil vågne op igen. For de, der vågner op efter behandling på en intensivafdeling, er prognosen ofte god, og mange opnår et godt funktionsniveau. Nogle personer får dog varige hjerneskader på grund af iltmangel. De fleste personer der har overlevet de første 30 dage efter hjertestoppet lever efter 1 år.

Nedkøling til mellem 32 og 36 °C efter genoprettet cirkulation for at beskytte hjernen mod skader har tidligere været benyttet. Der er dog for nyligt rejst tvivl om, hvorvidt nedkøling bedrer prognosen.

Årsager til hjertestop

Hjertestop kan opstå som følge af mekanismer i hjertet samt uden for hjertet.

Blodprop i hjertet

Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) kan medføre hjertestop, idet det kan udløse arytmi i form af ventrikelflimren, hvorved hjertets pumpefunktion ophæves. I nogle tilfælde omfatter hjerteinfarktet hjertets ledningssystem, således at der kan opstå et akut hjerteblok. Et udbredt myokardieinfarkt kan i sig selv reducere hjertets pumpefunktion med stærkt reduceret minutvolumen. Bristning (ruptur) af det område i hjertemusklen, der er ramt af blodproppen kan medføre, at der strømmer blod ind i hjertesækken hvorved hjertet komprimeres, og den mekaniske pumpefunktion ophæves. Denne tilstand kaldes hjertetamponade.

Hjertetamponade

Hjertetamponade kan have flere årsager . Disse kan være hjertekirurgiske indgreb, eller skade på hjertet, fx ved knivstik, eller at hjertemuskelvæggen brister som følge af et større hjerteinfarkt, der har stået på over noget tid. Ulykker med kraftpåvirkning af brystkassen kan ligeledes medføre ruptur af hjertemusklen og hjertetamponade.

Hjertesvigt

Hjertesvigt uanset underliggende årsag kan medføre hjertestop, uanset om hjertesvigtet er kronisk eller opstår akut. Forskellige sygdomstilstande i hjertemuskulaturen (kardiomyopatier) kan give hjertesvigt. Medfødte eller erhvervede hjerteklapfejl eller infektioner i hjertets klapper (endokarditis) kan lede til, at hjertets pumpefunktion kompromiteres. Betændelse i hjertemuskulaturen (myokarditis) eller hjerteposen (perikarditis) kan medføre hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser. Et større hjerteinfarkt kan også give akut hjertesvigt

Genetiske sygdomme

Genetisk betingede sygdomme kan medføre hjertearytmier og hjertestop, herunder Romano-Ward syndrom, Brugadas syndrom og Jerwell-Lange Nielsen syndrom.

Nedsat iltindhold i blodet

Alvorligt nedsat iltindhold i blodet, som medfører, at hjertemuskulaturen ikke længere kan pumpe tilstrækkeligt med blod. Dette kan opstå som følge af fremmedlegeme i luftvejene, drukning, hængning, kompression af brystkassen (fx lavineulykker og arbejdsulykker) eller ved alvorlige lungelidelser.

Blodprop i lungerne

Blodprop i lungekredsløbet (lungeemboli) har forskellige alvorlighedsgrader og kan have store konsekvenser for blodomløbet, hvis blodpropperne er store. Højre side af hjertet vil da få store problemer med at pumpe blod gennem lungekredsløbet, og denne del af hjertet vil derfor udvide sig, hvorved pumpekraften reduceres. Blodet, der passerer gennem lungerne, iltes derved ikke tilstrækkeligt. Den venstre side af hjertet får lidt blod fra lungerne, hvorfor denne kan have problemer med at pumpe tilstrækkeligt med blod til resten af kroppen. En kombination af vanskelige arbejdsforhold for hjertet, dårlig blodcirkulation til hjertet og resten af kroppen samt nedsat iltmængde i blodet kan medføre hjertestop.

Nedsat blodvolumen

Alvorlig reduktion af blodvolumenet (hypovolæmi) uanset årsag får hjertet til at kompensere ved at pumpe hurtigere og kraftigere. Ved reduktion i blodvoluminet kan der være for lidt blod for hjertet til at generere et acceptabelt hjerteminutvolumen eller blodtryk. Store blødninger er en almindelig mekanisme, men også tilstande, der giver større væsketab over tid, eksempelvis opkast, diarré og forbrændinger, kan give alvorlig hypovolæmi.

Alvorlig nedkøling

Alvorlig nedkøling medfører øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser og hjertestop, især hvis kropstemperaturen falder til under 32 °C.

Øget tryk i hjernen

Øget tryk i hjernen som følge af akut blødning eller alvorlig skade kan medføre hjerterytmeforstyrrelser og problemer med blodtryksreguleringen, som kan medføre hjertestop.

Systemisk inflammatorisk responssyndrom

Alvorligt systemisk inflammatorisk responssyndrom (SIRS) kan have mange årsager og kan medføre hjertestop og/eller progrediere til multiorgansvigt. Almindelige årsager til SIRS er alvorlig blodforgiftning, større forbrændinger eller en følgetilstand af større operationer. SIRS vil give lækage af væske ud i kropsvævet, som vil kunne give alvorlig hypovolæmi. Ved alvorlig blodforgiftning kan toksiner bevirke, at hjertets pumpekraft forringes. Svigt af flere organer kan påvirke hjertefunktionen negativt.

Graviditetskomplikationer

Særlige tilstande under graviditet kan give anledning til hjertestop, men det er dog sjældent. Større mængder fostervand fra moderkagen (placenta) kan komme over i blodet og give hjertestop baseret på lignende mekanismer som ved lungeemboli. Alvorlig svangerskabsforgiftning kan give hjerneblødning eller hjertesvigt. Alvorlige blødninger før eller efter fødsel kan give alvorlig hypovolæmi. Gravide kan desuden få alvorlig blodforgiftning af forskellige årsager.

Luft i lungesækken

Overtryks-pneumothorax (trykpneumothorax) kan give hjertestop. Ved skade, der forårsager hul i brystvæggen, vil luft kunne suges ind, når den tilskadekomne trækker vejret. Hvis denne luft ikke slipper ud igen, kan der opbygges et overtryk på grund af en ventileffekt. Trykpneumothorax kan også opstå i en brystvæg, der ikke er skadet, hvis personen har en punkteret lunge (pneumothorax) og samtidig bliver ventileret med overtryk, eksempelvis hvis vedkommende ligger i respirator.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig