hudpleje

Formålet med at rengøre huden er at fjerne snavs, fx rester af cremer og kosmetik. Rengøring med vand kan opløse meget snavs, men for at opløse fedtstoffer skal der anvendes sæbe.

Der findes et stort udvalg af hudplejemidler, for eksempel fugtighedscremer, fugtbindere, A-vitaminsyre, E-vitamin, liposomer og kollagen. Mange af produkterne er kosmetiske produkter med såkaldte aktive stoffer. Den virksomhed, der lancerer produktet, forklarer ofte om specifikke effekter på huden.

Sollys har en række skadelige effekter på huden pga. ultraviolet stråling, og derfor er det vigtigt at beskytte huden, med eksempelvis skygge, solhat og solcreme for at forebygge solskader.

Når man fryser, vil blodcirkulationen i huden reduceres, og de ubeskyttede hudområder bliver mere udsatte for frostskader. Kulde fører til, at luften ikke kan indeholde samme mængde vanddamp, som når den er varm, og også indeklimaet bliver tørt. Mange med tendens til tør hud, mærker det mere i kolde og tørre omgivelser, som regel på hænder, ansigt og læberne. Ved kulde kan fede fugtighedscremer bruges mod tør hud. Ved ekstreme kuldepåvirkninger, for eksempel skiture i koldt vejr, kan udsatte hudområder dækkes med tøj og beskyttes med salver.

Huden tilstand kan både betyde meget for en persons velbefindende og selvopfattelse. Ved at se på egen eller andres hud opfattes ubevidst og lynhurtigt en lang række forhold som for eksempel psykisk og fysisk helbred, alder, humør, vågenhed og social status. Mange kosmetiske produkter sælges derfor til at camouflere huden.

Irritation og slid på huden er et problem i mange erhverv. Mest udsat er personer, der har hænderne meget i vand, eksempelvis ved rengøring, samt personer, der udsættes for kemisk og mekanisk slid på huden, fx frisører, murere og industriarbejdere. Det er langt nemmere at forebygge udtørring og eksem end at behandle allerede opståede skader. Vand-, syre- eller olietætte handsker kan bruges til at forebygge skader på huden i udsatte erhverv.

Rengøring af huden efter arbejdet er vigtigt i hudplejen ved udsatte erhverv. Sundhedsarbejdere kan i stedet for mange og hyppige håndvaske, i visse situationer bruge desinfektion med håndsprit, uden forudgående vask med vand og sæbe. Desinfektion giver en bedre reduktion af bakterieantallet på hænderne og er væsentligt mere skånsomt for huden end almindelig sæbevask.

Hos ældre aftager hudens talgproduktion, lipidfilmen svækkes, og huden bliver tør. Tør hud giver kløe, og eksem ved udtalt tørhed. Særligt udsat er ben, underarme og hænder. For at mindske tørhed og eksemtilbøjelighed anbefales daglig brug af uparfumeret fugtighedscremer med højt fedtindhold.

Hudfolder kan være problematiske i forhold til udvikling af kløe og udslæt. Udslæt i hudfolder kaldes også intertriginøst udslæt. Hudfolder opstår dels på grund af overvægt, men også fordi huden hos ældre bliver slappere. Udslæt i hudfolder skyldes, at hudfladerne gnider mod hinanden og ændret bakterieflora på grund af høj fugtighed og varme. Ofte er der overvækst af svampen Candida albicans i sådanne hudområder. Pleje ved hyppig og omhyggelig rengøring og brug af cremer har som mål at reducere overdreven fugtighed, så væksten af svamp og bakterier hæmmes.

Et fuldbårent barn har hud, der har normal barrierefunktion. I nyfødtperioden kan huden stedvis være tør og lidt skællende, fordi hornlaget i huden ikke er afstødt i fosterlivet. Målet med hudplejen er, at huden holdes blød og smidig. Der kan bruges en almindelig uparfumeret fugtighedscreme. Hyppige bleskift, skånsom vask og almindelig uparfumeret fugtighedscreme mindsker hudirritation af urin og afføring (bleudslæt).

• huden
• kosmetik

• Solbeskyttelse, Sundhedsstyrelsen