Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Soldatbolig
Soldatbolig, oprindeligt fra Eksjö sogn i Småland, nu på friluftmuseet Skansen i Stockholm.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: public domain

Indelningsverket var et svensk system til aflønning af statstjenere, især militære.

Faktaboks

Etymologi

Ordet består af to dele svarende til inddeling og værk på dansk, blot har -verk her betydningen ‘-væsen, -forvaltning’, som værk ikke har på dansk.

Udformning

Indelningsverket omfattede i snæver forstand kun officerer og underofficerer. De fik tjenestebolig på en af kronens gårde samt skattekorn m.m. fra bestemte distrikter som betaling.

Med til indelningsverket regnes som regel rusthållet (‘rytterholdet’), det ständiga knektehållet (‘det faste soldaterhold’) og – ved kysterne – båtsmanhållet (‘matrosholdet’). En skattebonde (selvejerbonde) blev fri for skat mod til gengæld at skaffe og underholde en rytter med hest og udrustning. Soldaterholdet og matrosholdet bestod i, at to til fem bondegårde, en rode (svensk rote), stillede en soldat eller matros, som de efter indgået kontrakt forsynede med bolig og en vis betaling mod selv at være fri for tvangsudskrivning af soldater.

Fordele og ulemper ved systemet

Indelningsverket gav en stor og stabil hær i fredstid, men det virkede stift i krig. Under Store Nordiske Krig var der problemer med at få erstattet tab på slagmarken hurtigt nok og med at betale nye officerer. For at øge hæren ud over soldaterholdets tal greb regeringen desuden til at kræve ekstra soldater for hver tredje til femte rode.

Udvikling over tid

Inddelte officerer kendes allerede fra Gustav 2. Adolfs tid (det ældre indelningsverk). Systemet blev dog først dominerende under Karl 11. som led i reformerne efter krisen under Skånske Krig. Reduktionen skaffede de store mængder krongods, der var nødvendige for at gennemføre indelningsverket, og på Riksdagen 1682 blev soldaterholdet ordnet ved kontrakter mellem kronen og de enkelte landskabers bønder. De gamle danske og norske landskaber Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslen stod længe uden for systemet.

Efter at et moderne værnepligtssystem gradvist havde erstattet indelningsverket i 1800-tallets sidste fjerdedel, blev indelningsverket afskaffet i 1901. De hidtil ansatte soldater fik dog lov til at fortsætte, hvis de ønskede det. Længst tjente en soldat, der trofast deltog i de foreskrevne eksercitser i Uppsala indtil 1971.

I Finland var systemet allerede blevet ophævet efter indlemmelsen i Rusland (1809), men det genindførtes i mindre målestok for kortere tid under Krimkrigen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig