insekticider

Omkring 1945 fremkom midler tilhørende gruppen af klorerede kulbrinter, fx DDT og lindan. Midlerne har en bredspektret virkning over for insekter og en relativt lav giftighed over for varmblodede dyr. De klorerede kulbrinter hindrer nerveimpulser i at opstå, således at insekterne dør af lammelser. Det viste dig dog, at DDT kun langsomt blev nedbrudt og i stedet ophobet i fødekæder, hvorfor brugen blev forbudt i 1969.

I 1948 kom parathion på markedet. Aktivstoffet indgik i flere produkter med forskellige navne bl.a. Bladan. Aktivstoffet hører til de organiske fosformidler. De organiske fosformidler er meget bredspektrede og yderst giftige for varmblodede dyr, men de nedbrydes relativt hurtigt i naturen. Stofferne er meget skadelige for bier.

De organiske fosformidler blokerer enzymet acetylcholinesterase (se cholinesterase), således at en nerveimpuls ikke kan føres videre fra en nervecelle til den næste, hvorved insektet lammes. Mange af stofferne har en systemisk virkning, så de også kommer i kontakt med skadedyr, som er vanskelige at ramme. De fleste af de organiske fosformidler har også et højt damptryk, så de har en dampvirkning mod skadedyrene. Parathion blev senere forbudt, og sidste salg i Danmark var i 1990.

I 1970'erne blev også brugt mindre giftige fosformidler som fx malathion, fenitrothion og fra 1980'erne aktivstoffet dimethoat, som blev solgt til og med 2013.

Fra omkring 1960 kom de første carbamatforbindelser på markedet, bl.a. carbaryl efterfulgt af aldicarb, pirimicarb og oxamyl m.fl. Det er en gruppe af insekticider, der har en vis fælles molekylbygning, men med ret forskellige egenskaber og anvendelsesområder. Carbamaterne virker som fosformidlerne ved at hæmme eller blokere enzymet acetylcholinesterase. I dag findes kun et enkelt carbamat på markedet i Danmark nemlig pirimicarb.

Omkring 1975 kom pyrethroiderne på markedet. Det er syntetiske efterligninger af naturligt pyrethrum. De syntetiske pyrethroider nedbrydes ikke af sollys og er mere stabile og har væsentlig bedre virkning end naturligt pyrethrum, der blev anvendt i 1919-1937. Siden 1975 er der kommet nye pyrethroider på markedet, og effekten er løbende blevet forbedret. Pyrethroider er i dag de mest anvendte insekticider i landbruget.

Pyrethroiderne er generelt meget bredt virkende, og de er virksomme mod insekter i meget lave doseringer. De er forholdsvis lidt giftige for varmblodede dyr, men nedbrydes lidt langsommere end de organiske fosformidler og har derved ofte en længerevarende effekt efter sprøjtning. Pyrethroiderne er giftige for fisk, hvorfor der ved brug af midlerne er angivet afstandskrav til vandmiljøet.

Pyrethroiderne påvirker cellemembranerne i nervecellerne ved at ændre gennemtrængeligheden af natriumioner. Derved sker der en blokering af nerveimpulserne, så skadedyret lammes. Pyrethroiderne er fedtopløselige og går let i forbindelse med planternes vokslag eller insekternes kutikula. Når pyrethroiderne først er optaget i planternes vokslag, er de meget stabile og regner ikke af ved efterfølgende nedbør.

Pyrethroider er kontaktmidler uden systemisk virkning. Pyrethroiderne har i starten en afvisende effekt (repellerende effekt), som får skadedyrene til at undgå behandlede afgrøder i 1-2 døgn. Pyrethroiderne har også en dødelig effekt, ligesom de har en bedøvende og ædehæmmende effekt.

Hvis midlet har et trekantet bimærke betyder det, at midlet er meget farligt for bier og ikke må udbringes over blomstrende afgrøder eller ukrudt. Forgiftning af bier medfører bødestraf og erstatningsansvar. Ingen af de i øjeblikket godkendte midler i Danmark har trekantet bimærke.

Hvis midlet har firkantet bimærke betyder det, at midlet er farligt for bier og ikke må udbringes over blomstrende afgrøder eller ukrudt. Forgiftning af bier medfører erstatningsansvar. Visse midler har dog følgende tilføjelse på etiketten: Må dog anvendes over blomstrende afgrøder og ukrudt uden for biernes flyvetid – normalt mellem kl. 21-03 (sommertid) og må således anvendes over blomstrende afgrøder. Det betyder, at midlerne må anvendes, ”når bierne er gået i seng”.