kammerherre

Kammerherretitlen er i dansk sammenhæng knyttet til enevælden og kan spores tilbage til Frederik 3.s hof. Titlen blev indført omkring 1660 og er optaget i henholdsvis rangforordningen af 1671 og gemaksordinansen af 11. maj 1670. Som titlen indikerer, gjorde kammerherren tjeneste i kongens private kamre som opvartende tjener og ledsager for kongen. Kammerherren havde i 1700-tallet også til opgave at styre adgangen til kongens gemakker, og det var kammerherrens opgave at servere for majestæten ved taflet.

Kammerherrens særlige adgang til de kongelige gemakker markeres symbolsk med et embedstegn i form af en kammerherrenøgle placeret på højre frakkeskøde på kammerherreuniformen. Kammerherrenøglen med majestætens monogram i forgyldt messing på en blå sløjfe vidner endnu i dag om kammerherrens tætte forbindelse til kongehuset.

Siden 1997 har dronning Margrethe 2. udnævnt kvindelige kammerherrer, der tituleres kammerdamer til forskel fra kammerherreinder, der er gift med en kammerherre.

I dag er kammerherretitlen ligesom hofjægermestertitlen alene ærestitler. Tildelingen af titlerne er adskilt fra ordensvæsenet og sorterer under majestæten. Ved tildeling af titel gives der mulighed for at erhverve og bære den røde kammerherreuniform, som modtageren selv betaler. Til uniformens røde jakke hører to forskellige bukser. Ved galla A bæres hvide bukser til uniformsjakken, mens sorte bukser benyttes ved galla B.

Ved den årlige nytårskur kan kammerherrer deltage i uniform på kurens tredje dag, hvor majestæten afholder kur for Forsvarets og Beredskabsstyrelsens officerer, de tre øverste rangklasser og for større landsorganisationer samt kongelige protektioner.

Normalt udnævnes nye kammerherrer to gange årligt; på majestætens fødselsdag og ved årsskiftet. For kammerherrer med godsejerstatus er det normal praksis, at modtageren i forvejen er hofjægermester.

• kammerdame
• hof