Karma er et centralt begreb i indisk religion og filosofi, men også i flere indisk inspirerede nye religioner. Karma er som udgangspunkt en forklaring på genfødslernes kredsløb, samsara, hvor en persons gode eller dårlige handlinger i dette og i tidligere liv har betydning for, hvad denne genfødes som.
Karma kommer af sanskrit karman 'handling, gerning', pali kamma
I dag er karma-begrebet også eksporteret til Vesten, men her bliver det ofte forstået som en ”feel-good”-følelse, og som noget man kan give til andre, for at de kan få det godt. Denne form for karmaforståelse bruges ofte også i reklamebranchen og som en særlig brand-strategi: karma-sushi, karma-tatovering, karma-smykker, karma-te osv.
Overordnet set kan karma forstås som en morallære om årsag og virkning, hvor summen af gode og dårlige handlinger i éns tidligere liv har betydning for éns nuværende position i samfundet i dette liv. Derfor er det vigtigt at samle god karma i dette liv, da det kan føre til en bedre genfødsel, og inden for de indiske religioner også have frigørelse fra genfødslernes kredsløb som det endelige mål. Samtidigt vil det også smitte positivt af på dette liv, da man herved opfylder sin dharma (moral, etik, ret levevis).
Karma spiller en central rolle i alle de store religioner, som er opstået på det indiske kontinent. Det gælder hinduisme, buddhisme, jainisme og sikhisme; de er alle religioner, som har hver deres gradbøjede forståelse af det karma-begreb, som opstod i den vediske religion, før de fire religioner etablerede sig. Her var karma særligt forbundet til ritualet og at udføre det korrekt.
Målet for dem alle er at frigøre sig fra karma, da man derved kan frigøre sig fra genfødslernes kredsløb. Det kan være ved erkendelse eller gudhengivenhed, eller ved meditation og en asketisk livsførelse, eller ved at udføre de religiøse og samfundsmæssige pligter, der er foreskrevet for de enkelte sociale klasser i samfundet.
Karma i hinduisme er i dag tæt knyttet til begrebene varna (social stand), ashrama (livsstadium, indforstået køn) og dharma (etik og moral). Her lægges der vægt på, at der både er en universel karma om at gøre godt generelt og en karma, som er knyttet til ens sociale stand, ens køn og den dharma, som er knyttet hertil. Således bliver karma relativ i forhold til disse forhold. Der skelnes dog imellem mindst to former for karma:
I buddhisme lægges der ikke så stor vægt på handlingen i sig selv, men på intentionen bag en handling. Dvs. at der altid ligger en intention bag den aktuelle handling. Her er det en lakmusprøve, at man ikke skal handle og gøre godt, hvis intentionen bag er at få positiv opmærksomhed og dermed vinde andres anerkendelse. Man skal med andre ord handle uden enhver form for begær, had, og dumhed/vrangforestillinger (de tre kleshaer). I buddhismen er karmabegrebet derfor gjort til genstand for en indgående analyse for derved at bestemme fx hensigten med en handling og handlingens følgevirkninger.
I jainismen anser man karma som en form for subtilt stof, som binder sig til selvet (jivaen). Således vil selvet blive tynget af dårlig karma og let af god karma. Selvet kan derved ændre form afhængig af, hvilken karma som er knyttet til det. Den bedste måde at skabe en let jiva er enten at leve et asketisk liv eller at afstå fra at øve vold på noget væsen (ahimsa).
Sikhisme har et stort fokus på tilbedelsen af det højeste væsen, som ikke kan beskrives andet end igennem sit navn, som er i alt, og som man kan blive ét med igennem sine handlinger. Det betyder, at ret karma er karma, som er relateret til en gudstilbedelse, der både kan være direkte og indirekte.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.