Pest er en infektion forårsaget af bakterien Yersinia pestis. Man skelner mellem to former af sygdommen: lungepest og byldepest, der har forskellig smittemåde og sygdomsudvikling. Pest var tidligere en meget frygtet sygdom, hvilket skyldtes tilbagevendende, dødelige epidemier, herunder den sorte død i Europa, hvor ca. 1/4 af befolkningen omkom.
Den sorte død. Epidemiens spredning i Vestasien, Europa og Nordafrika. Den sorte død fulgte i høj grad handelsvejene, og de vigtige italienske havnebyer Venezia og Genova blev i slutningen af 1347 ramt som nogle af de første steder i Europa. I de følgende år bevægede epidemien sig mod Vest- og Nordeuropa for til sidst at vende tilbage mod øst.
I dag forekommer der årligt enkelttilfælde og små epidemier med pest i flere lande i Afrika, Asien og Amerika. Til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rapporteres omkring 1000 tilfælde hvert år, hovedsageligt fra Afrika. I 2017 var der et udbrud med mere end 2000 tilfælde og 202 dødsfald på Madagaskar.
Sygdommen er en zoonose, hvilket betyder, at bakterien kan smitte fra dyr til mennesker. Den bæres af gnavere (normalt rotter), men vektoren for smitte til mennesker er lopper, som bider mennesker og overfører bakterien. Sygdommen kan også smitte direkte mellem mennesker ved dråbesmitte fra personer med pestinfektion i lungerne.
De to former for pest har forskelligt symptombillede. Begge former giver høj feber, hovedpine, mavesmerter og kulderystelser. Symptomer på blodforgiftning (sepsis) eller hjernehindebetændelse (meningitis) kan også forekomme.
Byldepest er den mest almindelige pestform. Personen får høj feber og med tiden bylder, samt hævelse af lymfeknuder i området omkring loppens bidsted. Fra bylderne kan bakterierne spredes videre med blodet og give lungebetændelse, blodforgiftning og nogle gange hjernehindebetændelse.
Ved direkte smitte fra en syg person, kan der opstå en alvorlig lungebetændelse (lungepest), som fører til stærkt nedsat lungefunktion med blåfarvning (cyanose) af huden, heraf navnet "den sorte død". Symptomerne udløses af en voldsom udsivning af væske (ødem) i lungerne, hvilket leder til vejrtrækningssvigt og død efter få dage. Dødeligheden ved lungepest er tæt på 100 % uden behandling med antibiotika.
Inkubationstiden ved byldepest er mellem to og otte dage og ved lungepest en til tre dage.
Diagnosen stilles ved, at man påviser pestbakterier i blodet, i bylder eller andet materiale.
En række antibiotika kan bruges til at behandle pest, dog ikke penicillin. Ved lungepest er det særlig vigtigt, at behandlingen påbegyndes tidligt. Ubehandlet er dødeligheden ved pest 50-100 %, men ved tilstrækkelig behandling er dødeligheden lav.
Der findes en vaccine mod pest. Vaccinen er kun relevant for personer med særlig risiko for at blive udsat for pestsmitte. Patienten skal revaccineres hver sjette måned. Vaccinen spiller i dag kun en lille rolle i kampen mod pest. Det har større effekt at bekæmpe reservoiret (rotterne) og vektoren (lopperne).
Pest er en anmeldelsespligtig sygdom i Danmark.
Pesttavle, opsat mellem 1654 og 1756, der indtil 1915 har hængt i Sankt Nicolai Kirke i Rønne. Tallene på tavlen angiver antallet af døde i Bornholms sogne ved pestepidemierne i hhv. 1618 og 1654. Øverst ses Døden med le og pil og indskriften »Pas Du paa mig, ieg sigter til Dig«.
Bakterien er opkaldt efter den schweizisk-franske læge og bakteriolog Alexandre Yersin (1863-1943), som isolerede bakterien i 1894, under en pandemi der startede i Kina i 1860'erne.
Pest beskrives første gang i Det Gamle Testamente. Sygdommen har gennem århundreder hjemsøgt store dele af verden. Den mest kendte europæiske pandemi var den sorte død omkring år 1350. Ved den seneste epidemi i København i 1711 døde i løbet af to måneder 20.000 af byens 60.000 indbyggere. Siden 1900 er sygdommen ikke forekommet i Europa. Den sidste alvorlige pandemi startede i Kina, nåede Hongkong i 1894, Indiens havnebyer i 1896, byerne ved La Plata i 1899 og San Francisco i 1900.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.