Detalje af mosaik af kejserinde Theodora i San Vitale i Ravenna fra omkring år 550. Kejserinden er iført en purpurkappe, der har en bort forneden med motiver af De tre vise Mænd. Hofdamen til højre for Theodora bærer en rødlig dragt med geometrisk mønster i sort. Den næste hofdame bærer en rosabeige dragt, hvor mønstret består af små ænder og sorte prikker. Hendes kappe er gylden med røde roser og grønne blade. I domkirkerne i Aachen og Sens er der bevaret brudstykker af lignende silkestoffer, der også i tid kan henføres til Ravenna‐mosaikkerne. Det er bemærkelsesværdigt, at de to nærmeststående kvinder har personlige træk, mens de øvrige kvinder er mere stereotype i udseendet.
Purpur er et rød- eller blåviolet naturfarvestof, der i oldtiden blev udvundet af slimafsondringer fra havsnegle af slægten Murex. Det har gennem historien været et kostbart og meget eftertragtet farvestof til tekstilfarvning. Kostbarheden indebar, at purpurfarvet klædedragt fortrinsvis var forbeholdt konger og kejsere. Purpur er derfor i årtusinder blevet betragtet som et symbol på rigdom og magt.
Siden 1897 har purpur kunnet fremstilles syntetisk i industriel målestok.
Til alle tider har mennesket værdsat nogle ting højere end andre. Årsagerne dertil kan være mange, fx at emnet eller genstanden har været svær at fremstille, eller at det har haft større holdbarhed eller en stærkt begrænset forekomst. Den violette purpurfarve har alle de nævnte egenskaber.
Farven blev udskilt af forskellige snegle tilhørende slægten Murex, alle hjemmehørende langs de østlige Middelhavskyster. Saften fra sneglene er hvidlig eller næsten farveløs, og det er først under solpåvirkning, at der udskilles først en gul, dernæst grøn og til sidst en violet farve. Den endelige farve fremkom ved at anvende saften fra forskellige sneglearter og ved at tilsætte salt, honning eller urin. Derved kunne farven variere fra lyse til mørke purpurfarver
I Middelhavet lever to purpursneglearter: Murex brandaris, der giver den røde purpurfarve, og Murex trunculus, som giver den blå purpurfarve. I Bibelen findes mange eksempler på purpurfarven som statussymbol. Interessant er, at der i den gamle danske bibeloversættelse fra 1871 ikke skelnes mellem purpurrødt og purpurblåt, hvorimod der i den nyeste autoriserede oversættelse fra 1992 skelnes mellem de to purpurfarver. Et eksempel kendes fra Esters Bog, 8,15:
(1971) Og Mordokaj gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig Kappe af Linned og Purpur og Staten Susan jublede og glædede sig.
(1992) Mordokaj forlod kongen iført en kongelig dragt af purpurblåt linned, en stor guldkrone og en kappe af purpurrødt byssus; og byen Susa jublede og glædede sig.
Kunsten at bruge sekret fra purpursnegle til at fremstille røde og blålige, til tider næsten sorte farver, anses for at være udviklet af af fønikierne i årtusindet f.v.t. Det bekræftes af arkæologiske fund, blandt andet fra en grav i Athen dateret til 435-400 f.v.t., hvor der er fundet purpurfarvede tekstiler.
Fønikernes arbejde med at udvinde purpur måtte udføres ved kysten, hvor sneglene blev indsamlet. Byerne Tyrus og Sidon i det nuværende Libanon var indtil 500-tallet eller 600-tallet e.v.t. hovedpladser for fremstilling af purpur. Lange sandstrækninger er her fortsat fyldt med metertykke lag af murex-sneglehuse. De vidner om den virksomhed, der engang tilførte begge byer store rigdomme. En murex-snegl indeholder blot et par små dråber af purpur, og der krævedes millioner af snegle til de mange farveriers produktion. Til 1 gram purpur er beregnet, at man skulle bruge 8000 snegle, hvilket medførte forbrug af enorme mængder af snegle.
Den indviklede farveproces, som var udviklet ved purpurfremstilling brød næsten sammen, da Tyrus i 638 e.v.t. overgik til araberne, men fremstillingen af de kostbare farvestoffer flyttedes til Konstantinopel.
Den begrænsede tilgang af purpursnegle, den lille mængde farvestof i hver snegl og selve farveprocessens vanskelighed gjorde, at purpurfarvede tekstiler blev kolossalt dyre at fremstille. Varerne blev derfor, naturligt nok, regnet for at være blandt datidens mest dyrebare, forbeholdt konger, kejsere og samfundets fornemste folk.
I antikkens Rom markerede brugen af purpurklæder bærerens rang, og purpurfarvning blev statsmonopoliseret under kejser Septimius Severus (192-211 e.v.t.). Blandt de øvrige farvere havde de romerske purpurfarvere deres eget broderskab, og de blev styret af en kejserlig embedsmand, som overvågede det indbringende statsmonopol. Embedsmænd i Romerriget fik ret til at bære toga praetexta, som var en kappe med et eller flere purpurfarvede bånd. Togaen blev et statussymbol, som fristede til efterligning og dannede mode. Også den romerske forfatter Plinius den Ældre skrev om purpurfarvning i sin Naturalis Historia, bog IX, vers 125-141.
I 638 e.v.t. faldt Tyrus i arabernes hænder, og purpurfremstillingen ophørte næsten. Dog forsøgte man at overføre fremstillingen af purpur til andre områder, og centret for fremstilling af de kostbare farvestoffer blev den byzantinske hovedstad Konstantinopel.
Purpur forblev i Byzans en kongelig farve fra vugge til grav, og begrebet Imperial purple 'kejserlig purpur' afspejler, at farven blev et regulært magtsymbol, der var forbundet med kejseren. Kejserens kappe og sko var purpurfarvede, og det var et værdighedstegn, som kun kejseren måtte bære. Det blev forbudt befolkningen at købe og sælge purpurfarvet klæde af enhver art.
Fra kejser Konstantin 7.s tid (913‐959) indføjedes tilnavnet Porphyrogennetos om børn, der var født i et porfyrbeklædt gemak i kejserpaladset. Den purpurfødte Anna Komnena, datter af den byzantinske kejser Alexios 1. Komnenos, skrev i biografien Alexiaden:
“... hvor dog lykken leger med menneskene! Snart behager den at smile til dem, og da løfter den dem højt og smykker dem med det kejserlige diadem og purpurskoene, snart rynker den brynene ad dem og ifører dem de sorte planter i stedet for purpurkåben og kronen”.
I 1453 erobrede tyrkerne Konstantinopel, Byzans faldt, og dermed ophørte purpurfarvningen definitivt.
Purpur blev således anvendt som symbol for magt og pragt gennem hele den periode, hvor den kostbare farve blev brugt. Farven hørte sammen med det ophøjede og det fornemme, og skønt det i dag er over 570 år siden, at purpurfremstillingen ophørte, er der fortsat knyttet noget værdiladet til ordet purpur. Digteren B.S. Ingemann bruger det i sin poetiske aftensalme, ”Der står et slot i Vesterled”, hvori han i 1838 bl.a. skriver :
Guds sol går i sit guldslot ind / skinner i purpurklæder. / I rosensky på borgens tind / står lysets banner med hæder.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.