reklamationsfrist

Den absolutte reklamationsfrist i Købeloven er to år, jf. Købelovens § 83, stk. 1. Efter bestemmelsen skal forbrugeren inden to år fra salgsgenstandens overgivelse meddele sælgeren, hvis forbrugeren vil påberåbe sig en mangel ved salgsgenstanden.

Fristen er absolut, da den gælder, uanset om forbrugeren kendte til manglen inden udløbet af fristen. Hvis forbrugeren ikke har reklameret inden to år fra overgivelsestidspunktet, kan forbrugeren ikke senere gøre manglen gældende. Det gælder dog ikke, hvis sælgeren har påtaget sig at indestå for salgsgenstanden i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Det afhænger af den til enhver tid gældende almindelige retsopfattelse, hvor grænsen for det hæderlige går, og der skal foretages en konkret vurdering.

Ud over den absolutte reklamationsfrist gælder der efter Købelovens § 81 en såkaldt relativ reklamationsfrist.

Fristen er relativ, da den afhænger af, hvornår forbrugeren opdagede manglen. Ifølge bestemmelsen skal en forbruger, der vil påberåbe sig en mangel, give sælgeren meddelelse herom inden for rimelig tid efter, at forbrugeren har opdaget manglen. Hvis forbrugeren ikke gør det, mister forbrugeren retten til at påberåbe sig manglen.

Det er ikke i bestemmelsen angivet, hvad der skal forstås ved rimelig tid, men en meddelelse, som er givet inden to måneder efter, at forbrugeren opdagede manglen, er altid rettidig.

Om en reklamation efter to måneder fra tidspunktet, hvor forbrugeren opdagede manglen, er rettidig afhænger af en konkret vurdering af, om reklamationen er sket inden for rimelig tid. Individuelle forhold hos forbrugeren, fx sygdom, bortrejse eller lignende, kan på den ene side begrunde en forlængelse af fristen.

Konkrete omstændigheder kan på den anden side føre til, at der skal reklameres hurtigere end ellers, fx hvis genstandens værdi hastigt forringes, eller hvis der forekommer store prissvingninger for varer af den pågældende art.

I forbrugerkøb har forbrugeren ikke en egentlig pligt til at undersøge salgsgenstanden. Det indebærer, at den relative reklamationsfrist først begynder at løbe, når forbrugeren faktisk bliver opmærksom på manglen.

Er der tale om åbenbare mangler, kan der imidlertid ikke stilles store krav til sælgerens bevisførelse i relation til det tidspunkt, hvor forbrugeren må antages at have opdaget manglen.

Forbrugerens passivitet og fortsatte brug af genstanden efter, at manglen er opdaget, vil kunne anses som en accept af at beholde salgsgenstanden. I så fald er forbrugeren afskåret fra at kræve omlevering eller ophæve købet.

Den relative reklamationsfrist gælder ikke, hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt, jf. Købelovens § 82.

Hvis forbrugeren reklamerer for sent, mister forbrugeren retten til at gøre manglen gældende. Det gælder dog ikke, hvis sælgeren ikke gør indsigelse mod den for sene reklamation, men i stedet påbegynder realitetsforhandlinger med forbrugeren om reklamationens berettigelse. I sådanne tilfælde får reklamationen retsvirkning.