Smeltning er en fysisk proces, hvorved et stof overgår fra fast til flydende form under tilførsel af varme. Smeltning er et vigtigt eksempel på en faseovergang.
Et rent krystallinsk stof begynder at smelte, når dets temperatur ved varmetilførsel når en vis størrelse, smeltetemperaturen eller smeltepunktet. Mikroskopisk set bliver varmebevægelsen af stoffets atomer eller molekyler da så kraftig, at de ikke længere svinger omkring bestemte positioner i krystalgitteret, men bevæger sig mere frit. Ved fortsat varmetilførsel holder temperaturen sig konstant på smeltepunktet, indtil alt fast stof er smeltet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.