Et sogn er et geografisk afgrænset område, hvor medlemmerne af visse kristne kirkesamfund (bl.a. folkekirken og den romerskkatolske kirke) går til gudstjeneste m.v. i den lokale kirke, som kaldes sognekirken.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet sogn kommer af gammeldansk sōkn, der er en afledning af roden i det germanske verbum *sōkjan 'søge'.
Ikke alle kirker er sognekirker, idet nogle sogne rummer flere kirker af samme kirkesamfund, men nogle af disse kirker kan have særlige funktioner. Eksempelvis ligger den folkekirkelige Christiansborgs Slotskirke i det folkekirkelige sogn Holmens Sogn. Christiansborgs Slotskirke funger dog ikke som sognekirke, men fungerer som Folketingets og Kongehusets kirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.