stensnit

Indgrebet var særdeles smertefuldt. Det mislykkedes ofte og var forbundet med stor dødelighed. Hyppigt optrådte der kritiske blødninger eller infektioner kompliceret af blodforgiftning sekundært til urinvejsinfektion (urosepsis). Ifølge en opgørelse fra 1824 var dødeligheden ca. 20 %. Blærestenen blev enten fjernet ved indsnit i mellemkødet (sectio perinealis) eller nederst i bugvæggen lige over bækkenranden (det høje snit, sectio alta).

Den romerske læge Aulus Cornelius Celsus angives traditionelt som ophavsmand til stensnittet. Han beskrev indgrebet, som han selv betegnede "den celsiske metode", og ligeledes de klassiske symptomer på urinvejssten (urolithiasis). Ligeledes beskrev han komplikationerne til operationen: blødning, symptomer på infektion og blodforgiftning, blodansamling i blæren, fisteldannelser m.m. Meget tyder dog på, at indgrebet er ældre og blev praktiseret i oldtidens Indien og ligeledes af mange af de oldgræske læger, selvom indgrebet i kraft af dets farlighed var i strid med den hippokratiske ed (lægeløftet). Muligvis er indgrebet opfundet i Indien og via Persien blevet spredt til Grækenland.

Der findes omtale af stensnit i den arabiske medicin fra middelalderen hos lægerne Albucassis, Rhazes og Avicenna. Indgrebet blev også praktiseret af munkene i de europæiske klostre og det vides, at bl.a. Henry 2. af England fik foretaget stensnit i et kloster.

Jacques Beaulieu (1651-1714) indførte en ny metode til udførelse af indsnittet i mellemkødet (perineum), kaldet det laterale perinealsnit, hvor han skar hul ind til urinblæren fra siden og indførte et kateter til fjernelse af stenen. Han udførte operationen på flere personer ved det franske hof og på hospitalerne Hôtel Dieu og Charité i Paris. Dødeligheden var høj og ligeledes hyppigheden af komplikationer. En opgørelse fra Paris i årene 1697-98 viste, at ud af 60 personer døde 25, mens 22 overlevede med en urinfistel og kun 13 overlevede uden komplikation. I alt opererede han 4500 patienter over en 30-årig periode. Efter sigende kunne han udføre indgrebet på 7 minutter. Han endte med at blive bortvist fra hoffet.

Indgrebets farlighed fik mange læger til at gøre sig overvejelser vedrørende forebyggelse og ikke-kirurgisk behandling af urinvejssten. Hermann von Boerhave (1668-1738) anbefalede rigelig indtagelse af væske, varme bade og motion for at opløse og udskille nyre- og blæresten, og frarådede stensnit.

Den franske barokkomponist Marin Marais (1656-1728) gennemgik i 1720 i en alder af 64 år operationen. Det var en så ubehagelig og traumatisk oplevelse, at han valgte at bearbejde oplevelsen ved at skrive et stykke kammermusik af ca. 5 minutters længde med titlen Le tableau de l'operation de la taille, der i lyd beskriver oplevelsen. Værket kan opfattes som et "tonedigt", selvom den genre normalt forbindes med 1800-tallets klassiske musik. Det er ligeledes en af de få beskrivelser af operationen set fra patientens perspektiv af ældre dato, som eksisterer. Værket er opdelt i dele, der er navngivet efter faserne i operationen. De første tre dele L'aspect de l'apareil (synet af operationsbordet), Fremissement de la voyant (Skælvende ved synet), Resolution pour y monter (beslutning om at stige op) spilles i langsomt tempo og et dystert tonesprog. De dele der omhandler selve indgrebet: icy se fait l'incision (Snittet udføres), icy se fait l'introduction de la tenette (tangen indføres) og icy l'on tire la pierre (Stenen trækkes ud) spilles i hurtigt tempo og et hidsigt og nervepirrende tonesprog.

I 1824 fandt den franske kirurg Jean Civiale (1792-1867) på en metode til fjernelse af blæresten, hvor han indførte en tang gennem urinrøret og knuste stenen. Den engelske kirurg Sir Henry Thomson (1820-1904) udviklede en lignende metode. Det blev begyndelsen til den endoskopiske urologi. Risikoen for infektion og blødning var fortsat høj og den gamle metode med indsnit fortsattes sideløbende med den nye metode langt op i 1800-tallet. Tandlægerne William Mortons og Horace Wells' indførelse af anæstesien omkring 1846-1847 forbedrede forholdene betydeligt for såvel kirurger som patienter.

• medicinens historie
• kvaksalveri
• kirurgi