Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Takin

Underarten gylden takin (Budorcas taxicolor bedfordi), der findes i Qinling-bjergene i provinsen Shaanxi, Kina.

Takin
Af /Minden/Ritzau Scanpix.
Caprini fylogeni

Stamtræet for stammen Caprini, der viser takinens placering.

Caprini fylogeni
Licens: CC BY NC SA 3.0

Takinen er et parrettået hovdyr fra Asiens skovklædte bjerge. Den er bygget som en okse, men er nærmere beslægtet med gederne og fårene.

Faktaboks

Etymologi
Ordet takin er af tibeto-burmesisk oprindelse.
Også kendt som

Budorcas taxicolor

Takinens slægtskab

Takinen er det eneste medlem af slægten Budorcas. Den hører til stammen Caprini inden for familien skedehornede hovdyr (Bovidae) i drøvtyggernes underordenen (Ruminantia) og ordenen parrettåede hovdyr (Artiodactyla).

Tidligere troede man, at takinen var en søsterart til moskusoksen, men i dag betragter man den som tættest på den gruppe, der indeholder gederne, fårene og gemserne; moskusoksen er derimod nærmere beslægtet med goralerne og seroverne.

Beskrivelse

Takin
En takin i Buthan. Med sin robuste bygning og en vægt på op til 600 kg minder takinen mest om en okse, selv om den er nærmere beslægtet med geder og får.

Med en vægt på 150-600 kg og en skulderhøjde på 107-140 cm er takinen et stort dyr. Selv om den er nærmere beslægtet med geder og får, minder dens kropsbygning mest om en okses. Hannerne kan blive over dobbelt så tunge som hunnerne.

Takinen er klædt i en tyk, lodden pels, der varierer fra brun til gullig. Den udskiller et olieagtigt, kraftigt lugtende sekret, der imprægnerer pelsen mod regn og tåge.

Begge køn har horn, der i form kunne minde om gnuernes. Hos hannerne kan hornene blive op til 64 cm lange med en spændvidde mellem spidserne på op til 91 cm. De spidse horn er farlige våben, og det er sket, at jægere er blevet stanget ihjel af en takin.

Som tilpasning til et liv i bjergene har takinen kraftige ben og veludviklede sidehove til de to vægtbærende midterste hove. Sidstnævnte menes at give et bedre fodfæste under klatring på klipper og sten.

Udbredelse, levested og føde

Takinen er udbredt i skovklædte bjerge i 1.000-4.000 meters højde i Bhutan, Kina, det nordøstlige Indien og det nordlige Myanmar. Den findes i forskellige typer af skov, heriblandt tempereret skov med nåletræer og løvfældende træer, subtropisk skov og bambusskov samt rododendron-buskads og alpine græssletter. Den færdes ofte i stejlt terræn.

Om sommeren søger den op til græsgange over trægrænsen, mens den om vinteren bevæger sig ned i skovklædte dale for at undgå sne.

Den har en varieret plantekost, der består af græs, bambusskud, urter og blade fra buske og lave træer.

Adfærd og forplantning

Om foråret og sommeren kan takiner samles i større blandede flokke, som kan indeholde over 100 individer. Når de om efteråret trækker ned i dalene, splitter disse flokke op i mindre grupper på 10-40 individer. De modne hanner kan være solitære det meste af året, men i parringstiden vil de vandre fra flok til flok i forsøget på at finde parringsparate hunner.

Hunnen går drægtig i 200-220 dage og får én unge ad gangen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig