Tarminfektioner er infektionssygdomme i mave-tarm-kanalen. Den øvre del af mave-tarm-kanalen, spiserør og mavesæk er meget modstandsdygtig over for infektioner, hvorfor de fleste forekommer i nederste del af tyndtarmen og i tyktarmen. Symptomerne består især af diarré, kvalme og mavesmerter.
tarminfektioner
Forekomst af tarminfektioner
Gennem mad og drikke får kroppen kontakt med mange mikroorganismer, og tarminfektioner er derfor meget hyppige. Forekomsten afhænger især af hygiejne og sanitære forhold, hvorfor der i ulande optræder mange infektioner. For nogle infektioners vedkommende er der efterfølgende immunitet; derfor er det også særligt småbørn, der rammes af tarminfektioner i Danmark.
Symptomer
Symptomerne er ved de fleste infektioner ret ensartede. De består især af diarré, evt. også feber, kvalme og mavesmerter. Diarréerne er oftest vandige eller slimede, evt. også blodige, hvis infektionen fremkalder sår i tarmslimhinden, såkaldt dysenteri. Nogle mikroorganismer kan indirekte påvirke tarmen med særlige giftstoffer (toksiner), der kan findes i maden. Der kan også ses tarmsymptomer og diarré ved infektion andetsteds i kroppen, fx ved lungebetændelse eller malaria.
Typer
De egentlige tarminfektioner forårsages af alle typer mikroorganismer:
Virusinfektioner
Virusinfektioner forårsages bl.a. af noro-, rota- og calicivirus. De er ganske smitsomme, også ved fysisk kontakt. De forekommer som kortvarig diarrésygdom, især hos mindre børn og evt. deres forældre og søskende samt i børneinstitutioner. De benævnes fx omgangssyge eller Roskildesyge og er i Danmark den hyppigste årsag til tarminfektion.
Bakterielle infektioner
Bakterielle infektioner forårsages oftest af de såkaldte Enterobacteriaceae, især Salmonella, Shigella, Yersinia og Escherichia coli. Andre årsager er Campylobacter, Clostridium og kolerabakterier. Salmonellainfektioner, fx musetyfus, og campylobacterinfektioner blev i slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet meget hyppige i Danmark pga. den centraliserede og rationaliserede husdyrdrift. Bakterierne kommer især fra æg, kyllinger og svin. Også voksne og ældre angribes, evt. med langvarig, alvorlig diarré.
Yersiniainfektioner, der kommer fra svin, samt shigellainfektioner, er derimod et aftagende problem. Nogle shigella-arter i troperne kan forårsage bakteriel dysenteri med et alvorligt forløb. Colibakterier er den hyppigste årsag til turistdiarré. Enkelte kan også forvolde alvorlig sygdom. Kolera ses i Danmark kun enkelte gange efter ulandsophold. Clostridiuminfektioner forekommer især som komplikation efter antibiotikabehandling, fordi tarmens normale bakterieflora er blevet forandret, og det er den hyppigste årsag til diarré opstået under indlæggelse.
Parasitinfektioner
Parasitinfektioner omfatter bl.a. giardiasis og amøbedysenteri, der næsten kun ses efter udlandsrejser. Cryptosporidier er først for nylig blevet erkendt som sygdomsårsag. Især hos børn i ulande og personer med svækket immunforsvar kan der forekomme udtalt, langvarig diarré.
Ormeinfektioner
Diagnostik
De fleste tarminfektioner kan diagnosticeres gennem afføringsprøver, der ved molekylærbiologisk teknik (PCR) undersøges for forekomst af specifikt RNA/DNA. Undersøgelserne suppleres med dyrkning for bakterier eller mikroskopi for tilstedeværelsen af parasitter, orme eller æg.
Behandling og forebyggelse af tarminfektioner
For de fleste infektioner gælder det, at behandlingen især omfatter rigelig indtag af væske for at undgå dehydrering. Ved alvorlige bakterielle infektioner anvendes antibiotika, fx kinoloner eller erytromycin. Mod amøber og Giardia anvendes metronidazol, og mod orme anvendes enten mebendazol eller niclosamid. Forebyggelse omhandler især adgang til rent drikkevand og god fødevarehygiejne.
Der findes vacciner mod flere infektioner, fx rotavirus og kolera.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.