kolera

I dag findes kolera i omtrent 50 lande i Asien, Afrika, Caribien og Mexico. Større udbrud er ofte forbundet med ødelæggelse af vand- og kloakanlæg under krig med efterfølgende forurenet drikkevand. Hvert år smittes én til fire millioner mennesker med kolera, og 21.000–143.000 mennesker dør af sygdommen.

Sygdommen findes ikke i Danmark, men der importeres mellem et og tre tilfælde årligt efter udenlandsrejser.

Kolera forårsages af bakterien Vibrio cholerae og det giftstof (toksin), den udskiller. Kolera-toksin påvirker cellemembranen i tarmens slimhinde, således at den normale kontrol af vand og salte gennem slimhinden forstyrres. Herved samles store mængder vand i tarmens hulrum, og der udvikles vandig diarré.

Kolera-bakterien blev opdaget af den tyske læge Robert Koch i 1880'erne.

Kolera har sammen med pest og kopper i årtusinder hørt til de mest frygtede infektionssygdomme med tilbagevendende dødelige epidemier. Infektionen har været til stede vedvarende (endemisk) i Sydøstasien, især i Bangladesh, og har herfra bredt sig ud til den øvrige verden i såkaldte pandemier. Siden 1817 har der været syv sådanne udbrud. Under den tredje pandemi i 1853 nåede infektionen Danmark og spredtes i København, hvor ca. 7.200 blev smittet med ca. 4.700 dødsfald til følge. Under denne epidemi, der også ramte London, lykkedes det den engelske læge John Snow at spore kilden til et udbrud til en forurenet vandpumpe i bydelen Soho i London. Dette var før man vidste, at levende mikroorganismer er årsag til infektionssygdomme. Snows fund bidrog til starten af den moderne epidemiologi og oprettelse af gode vand- og kloaksystemer. Siden har der ikke været kolera i Danmark, men den sjette pandemi nåede Hamburg i 1892. I 1900-tallets begyndelse var der flere pandemier, som i Europa bl.a. ramte Balkan og Rusland.

Fra 1923 har der ikke været pandemier med kolera i Europa. Den nuværende pandemi har siden sin begyndelse i 1961 bredt sig til Afrika og i 1991 også til Latinamerika, hvor der de følgende fem år blev registreret 1 mio. sygdomstilfælde og 10.000 dødsfald. Siden 1992 har en ny kolerabakteriestamme kaldet O139 bredt sig i Indien og Bangladesh.

Vibrio cholerae inficerer kun mennesker og udskilles i afføringen. Smitte sker normalt via forurenet drikkevand og fødevarer. Bakterien dræbes let af mavesaftens saltsyre, hvorfor en relativt stor mængde forurenet vand eller føde skal indtages, for at smitte finder sted. Mange bliver smittet uden at udvikle alvorlige symptomer og kan derfor bringe smitten videre uden at vide det. Bakterien kan også overføres ved direkte kontakt mellem personer. Inkubationstiden er normalt to til tre dage, men kan variere fra få timer til fem dage.

Sygdommen præges af akut diarré med store mængder vandig afføring (op til 20 liter i døgnet). Afføringen kan ligne risvand. Feber og mavesmerter er ikke almindeligt, men opkast forekommer.

Kolera diagnosticeres helt sikkert ved at dyrke og mikroskopere afføringsprøver. Bakteriens genmateriale kan påvises ved PCR-teknik.

Ved større udbrud af kolera er det vigtigste at genoprette gode sanitære forhold og sikre adgang til rent drikkevand.

Hvis man opholder sig i områder, hvor der cirkulerer kolera, anbefales det at tage hygiejniske forholdsregler, herunder vasker hænderne regelmæssigt og kun drikke vand købt på flaske.

De store mængder diarré leder til forstyrrelser i kroppens væskebalance (elektrolytforstyrrelse) og syre-basebalancen i blodet. Hvis ikke væske- og saltmanglen afhjælpes ved tilførsel af væske, opstår akut nyresvigt og kollaps af blodcirkulationen (cirkulatorisk chok).

Ubehandlet har kolera en dødelighed på omkring 50 %, men ved hurtig væske- og saltbehandling er dødeligheden under én procent. Antibiotikabehandling gives i alvorlige tilfælde.

• bakterier
• infektionssygdomme