tjenestefolk

Tjenestefolk arbejdede for husholdet mod kost, logi, naturalieydelser og pengeløn. De rekrutteredes oftest fra 14-årsalderen og opefter, men der findes mange tilfælde af, at børn helt ned til 6-årsalderen udførte tyendeopgaver. På landet var det oftest børn, der vogtede gæs eller geder eller drev køer på marken.

Drenge begyndte som tjenestedrenge og hjælpedrenge for derefter at blive karle og fodermestre eller evt. kuske, tjenere eller hushovmestre. Piger arbejdede enten som tjenestepiger på en gård eller som barnepiger, enepiger eller husjomfruer i herskabshjem.

Tyendeforholdets ideologiske grundlag var det patriarkalske forhold, hvor husbonden var overhoved for sin familie og det tyende, som var optaget i husstanden, dvs. boede hos husbonden.

Fra 1800-tallet og indtil 1921, hvor Tyendeloven blev afløst af Medhjælperloven, var tjenestefolk underlagt Tyendeloven. Tyendeloven stadfæstede den retslige stilling for tyende i forhold til deres husbond, og den opstillede regler for ordningen af fæstevirksomheden, for skudsmål og for forligsmægling på landet.

De retslige regler stadfæstede det personlige underordnede forhold. Husbonden havde revselsesret og kunne straffe tyendet, der skulle have en såkaldt skudsmålsbog. Denne kunne indtil en lovændring i 1867 rumme en vurdering af den tjenendes evner. Loven gav tillige tyendet beskyttelse i tilfælde af sygdom, da et tyendeforhold ikke kunne opløses pga. sygdom.

Tyendeloven bevirkede, at tyendet var undergivet en særlig retslig stilling i forhold til resten af befolkningen. Desuden var tyende udelukket fra stemmeret og valgbarhed til Rigsdagen via bestemmelser i Grundloven indtil grundlovsændringen i 1915.

Tyendeforholdet nærmede sig i 1900-tallet et lønarbejderlignende forhold. Medhjælperloven af 6. maj 1921 fjernede bestemmelserne om afstraffelse og skudsmålsbog.

Den ændrede erhvervsstruktur og et ændret familiemønster i midten af 1900-tallet betød desuden mindre behov for tjenestefolk. Herregårdene havde tjenestefolk op til 1960'erne, da der med en øget mekanisering blev mindre behov for mange ansatte.

I dagens Danmark arbejder der stadig mennesker, der varetager tjenestefolkenes arbejdsområder, men under nye titler, fx au pair eller landbrugsmedhjælper, som er underlagt andre love og regler.

• Danmarks erhvervsudvikling
• Danmarks historie i middelalderen
• skudsmålsbog