Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Skip to main content
University dropout and retention appears to be a continuing pertinent research area within the field of educational science. However, systematic inquiries of dropout reasons are in short supply. Recent international research on student... more
University dropout and retention appears to be a continuing pertinent research area within the field of educational science. However, systematic inquiries of dropout reasons are in short supply. Recent international research on student success suggests a connection between dropout and students’ perceptions of teaching and study environment. Therefore, we launch this project aiming at producing statistical knowledge about correlations between student ́s dropout and their perception of teaching and study environment.
I årtier har frafald på videregående uddannelser været et centralt forskningsområde. Imidlertid er viden om studiemiljøets - dvs. institutionelle aspekters - betydning for frafald relativt begrænset. Informeret af Tintos... more
I årtier har frafald på videregående uddannelser været et centralt forskningsområde. Imidlertid er viden om studiemiljøets - dvs. institutionelle aspekters - betydning for frafald relativt begrænset. Informeret af Tintos institutional-departure-model skelner artiklen mellem faktorer relateret til tre kategorier: det sociale system, det faglige system og undervisning. Disse kategorier specificeres med reference til tidligere internationale og nationale studier. Artiklen foreslår en revideret teoretisk model for forståelse af frafaldsprocesser, der ikke udelukkende ser på studiemiljøet som den traditionelt dikotomiske tænkning mellem det sociale og det faglige system, men som også inkluderer undervisning som en overlappende kategori med både det sociale og det faglige system.
Responsartikel til Lars Emmerik Damgaard Knudsens artikel ”Åben skole er en pædagogisk humlebi. Et casestudie af undervisningsdifferentiering uden at kende elevernes forudsætninger”
Since 2005, there have been three ambitious Danish upper-secondary school reforms. These reforms reflect broader international educational reform trends. In this article we apply a mixed methods approach to examine whether and how the... more
Since 2005, there have been three ambitious Danish upper-secondary school reforms. These reforms reflect broader international educational reform trends. In this article we apply a mixed methods approach to examine whether and how the role of teachers has changed. The article concludes that teachers encounter increasing complexity and a teaching role characterised by the need to make difficult decisions regarding prioritising tasks that, from a teacher’s perspective, all seem essential in order to ensure good teaching, with Bildung as a constant guiding light. We also conclude that reforms may be emotionally exhausting, as they risk undermining or undervaluing the moral purposes of teachers.
Artiklen undersøger elevers mestringsoplevelser under nødundervisningen i forbindelse med Covid-19-skolelukningerne. Tidligere forskning har vist, at undervisningskonteksten og den sociale kontekst påvirker elevernes mestringsoplevelser,... more
Artiklen undersøger elevers mestringsoplevelser under nødundervisningen i forbindelse med Covid-19-skolelukningerne. Tidligere forskning har vist, at undervisningskonteksten og den sociale kontekst påvirker elevernes mestringsoplevelser, og der er således grund til at antage, at den nye situation med nye former for undervisning online på distance med hjemmet som ramme har store konsekvenser herpå. Artiklen baserer sig på survey-data fra elever i seks kommuner indsamlet midt i Covid-19-nedlukningen. Baseret på en multipel lineær OLS regressionsanalyse viser artiklen, at størstedelen af variansen i elevernes mestringsoplevelse forklares af deres oplevelse af nødundervisningen, men også rammerne for undervisningen og forskellige typer af undervisningsaktiviteter forklarer en del. Samtidig ses der forskelle ift. både køn og socioøkonomisk status. Artiklen udpeger opmærksomhedspunkter, hvis vi fremadrettet som en del af grundskolens undervisning skal lære eleverne at deltage i online lær...
Denne leder definerer indledningsvist begrebet portfolio og gør rede for anvendelsesmuligheder i en uddannelseskontekst. Dernæst behandles portfoliometodens kvalitet og effekt for læring og undervisning og de centrale begreber refleksion,... more
Denne leder definerer indledningsvist begrebet portfolio og gør rede for anvendelsesmuligheder i en uddannelseskontekst. Dernæst behandles portfoliometodens kvalitet og effekt for læring og undervisning og de centrale begreber refleksion, progression og feedback præsenteres og diskuteres. Herefter listes teknologier, der understøtter portfolioens opbygning og brug og implikationerne forbundet med valg af teknologi diskuteres kort. Afslutningsvist præsenteres temanummerets 5 artikler, der endvidere er inddraget undervejs i lederen som eksemplificering af de præsenterede begreber og teknologier.
De seneste år har portfolioen som lærings- og undervisnings-/evalueringsmedium været et omdrejningspunkt både på mange forskellige niveauer i uddannelsessystemet og i uddannelsesforskningen. Portfolioen er for de lærende et medium til at... more
De seneste år har portfolioen som lærings- og undervisnings-/evalueringsmedium været et omdrejningspunkt både på mange forskellige niveauer i uddannelsessystemet og i uddannelsesforskningen. Portfolioen er for de lærende et medium til at reflektere over deres læring, og for underviseren beskrives den som et medium, der giver indsigt i de lærendes læringsproces og –udbytte. Denne artikel genbeskriver portfolioen som undervisnings- og evalueringsmedium fra et systemteoretisk perspektiv samt reflekterer og eksemplificerer, hvad denne genbeskrivelse tilbyder eksisterende beskrivelser af portfolioens funktion. Genbeskrivelsen giver mulighed for at beskrive portfolioen som et medium, der understøtter observation af læring, af progression og af progression i progression, hvilket giver nye muligheder for refleksion og refleksivitet. Dermed tilbyder den nye perspektiver på spørgsmålet om portfolioens didaktiske muligheder og begrænsninger ift. at iagttage og reflektere over læring, og den un...
This article examines, whether contemporary teaching culture and the teaching profession are being transformed as a result of demands for evaluation and visibility, and what the consequences of this may be. We identify dominant education... more
This article examines, whether contemporary teaching culture and the teaching profession are being transformed as a result of demands for evaluation and visibility, and what the consequences of this may be. We identify dominant education policy discourses that impact teachers and teaching, following which we show how the concept of ‘quality assurance’ has shaped contemporary evaluation demands. The paper then argues that we must challenge existing worries that evaluation initiatives have instrumental and mechanical consequences for teaching practices. Inspired by existing research and building upon empirical studies of Danish educational practices (upper secondary schools and universities), we show that indirect, so-called performance paradoxes may occur. This is because the effort to make one thing visible, often renders other aspects difficult to access. From these considerations, we discuss, which impact evaluation and visibility demands may have on the teacher profession and tea...