Luiz Inácio da Silva
"Lula" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Lula, se Lula (flertydig).
| Hans Excellence Luiz Inácio da Silva | |
|---|---|
.jpg) | |
| Brasiliens præsident | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 1. januar 2023 | |
| Vicepræsident | Geraldo Alckmin |
| Foregående | Jair Bolsonaro |
| Embedsperiode 1. januar 2003 – 1. januar 2011 | |
| Vicepræsident | José Alencar |
| Foregående | Fernando Henrique Cardoso |
| Efterfulgt af | Dilma Rousseff |
| Personlige detaljer | |
| Født | 27. oktober 1945 (79 år) Caetés, Pernambuco, Brasilien |
| Politisk parti | Partido dos Trabalhadores |
| Højde | 1,68 m[1] |
| Ægtefæller | Janja Lula da Silva (fra 2022) Maria de Lurdes da Silva (1969-1971) Marisa Letícia Lula da Silva (1974-2017) |
| Børn | Lurian Cordeiro Marcos Cláudio Fábio Luís Sandro Luís Luís Cláudio |
| Mor | Eurídice Ferreira de Melo |
| Far | Aristides Inácio da Silva |
| Bopæl | Palácio da Alvorada (officiel) São Bernardo do Campo, São Paulo (a private penthouse that does not belong to him, but was rather "lent" to him and his family, for free, by a long-time friend and collaborator of the party) |
| Uddannelsessted | SENAI ~ teknisk skole |
| Beskæftigelse | Politiker smed fagforeningsmand |
| Religion | Katolicisme |
| Udmærkelser | Æresridder af storkorset af Bath-ordenen (2006) *Order of Camões[2] (2023) *doctorat honoris causa de l'Institut d'études politiques de Paris (2011) *Order of the Star of Ghana *Ummayad-ordenen (2010) *Félix Houphouët-Boigny-fredsprisen (2008) *Storkorset af tårn- og sværdordenen (2008) *Amílcar Cabral Medal (2010) *Omar Torrijos Herreras Orden *Nationale Fortjenstorden (2006) *Kæde af Isabella den Katolskes Orden (2003) *storkors af Den nationale fortjenstorden for videnskab *Fire Friheders Pris - Frihedsmedaille (2012) *Chatham House-prisen (2009) *Cataloniens internationale pris (2012) *Søfortjenestesordenen *Storkorset af Sydkorsordenen *Brasiliens Luftvåbens Fortjenesteorden *Ukrainske frihedsorden (2009) *Storkæde af Andeskondorordenen (2007) *Storkors med diamanter af Solordenen (2003) *Rio Branco-ordenen *1. klasse af Jaroslav den Vises Orden (2003) *Bruno Kreisky-pris *Indira Gandhi-prisen (2010) *Jawaharlal Nehru-prisen (2006) *Prins af Asturias Award for Internationalt Samarbejde (2003) *Zambias ørneorden *Ækvatorstjernens Orden *Æresdoktor ved Universitetet i Coimbra *Kæde af Den Aztekiske Ørns Orden (2010) *Æresdoktor ved Universidad Nacional Mayor de San Marcos *æresdoktor ved Universitetet i Salamanca *Nord-Syd-prisen *Letelier-Moffitt Human Rights Award (2003) *Storkraven af frihedsordenen (2003) *Ordenen O.R. Tambos følgesvenner *Storkors af Boyacá-ordenen (2005) *Amilcar Cabral-ordenen, 1. klasse (2004) *Verdensfødevareprisen (2011) *Æresdoktor ved Rosarios Nationale Universitet *Abdulaziz al Saud-ordenen *Storkors af Benins Nationalorden (2013) *Elefantordenen (2007)  |
| Underskrift |  |
| Links | |
| www.presidencia.gov.br | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Ridder af Elefantordenen.svg) 2007 |
Luiz Inácio da Silva (kendt som Lula, født 27. oktober 1945) er en brasiliansk smed, fagforeningsmand og politiker, der er Brasiliens nuværende præsident siden 1. januar 2023, efter at han vandt præsidentvalget i 2022.[3]. Han var også landets præsident fra 1. januar 2003 til 1. januar 2011.
Lula blev først valgt ved præsidentvalget i 2002 og sidenhen genvalgt ved præsidentvalget i 2006 d. 29. oktober. Lula måtte dog overlade præsidentposten til Dilma Rousseff den 1. januar 2011. I juli 2017 blev han idømt 9 år og 6 måneders fængsel, efter falske og politisk motiverede anklager om korruption[4]. Retssagen blev af uafhængige eksperter og myndigheder kritiseret for at være korrupt. Bl.a. samarbejdede dommeren og anklagere, hvilket under brasiliansk lov er ulovligt[5]. Han ankede dommen, som i januar 2018 blev skærpet til 12 års fængsel ved appeldomstolen.[6]. Dommen blev d. 9 marts 2021 annulleret fuldstændig af Brasiliens højesteret, hvilket muliggjorde, at Lula kunne stille op til præsidentvalget i 2022.[4]
Ved præsidentvalget i oktober 2022 vandt Lula en snæver sejr over den siddende præsident Jair Bolsonaro.[7]
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Lula Da Silva blev født i en lille landsby i den fattige brasilianske stat Pernambuco, men voksede op i byen Santos i delstaten São Paulo, hvor der var større mulighed for at få arbejde. Han har ikke megen formel uddannelse, i stedet har han siden sin barndom haft forskellige former for ufaglært arbejde.
Som 21-årig mistede han en finger i en arbejdsulykke, mens han arbejdede i en fabrik der fremstillede dele til biler. På samme tid blev han involveret i fagforeningsarbejde og havde flere vigtige tillidsposter i fagforeningen. Det højreorienterede diktatur i Brasilien på den tid øvede en stærk undertrykkelse på fagforeningerne, og Lulas holdninger blev som en følge deraf mere venstreorienterede.
I 1970'erne hjalp Lula med at organisere vigtige fagforeningsaktiviteter, blandt andet store strejker. Han blev arresteret og var fængslet i en måned, men blev løsladt efter protester mod hans fængsling. Strejkerne sluttede med at både fagforeningstilhængere og regeringstilhængere var utilfredse med resultatet, og i 1980 blev Partido dos Trabalhadores (Arbejderpartiet eller PT), dannet for at varetage arbejdernes interesser. I 1982 tilføjede han kælenavnet "Lula" til sit juridiske navn.
Valg
[redigér | rediger kildetekst]I 1986 blev Lula valgt til en plads i Brasiliens kongres, med en rekordhøj procentdel af stemmerne. PT var med til at skrive landets forfatning efter diktaturets fald, hvilket var medvirkende til at arbejdernes rettigheder fik stærke garantier i forfatningen, men det lykkedes ikke at opnå en bedre fordeling af landbrugsjorden.
I 1989 var Lula PT's præsidentkandidat. Han viste sig at være populær i store dele af det brasilianske samfund, men var frygtet som modstander af virksomhedsejere og folk med finansielle interesser, hvorfor han tabte valget. Partiet var dannet af venstreorienterede socialdemokrater såvel som Trotskij-socialister, hvilket også var medvirkende til, at de velhavende var bange for ham.
Lula stillede op til præsidentembedet i efterfølgende valg. I 2002 gav han afkald på sin uformelle tøjstil, foruden et punkt i sit valgprogram, hvor han nægtede at betale Brasiliens udlandsgæld, hvilket havde foruroliget økonomer, forretningsmænd og banker i USA, der frygtede at det sammen med Argentinas holdning kunne påvirke hele verdensøkonomien.
Regering
[redigér | rediger kildetekst]I anden valgrunde i 2002-valget, afholdt den 27. oktober slog Lula José Serra fra Partido da Social Democracia Brasileira (Brasiliens Socialdemokratiske Parti, PSDB) og blev valgt som landets præsident. Ved præsidentvalget i 2006 d. 29. oktober blev han genvalgt som præsident.
Den engang frygtede Lula (der i 1989 blev anset for at være en "søn af Moskva") accepterede ændringer af sine oprindelige idéer. Hans allierede førte ham progressivt mod en centralistisk politisk placering. Da de fleste brasilianere forventede store sociale ændringer fra hans regering, valgte Lula at beholde alle sin forgængers, Fernando Henrique Cardosos, økonomiske og sociale programmer.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Debate impulsiona buscas por alturas de Lula e Bolsonaro no Google, confira medidas, hentet 22. januar 2024 (fra Wikidata).
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Phillips, T. (2022) Lula stages astonishing comeback to beat far-right Bolsonaro in Brazil election. The Guardian, 30. oktober 2022. Hentet 31. oktober 2022.
- ^ a b Watson, K. (2021) Lula: Brazil ex-president's corruption convictions annulled. BBC, 9. marts 2021. Hentet 31. oktober 2022.
- ^ Leaked chats appear to show judge advised prosecutors in Lula case | Reuters
- ^ Maach, M.L. (2018) Lula vil 'kæmpe til sin dødsdag' - men fængsel slipper han ikke for. DR, 24. januar 2018. Hentet 31. oktober 2022.
- ^ Phillips, T. (2022) Bolsonaro remains silent after election defeat to Lula as key allies accept result. The Guardian, 31. oktober 2022. Hentet 31. oktober 2022.
