Halmø

Halmø er en langstrakt ø på blot ½ km² nordvest for byen Marstal på Ærø i Det Sydfynske Øhav. Øen, der er privatejet, er adskilt fra Ærø af den smalle farvand Halmø Sund. Halmø hører til Ærø Kommune og udgør en del af Region Syddanmark.

Faktaboks

Etymologi: Førsteleddet er måske halm i den ældre betydning, 'strå, siv, rør'. Halmø er da 'øen med sivene'.

Under besøget på Halmø nåede Johannes Larsen at tegne dette billede fra dengang, der stadig lå dyrkede marker ud mod havet.

Landbrugsland på Halmø.

Af Johannes Larsen. Statens Museum, VISDA.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Geologi

Øen fremstår som en lang moræneformation. Under den seneste istid blev øen primært formet af gletsjerne fra det ungbaltiske isfremstød. Som i den øvrige del af Det Sydfynske Øhav bevægede isen sig hen over landskabet og efterlod store mængder moræne i form af ler og smeltevandssand.

Den nordlige del har bakker på op til 9 m.o.h. (koordinater 54.8894, 10.4922). På østsiden er der høje kystskrænter, og mod syd og vest er der små søer strandenge, der fører ud til den havskabte odde på den yderste spids og Halmø Hale.

Historie

Øens eneste bygning, Halmøgård, der kan spores tilbage til 1635. Gården ligger på den lave del af øen og har siden 1600-tallet haft skiftet ejere. Den næringsrige og lerede morænejord betød, at man havde gode muligheder for at dyrke jorden på den lille og isolerede ø.

De først dokumenterede folk på Halmøgård er Jens og Karen Halmøe, der levede fra omkring 1625-1654. Senere ejere solgte i 1793 gården til en fynbo, Christian Pedersen for 4950 rigsdaler svarende til 125 kg sølv.

Stormfloden

I 1872 var Peder Knudsen ejer af Halmøgård, og netop det år blev øen den 13. november ramt af den store stormflod. Havet steg med mere end tre meter, 24 tønder land blev oversvømmet og ødelagt af saltvandet, og to tønder land blev skyllet ud i havet. Til gengæld efterlod havet store mængder grus på Knudsens marker, og efterfølgende vurderede han sit tab til 1500 rigsdaler.

Et par år efter stormfloden blev Halmøgård købt af Rasmus Eriksen Rasmussen, men i 1877 druknede han ved en tragisk ulykke på sejlturen hjem fra Ærøskøbing.

Achton Friis og Johannes Larsen

*Rylen* er i dag hjemmehørende i Kerteminde Havn, men om sommeren er skibet ofte på nye ekspeditioner i de danske farvande.

Rylen på togt

Af Lars Skaaning/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Den danske tegner, maler og forfatter Achton Friis (18 ) og grafikeren og illustratoren Johannes Larsen (1867-1961) besøgte Halmø i sommeren 1921.

Med deres lille ekspeditionsskib Rylen sejlede de to kunstnere i perioden fra 1921 til 1924 rundt på sommertogter til de danske småøer. Livet på øerne blev grundigt dokumenterede og senere anvendt som stof til trebindsværket De Danskes Øer 1-3, der udkom i årene 1926 – 1928.

Ideen med opstod i 1913 forfatteren Jeppe Aakjær (1866-1930), da han opfordrede Achton Friis til at skrive om de danske øer. Johannes Larsen fra Fyn blev udvalgt som rejseledsager og skulle primært stå for visuelle skildringer af øerne.

I maj 1921 drog Achton Friis og Johannes Larsen ud med Rylen fra Kerteminde på deres første ekspedition til de danske øer. Et af de første besøgssteder var Halmø, hvor Rylen nåede til den 8. juni.

Ankomst til Halmø

Ved ankomsten til Halmø besøgte de to først gårdens bestyrer, der mente, at der kun var ganske få fuglearter på øen. Achton Friis gik derefter en tur øen rundt og kom et par timer senere og fortalte, at:

… Jeg har indtil nu set Spurve, Jordsvaler og Forstuesvaler, nogle Hættemaager efter en Plov, Gærdesangere ved Gaarden og i Haven Solsorter. 2 Graakrager, en Del Lærker, en Stæreflok, 12 Viber, 1 Ryle, 2 Muddersnepper. Nogle Stenpikkere, Engpibere, Irisker og gule Vipstjerter, 2 Svartbagmaager paa en Sten og 3 svømmende, 10 islandske Ryler samt paa lang Afstand en Dværg- eller Lærkefalk. Endelig nogle Graa-ænder i Flokke paa Vandet.

Om Rylen

Oprindeligt var Rylen en 30-fods fiskerbåd med sejl bygget omkring år 1890 i Kerteminde.

Efter ø-ekspeditionerne i 1920-erne blev skibet solgt, og efter godt 50 års forløb blev Fylla fundet af Johannes Larsens barnebarn. Derefter blev skibet købt og genopbygget af Johannes Larsen Museet, og Fylla er i dag hjemmehørende i Kerteminde Havn.

Slut med landbruget

Helt frem til 1970'erne blev Halmøgård drevet som et traditionelt landbrug. I 1973 blev øen solgt til Gitte og Peter Didrichsen for 900.000 kr. De første par år var der en mindre landbrugsproduktion, men snart blev kreaturer en del af af naturplejen ved at græsse på arealerne, og i 1997 blev der anlagt en mindre golfbane.

Efter knap 50 år på Halmø valgte familien Didrichsen i 2019 at sætte øen til salg. Året efter blev den solgt for knap 10 mio. kr. til ægteparret Christine Marianne Wulff Ullstad og Arne Wulff Nielsen, der begge er direktører for A.C. Finans ApS.

De nye ejere har i et interview til Kristeligt Dagblad fortalt, at ... Vi skal egentlig bare passe øen og sørge for at vedligeholde de gode forhold, der er for fugle og dyr. Halmø er yngle- og rastested for mange forskellige fuglearter, bl.a. er her omkring 200 par sølvmåger og 100 par stormmåger.

Besøgende kan færdes på Halmø i overensstemmelse med reglerne i Naturbeskyttelsesloven.

Halmø udgør en del af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Johannes Larsen Museet

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Ærø

Kaare Øster