Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Faktaboks

Helen Schou
Født
19. april 1905, Frederiksberg
Død
27. marts 2006, Charlottenlund

Helen Schou var en dansk billedhugger, særligt kendt for sine skulpturer af heste. Hun var elev af Anne Marie Carl Nielsen 1922-1927 og gik på Kunstakademiet 1929-1932. Helen Schou udførte også portrætbuster, bl.a. i 1941 af sin mand, fabrikant Holger Høiriis Schou (1903-1977).

Det var naturalistiske skulpturer af heste, der var hendes speciale. Dem skabte hun med inspiration fra sin lærer Anne Marie Carl Nielsen og på grundlag af omfattende anatomiske og kunsthistoriske studier.

Helen Schous hovedværker

Hovedværkerne er Christian 10.s rytterstatue i Aarhus (1946-1955) og Den jyske hingst i Randers (1959-1969), begge i bronze. Værket Styrtende amazone (1938) på Statens Museum for Kunst udmærker sig ved de naturalistiske dyreskildringer, mens amazonen, der styrter fra hestens ryg er mere ornamental, både i ansigtstrækkene og i kroppens faldende arabesk. Der opstår et interessant spil mellem den mytiske amazone, ukendt for både kunstner og beskuer og dyrenes nærværende, håndgribelige fremtoning. Hesten fremstår som hovedmotivet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig