Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

KKE er Grækenlands kommunistiske parti. Det er imod Grækenlands medlemskab af NATO og EU og går ind for nationalisering af væsentlige produktionsområder, statslig kontrol med økonomien og en udvikling af velfærdsstaten. KKE var gennem hele den kolde krig sovjettro (moskvakommunistisk), modsat de eurokommunistiske partier i mange europæiske lande, og blev ikke reformeret efter Murens fald i 1989. Ledelsen består således stadig af en centralkomité og et politbureau, ligesom lederen har titel af generalsekretær.

Faktaboks

Etymologi

Partinavnet KKE er en forkortelse for græsk Kommunistiko Komma Elladas 'Grækenlands Kommunistiske Parti'.

KKE har været repræsenteret i det græske parlament med mellem 5 og 26 ud af de 300 mandater, siden partiet blev lovliggjort i 1974. Blandt dets højborge er byen Patras på Peloponnes' nordkyst, der har haft kommunistisk borgmester siden 2019, og flere af øerne i det nordlige Ægæerhav: Lesbos har tilnavnet "den røde ø", og Ikaria, hvor KKE fik 35 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2023, kaldes "den røde klippe".

Partiet har i nyere tid ikke skiftet leder ofte; siden 1956 har det kun haft fem. Den nuværende er Dimitris Koutsoumbas (f. 1955), der kom til i 2009.

KKE's historie

Partiet er Grækenlands ældste. Det blev stiftet i 1918 som Grækenlands Socialistiske Arbejderparti (SEKE) og fik sit nuværende navn i 1924.

I de første årtier var KKE's støtte størst i de industrialiserede byområder, men efter den græske borgerkrig, hvor den kommunistiske modstandsbevægelse EAM opererede fra bjergrige landområder, fik KKE nye højborge her. Partiets og EAM's støtte til Sovjetunionen i striden mellem Stalin og Tito i 1948 og den deraf manglende støtte fra Jugoslavien var en medvirkende årsag til, at venstrefløjen tabte borgerkrigen.

KKE har været forbudt i flere perioder, hvor den længste var fra slutningen af borgerkrigen i 1947 til juntastyrets fald og kongedømmets afskaffelse i 1974, hvor partiet blev tilladt igen som led i den nye nationale forsoningspolitik. KKE's leder fra 1973 til 1989 var Charilaos Florakis, der havde kæmpet under borgerkrigen.

Op til parlamentsvalget i juni 1989 dannede KKE sammen med andre venstreorienterede partier alliancen Synaspismos. Det mangeårige KKE-medlem komponisten Mikis Theodorakis, der havde været medlem af parlamentet for KKE siden 1981, men som nu blev valgt som uafhængig kandidat for det konservative Nyt Demokratis liste, hjalp efter valget med at etablere en kortvarig kriseregering mellem Synaspismos og Nyt Demokrati uden om det socialdemokratiske PASOK, der var martret af skandaler. Efter nyvalget i november 1989 var KKE igen – stadig som en del af Synaspismos – med til at danne regering, denne gang en enhedsregering, hvor PASOK også var med.

I dønningerne efter Murens fald samme måned og Sovjetunionens opløsning i 1991 brød alliancen mellem det traditionelt sovjettro KKE og de øvrige partier sammen. Den reformkommunistiske fløj måtte forlade KKE og gik nu sammen med resten af Synaspismos om at omdanne sidstnævnte alliance til et egentligt parti (der senere blev til regeringspartiet SYRIZA).

KKE selv fik i 1991 som det første af de græske partier en kvindelig leder, Aleka Papariga (f. 1945). Hun blev siddende til 2009.

Fagforeningen PAME

I 1999 dannedes på initiativ af KKE det venstreorienterede fagforbund Alle Arbejderes Militante Front (på græsk Panergatiko Agonistiko Metopi, forkortet PAME; pame betyder 'kom så', 'lad os gå'); heri indgår også ikke-kommunister, men PAME er kritisk over for de traditionelle fagforbund. I 2016 havde forbundet ifølge KKE 850.000 medlemmer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig