Kasakhstan

Det område, der udgør det nuværende Kasakhstan, var i bronzealderen beboet af flere nomadiske kulturer med Andronovo-kulturen som den mest udbredte. I 800-tallet f.v.t. begyndte det iranske folkeslag sakerne at kontrollere området. I 200-tallet f.v.t. blev xiongnuerne dominerende, og tyrkiske stammer indvandrede. I begyndelsen af 500-tallet e.v.t. tog det proto-mongolske Rouran-khanat magten, men i 552 gjorde tyrkerne oprør og grundlagde i stedet Det Tyrkiske Khanat. Efter dette khanats opløsning i 800-tallet herskede forskellige tyrkiske folk og dynastier i området.

Efter Seldsjukkerrigets og Qarakhanidernes opløsning i 1200-tallet begyndte en del af de tyrkiske stammer at vandre mod vest, mens andre forblev i Centralasien. Mongolerriget overtog magten, og Den Gyldne Horde blev dens arvtager. Den blev med tiden tyrkisk og konverterede til islam. Herefter opstod de kasakhiske stammer under timuriderne som en sammensmeltning af tyrkiske, mongolske og sibiriske folk.

I 1465 forsøgte de kasakhiske nomader at samle sig i Det Kasakhiske Khanat. Deres decentrale organisering udgjorde imidlertid en svaghed, som gavnede de konkurrerende magter, og de tre store kasakhiske stammer delte sig snart i tre horder, Store Horde, Mellemste Horde og Lille Horde. I løbet af 1500- og 1600-tallet forsøgte de tre horder at fastholde deres position over for lokale magter og ikke mindst stormagter som Kina og Rusland, indtil området i 1700-tallet endte under russisk herredømme. I 1854 erklærede den russiske zar Nikolaj 1., at alle kasakher var underordnet zardømmet.

Under Den Russiske Revolution i 1917 udråbte kasakherne en autonom regering, kaldet Alasj Orda. Efter revolutionen invaderede Den Røde Hær dog i 1919 Kasakhstan og opløste Alasj Orda. I stedet blev Den Kasakhiske Sovjetrepublik grundlagt i 1920. Under reorganiseringen af sovjetrepublikkerne i 1924 fik Kasakhstan indlemmet flere områder under sig, og de grænser, der hermed opstod, er mere eller mindre bevaret til i dag.

Da Sovjetunionen blev opløst i 1992, blev Kasakhstan en selvstændig republik med Nursultan Nazarbayev som den første præsident indtil 2019. Landet er i dag ledet af præsident Kassym-Zjomart Tokajev, der har fortsat Nursultan Nazarbajevs autoritære styreform.

• Læs mere om Kasakhstans historie indtil 1920, Kasakhstans historie efter 1920, xiongnu, seldsjukker, Mongolerriget, timurider, Den Gyldne Horde, Sovjetunionen, Kasakhstans statsflag og Nursultan Nazarbajev.

Kasakhstan er arealmæssigt Centralasiens største og verdens niendestørste land. Det strækker sig fra Det Kaspiske Hav i vest til Altajbjergene i øst i grænseområdet mellem Rusland og Kina. Nordpå deler Kasakhstan sin længste grænse med Rusland på 7644 kilometer. På grund af den enorme udstrækning har Kasakhstan tidligere haft to tidszoner med en times tidsforskel, men den 1. marts 2024 skiftede landet til én fælles tidszone på tværs af landet.

Kasakhstan er en indlandsstat uden adgang til åbent hav, og der er fastlandsklima med betydelige vejrforskelle mellem sommer og vinter. De nordlige og vestlige dele er frugtbare og får mest nedbør.

I det østlige Kasakhstan ligger landets største sø, Balkhasjsøen. Dens vestlige bred er fersk, mens den østlige bred er salt. Irtysj er landets længste flod, der i alt strækker sig over 4248 kilometer og løber igennem Kasakhstan, Rusland og Kina, mens 1698 kilometer af floden strømmer igennem Kasakhstan. Landets højeste punkt er det knap 7000 meter høje bjerg Khan Tengri. Ca. 20 % af Kasakhstan består af bjergområder; resten omfatter ørkenterræn, stepper, dale og bakkelandskaber.

Kasakhstan er rigt på naturressourcer og råstoffer, herunder olie, naturgas og mineraler. Landet udvinder desuden kul og ikke mindst uran. Der er en betydningsfuld industri. Derudover er Kasakhstan kendt for landbrug og husdyrhold; kun få lande har større fårehold, idet 30 millioner får afgræsser de kasakhiske vidder.

I sovjetperioden udnyttede man Kasakhstans øde steppeområder til etablering af atomforsøgsanlæg og rumfartsbaser. Atomforsøg i området Semipalatinsk (i dag Semej) medførte radioaktiv forurening af store områder og af grundvandet, og en del mennesker blev udsat for skadelig stråling. Det anslås, at der blev gennemført 456 atomforsøg i perioden mellem 1949 til 1991 på et areal på 18.000 km².

Rumfartbasen Bajkonur blev etableret i 1955 af Sovjetunionen med det oprindelige formål at teste interkontinentale ballistiske missiler, men udviklede sig over tid til et sted, hvor man faciliterede rumfartseksperimenter. De historiske opsendelser som Sputnik 1 i 1957 og rumflyvning med Jurij Gagarin i 1961 fandt sted i Bajkonur. Rumfartbasen ligger på et lukket areal på ca. 7000 km², dvs. på størrelse med Sjælland. Basen ejes i dag af Kasakhstan, men lejes af Rusland frem til 2050.

• Læs mere om Kasakhstans geografi, Syvflodslandet, Balkhasjsøen, Bukhtarma-reservoiret, Altaj, Bajkonur, Sputnik og Jurij Gagarin.

Der skelnes mellem betegnelserne kasakher, der går på kasakhisk etnicitet, mens kasakhstaner fremhæver medborger- og statsborgerskabet.

I tiden under Sovjetunionen blev Kasakhstans demografi ændret gevaldigt. Kasakherne blev udsat for undertrykkelse og assimileringspolitik samt hungersnød i forbindelse med tvangskollektiviseringen af landbruget. Særligt hungersnøden fra 1930 til 1933 reducerede den kasakhiske befolkning med cirka 40 %; over en million mennesker mistede livet. Mange kasakhere forlod Kasakhstan, mens russere og andre folk i løbet af 1950’erne og 1960’erne blev bosat her. Ved selvstændigheden i 1991 udgjorde kasakherne blot 40 % af befolkningen, mens de etniske russere var blevet næsten lige så mange, nemlig 38 %.

Herefter begyndte ikke-muslimske minoriteter at forlade landet, mens regeringen satte en repatrieringskampagne i gang. En million kasakhere vendte nu hjem, hvilket kom til få afgørende betydning for demografien. I dag er 71 % af landets befolkning kasakhere og lidt over 15 % russere.

Den etniske sammensætning kan også anskues i den religiøse fordeling i landet. Islam er den dominerende religion i Kasakhstan, hvor omkring 74 % af befolkningen (2022), hovedsageligt etniske kasakhere, bekender sig til sunnimuslimsk tro. Kasakhernes nomadiske og sufistiske arv har ligeledes påvirket fortolkningen af islam i landet. Kristendommen er den næststørste religion og omfatter cirka 14 % af befolkningen, hvor størstedelen følger den russisk-ortodokse kirke, som overvejende består af etniske russere, hviderussere og ukrainere. Den russisk-ortodokse påvirkning afspejles særligt i arkitekturen af de mange kirker og katedraler i Kasakhstan.

• Læs mere om Kasakhstans befolkning.

Kasakhstan har et autoritært præsidentstyre, hvor demokrati og politisk pluralisme har svære kår. Kasakhstans myndigheder slår regelmæssigt ned på oppositionen og kritiske medier.

Demonstrationer og protester forekommer i større skala uhyre sjældent, grundet restriktiv lovgivning omkring forsamlingsfrihed. Senest i januar 2022 var der landsdækkende protester i landet, som endte særdeles blodigt. Denne begivenhed er kendt som Qandy Qantar – Blodige Januar. Disse begivenheder, som varede hele den første halvdel af januar, krævede over 200 menneskeliv, og havde omfattende politiske konsekvenser. Tidligere har Kasakhstan også haft andre væsentlige demonstrationer og strejker som er endt tragisk. Dette indbefatter Zjanaözen-massakren i 2011, hvor mindst 14 mennesker mistede livet efter en langvarig strejke blandt oliearbejdere i byen Zjanaözen. Derudover var der også omfattende protester i Sovjetisk Kasakhstan, i den daværende hovedstad Alma-Ata i 1986 ved Zjeltoqsan-massakren, hvor flere hundrede demonstranter mentes at være blevet dræbt på brutal vis.

Menneskerettigheder har svære kår i landet, og der er mange og systematiske brud på fundamentale menneskerettigheder, såsom forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og lignende. Der er få uafhængige medier i landet, som opererer under betydelige restriktioner, og selvcensur er ikke ualmindeligt.

På trods af at Kasakhstan officielt er et demokratisk land, er der væsentlige problematikker forbundet med valg i landet. OSCE/ODIHR fremhævede ved parlamentsvalget i 2023 fx væsentlige proceduremæssige uregelmæssigheder som underminerede valgets transparens, og kritiserede den ensidige mediedækning af valget som følge af blandt andet selvcensur. Uafhængige organisationer bliver ofte nægtet at udføre valgobservationer, og der er ofte udbredt valgsvindel.

• Læs mere om Zjeltoqsan-massakren i 1986, Zjanaözen-massakren i 2011, Qandy Qantar – Blodige Januar

Regeringen forsøger at mindske den økonomiske afhængighed af olie og gas, mens industrier som minedrift, landbrug, husdyrhold og teknologi bliver fremmet som led i denne bestræbelse. Kasakhstan har et tæt økonomisk samarbejde og afhængighed til Rusland, hvor landet eksporterer varer gennem Rusland og ud til resten af verden via Sortehavet.

De seneste års lave oliepriser og sanktioner mod Rusland har også påvirket økonomien i Kasakhstan. Derfor har landet investereret i infrastrukturprojekter som veje, jernbaner og energianlæg, som en del af bestræbelser på at støtte økonomisk vækst og regional forbindelse. Kasakhstan positionerer sig nemlig på det transkontinentale transportmarked i den internationale scene. Landet er et knudepunkt og fungerer som et transitland mht. logistik og transport. Kasakhstan er derfor et vigtigt bindeled mellem forskellige markeder. I de seneste år er Kasakhstan begyndt at pleje multilaterale relationer med de øvrige tyrkisktalende lande gennem Organisationen for Tyrkiske Lande.

• Læs mere om Kasakhstans forfatning.

Kasakhstan præges både af den kasakhiske nomadekultur og arven fra Sovjetunionen. Hos nogle indbyggere dyrkes begge kulturer i harmoni, mens der hos andre er tale om et bevidst valg og fravalg. Mange etniske kasakhere taler russisk til hverdag, mens de traditionelle kasakheres kultur er dybt forankret i Kasakhstans nomadiske arv.

Dombyra er kasakhernes nationalinstrument. I 2012 opstod en flashmob-bevægelse ”Dombyra party” på Facebook, hvor unge kasakhere mødtes rundt i verden for at spille dombyra sammen. I 2018 blev den første søndag i juli måned udråbt til ’national dombyra-dag’ via et dekret af den daværende præsident Nursultan Nazarbayev, som også selv spiller dombyra. Derfor har dombyra en særlig plads i den kasakhiske selvforståelse. I Kasakhstan har flere nyere musikgrupper opnået international berømmelse ved at kombinere traditionel kasakhisk folkemusik med vestlig musik, hvor dombyraen har en central plads.

Kasakhernes nationalret er besbarmak, der består af stykker af lamme- eller hestekød kogt sammen med udrullede dejstykker. Retten har sit eget serveringsritual. Den gærede hoppemælk kumys, samt kamelmælk shubat er nationaldrikke. Hesten har en central plads i kasakhisk kultur, og på steppen lærer traditionelle kasakhere at ride på hest i en tidlig alder. Derfor har kasakherne en række traditionelle hestesportsgrene, blandt andet kokpar. Af moderne sportsgrene er fodbold den mest populære, og landet er begyndt at investere i den.

I Kasakhstan er der 11 års gratis og obligatorisk skolegang. Grundskolen er ni år og gymnasiet tager tre år, mens erhvervsskolerne varierer mellem to til fire år. De kasakhiske myndigheder har bygget mange uddannelsesinstitutioner til højere uddannelse. En bacheloruddannelse tager fire år. Uddannelsespolitikken er flersproget, hvor undervisningen foregår enten på kasakhisk eller russisk, men det er også muligt at få undervisning på andre minoritetssprog. Det er også fremhævet i Kasakhstans forfatning, at alle skal have ret til at dyrke sit modersmål og kultur samt frit at vælge sit uddannelsessprog.

Præsident Nazarbajev har oprettet et særligt stipendium, kaldet bolashak 'fremtid', som er målrettet dygtige studerende. Det har til formål at finansiere deres kandidatuddannelse eller ph.d.-forløb på udvalgte universiteter rundt om i verden. Det uddeles under den forudsætning, at den studerende efter endt uddannelse vender tilbage til hjemlandet for at arbejde inden for udvalgte sektorer i mindst fem år.

• Læs mere om kasakher, Kasakhstans litteratur og uddannelse i Kasakhstan.

Kasakhstans officielle sprogpolitik fremhæves i landets forfatning, hvor kasakhisk betegnes som det nationale statssprog, mens russisk er officielt sprog, der bruges jævnsides med kasakhisk af de offentlige myndigheder. Ca. 15 % af befolkningen består af etniske russere, men antallet af russisktalende er langt højere, da mange etniske kasakher enten ikke behersker kasakhisk eller foretrækker at tale russisk.

Efter uafhængigheden fra Sovjetunionen har den kasakhiske regering gradvist styrket udbredelsen og udviklingen af det kasakhiske sprog gennem forskellige politiske udspil. I forfatningen står der bl.a., at det er et af krav, at landets præsident kan tale statssproget, dvs. kasakhisk, flydende. Samtidig forsøger regeringen gradvist at begrænse det russiske sprogs indflydelse. Det seneste udspil blev vedtaget i 2017, hvor den daværende præsident Nursultan Nazarbayev med et dekret besluttede et alfabetskifte fra det kyrilliske til det latinske alfabet, som gradvist vil blive implementeret frem mod 2031.

Kasakhisk tilhører den tyrkiske sprogfamilie, nærmere bestemt de nordvestlige eller kiptjakiske sprog, og er tættest beslægtet med kirgisisk, karakalpakisk og nogajisk.

Over 200.000 af landets indbyggere taler andre tyrkiske sprog som meskhetisk, uighurisk, usbekisk, kirgisisk, aserbajdsjansk og tatarisk. Der er også befolkningsgrupper med tysk og ukrainsk modersmål, hvilket er et levn fra tiden under Josef Stalin, hvor de største GULag-lejre lå i Kasakhstan og mange blev deporteret hertil.

• Læs mere om sprog i Kasakhstan og kasakhisk.

Danmark fik sit første officielle statsbesøg fra Kasakhstan i 2000, hvor præsident Nazarbayev mødtes med Dronning Margrethe og den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Hverken Danmark eller Kasakhstan har ambassader hos hinanden. Derfor finder diplomatiske relationer ofte sted indirekte gennem internationale organisationer og samarbejdsorganer. Danmark har investeret i den kasakhiske økonomi inden for bl.a. industri, energi, råstoffer og lægemidler. Derudover spiller Danmark en rådgivende rolle i udviklingen af det kasakhiske landbrug.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har danske universiteter undersøgt muligheder for samarbejdsaftaler med kasakhiske universiteter. Dette har medført, at studerende fra bl.a. Østeuropastudier på Københavns Universitet vælger at tage på studieophold i Kasakhstan som et russisktalende alternativ til Rusland.

Danmark har mødt Kasakhstan i forskellige sportsgrene, men oftest i fodbold, hvor landene har mødt hinanden i kvalifikationskampe til VM i både 2006 og 2018 og til EM i 2024. I den seneste kvalifikationsturnering til EM 2024 vandt Kasakhstan til stor overraskelse den første kamp over Danmark. I første halvleg var Danmark foran med 0-2, men i anden halvleg gjorde Kasakhstan comeback og vandt 3-2 på hjemmebane i Astana. Danmark vandt revanchekampen med 3-1 i København.

Inden for cykelsport er danskerne Michael Mørkøv og Anthon Charmig cykelryttere hos det statsejede Astana Qazaqstan Team. Tidligere har også Jakob Fuglsang og Jonas Gregaard cyklet for dette kasakhiske hold.

• Centralasien
• lande i Asien