Kurilerne

Kurilerne har været et russisk-japansk stridsemne siden 1700-tallet. I 1855 anerkendte Rusland Japans overhøjhed over de sydlige øer, og i 1875 afstod Rusland traktatmæssigt resten af øerne mod at få hele Sakhalin. På Jaltakonferencen i 1945 fik Sovjetunionen overdraget hele øgruppen, og den japanske befolkning blev i løbet af efteråret forflyttet. Ved San Francisco-konferencen i 1951 gav Japan afkald på Kurilerne og den sydlige del af Sakhalin, men Japan regnede ikke de sydlige øer med til øgruppen, og Sovjetunionen undertegnede ikke fredsaftalen med Japan. Japan gør stadig (2006) krav på de sydlige øer, Kunasjir, Iturup, Sjikotan og Habomaiøerne, som de kalder ’de nordlige territorier’; striden har siden 1950'erne været en hindring for indgåelse af en russisk-japansk fredstraktat efter 2. Verdenskrig.

I 1956 vedtog Sovjetunionen og Japan en fælles erklæring, der gjorde en ende på krigstilstanden og genoprettede de diplomatiske forbindelser mellem de to lande. I erklæringen gav Sovjetunionen sit tilsagn om at overlevere Sjikotan og Habomaiøerne til Japan efter indgåelse af en fredsaftale. Samarbejdet mellem Japan og Rusland i regionen er i vækst og omfatter bl.a. olieefterforskning ved øen Iturup og aftaler om fiskerigrænser. Spørgsmålet om de sydlige øer i gruppen udgør dog en bremseklods for udviklingen. I marts 2005 vedtog det japanske parlament en resolution i anledning af 150-året for den første japansk-russiske overenskomst. I resolutionen krævede man en løsning af problemet med de fire øer "samt de andre nordlige territorier", hvilket kunne tolkes som alle Kurilerne. Problemet blev heller ikke løst ved præsident Putins møde med den japanske premierminister Koizumi i november 2005, selvom Putin vedkendte sig Ruslands forpligtelser i henhold til 1956-erklæringen.

• Sjikotan
• Kunasjir
• San Francisco-konferencen