Kyiv. Klokketårnet ved Sankt Sofia-katedralen.
Kyiv er hovedstaden i Ukraine. Den har ca. 3 millioner indbyggere (2021).
Kijev eller Kiev, byens historiske europæiske navn, der stammer fra oldrussisk Kievŭ (oldrussisk er forstadiet til de østslaviske sprog som ukrainsk og russisk). Kijev er også det moderne russiske navn. Det moderne ukrainske navn kan også translittereres Kyjiv. Vikingerne kaldte byen Kænugarðr, fordansket Kænugård.
Byen ligger på de grønne bakker på begge sider af Dneprs mellemste løb og er center for videnskab, kultur og industri. Her findes bl.a. elektronisk, finmekanisk og kemisk industri samt fremstilling af maskiner, gummi, fødevarer og træ. Foruden universitet (fra 1834) har byen et videnskabsakademi, et landbrugsakademi og en arkitektskole; desuden opera og flere teatre.
Kyiv er rig på kontraster. Stejle bakker (op til 200 m) og helt flade områder ved floden, tætte bykvarterer og store parker, brede boulevarder og motorveje og snævre stræder og gyder. I 1000-tallet blev den øvre bydel omgivet af en borgmur, hvoraf rester af den berømte Gyldne Port stadig kan ses. Byens net af undergrundsbaner blev påbegyndt i 1960 og er under fortsat udbygning. Flere af de ældre stationer er prydet af paladsagtige udsmykninger.
Store dele af Kyiv blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men meget er genopført, og nye satellitbyer skudt op i omegnen. I Sovjettiden var russisk det dominerende sprog i byen; fra 1990'erne afløstes det af ukrainsk.
Kyiv ligger ca. 100 km syd for Tjernobyl, hvor den store kernekraftulykke fandt sted i april 1986. Under normale vindforhold ville Kyivs befolkning være blevet ramt af uoverskuelige skader, men vindretningen var mod sædvane i sydøst, da ulykken skete, og det radioaktive nedfald ramte ikke egentlige storbyer.
Fra Kyivs storhedstid stammer Sofia-katedralen fra 1000-tallet med eksteriør i barok fra 1700-tallet. Dens navn og byzantinske karakter skyldes Konstantinopels betydning som forbillede for byen under Jaroslav den Vise. Kirken rummer prægtige mosaikker og freskoer fra midten af 1000-tallet. Blandt flere klostre er det betydeligste det meget store Kyievo-Petjerskaja Lavra (grundlagt i 1051, se Huleklostret i Kyiv) med underjordiske munkeceller; Peter den Store lod flere rigt udstyrede kirker føje til klostret, som nu igen bebos af munke, men også er museum. Andreas-katedralen er opført i perioden 1747-1761 i barok, Vladimir-katedralen (1862-1896) blev bygget i anledning af 900-året for kristendommens indførelse i 988 og rummer monumentale vægmalerier. Fra 1960'erne til 1980'erne rejstes en række pompøse politiske monumenter. Kyiv har tre righoldige kunstmuseer: Museet for Russisk Kunst, Museet for Ukrainsk Kunst og Museet for Vestlig og Orientalsk Kunst.
Tidspunktet for byens opkomst er omstridt, men den blev fra midten af 800-tallet under navnet Kænugarðr et støttepunkt for de skandinaviske varæger på vej fra Østersøen til Det Byzantinske Rige, og byen blev snart centrum i det rige, de skabte. I årene 988-1299 var Kyiv centrum for den russiske kirke, hvorom Sofia-katedralen endnu vidner.
I løbet af 1100-tallet flyttede rigets politiske tyngdepunkt mod nordøst, og Kyivs nedgang kulminerede, da mongolerne i 1240 lagde den øde. Efter at have været under mongolerne indtil ca. 1362 erobredes byen af det ekspanderende litauiske storfyrstendømme, og da det i 1569 indgik i union med det katolske Polen, overførtes hele Kyivområdet hertil. Byen blev med det i 1632 grundlagte russisk-ortodokse gejstlige akademi sæde for modstanden mod katolsk pression. Fra 1654 var Kyiv atter russisk.
Forskellen mellem russisk og ukrainsk kultur og sprog var nu allerede betydelig, og Kyiv kom gennem akademiet til at spille en stor rolle for tidlig vesteuropæisk indflydelse i Rusland. Gennem 1700-1800-tallet var Kyiv en endnu ret ubetydelig guvernementsby. Men universitetet fra 1834 gjorde den til midtpunkt for en fremvoksende ukrainsk nationalisme, og jernbaneforbindelser fra 1869-71 skabte grundlag for industriel vækst.
Under revolutionerne og borgerkrigen var Kyiv på skiftende hænder, men samtidig midtpunkt for ukrainsk separatisme; derfor afløste Kyiv først i 1934 Kharkiv som hovedstad i Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik. I årene 1941-1943 var Kyiv besat af tyskerne, og en stor del af befolkningen, ikke mindst jøder, blev likvideret eller sendt på tvangsarbejde i Tyskland (se også Babij Jar). Fra 1991 har Kyiv været hovedstad i det selvstændige Ukraine.
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.