Tranebjerg Kirke består af et kor og skib fra slutningen af 1300-tallet og en række senere tilbygninger herunder et sakristi, et våbenhus, et tårn og en korsarm på skibets nordside. Foto: 2012.
Kirkens tårn er opført omkring år 1525 som erstatning for et ældre tårn. Det er fire etager højt og har flere forsvarsprægede træk. Derfor har man spekuleret i, om tårnet måske har været brugt som afløser for nogle af de kongelige borge på øen. Foto: 2012.
Tranebjerg Kirke er en gotisk kirke, som siden sin opførsel i 1300-tallet har undergået en del bygningsmæssige forvandlinger. Kirken beretter både med sine bygninger og sit inventar om øens historie fra middelalderen og op til i dag. Kirken har haft en ældre forgænger, muligvis af træ, som ikke nødvendigvis har været sognekirke, men muligvis kapel for middelalderborgen Gl. Brattingsborg på Samsø.
Kirken ligger i den nordlige udkant af den lille købstad Tranebjerg, som er Samsøs største by.
Kirken består af et kor og skib fra slutningen af 1300-tallet. Senere i middelalderen, i sidste halvdel af 1400-tallet, blev et sakristi (præsteværelse), føjet til korets nordside, og hen mod middelalderens slutning kom våbenhusets ved skibets sydside til. Det store vesttårn er afløser for et ældre, og blev opført omkring 1525. Ikke længe herefter er korsarme på skibets nord- og sydside kommet til, hvoraf søndre korsarm dog i dag er nedrevet.
Kirken er opført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, og enkelte steder er der brugt kridtsten. I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.
Fælles for alle tilbygninger er, at de ligesom den oprindelige kirke, er opført i munkesten, og at flere af dem er udstyret med stiltræk som trappeformede gavle med kamtakker og blændingsdekorationer i form af høje, murede nicher – typiske træk ved den gotiske kirkearkitektur.
Det store tårn mod vest er fire stokværk, dvs. etager, højt. Tårnrummet nederst forbindes til kirkerummet via en spidsbuet arkade, og overdækkes af et højt, seksdelt hvælv. Tårnet har flere forsvarsprægede træk, fx skydeskår og skoldehuller, hvorfor man har spekuleret i, om tårnet mon har været brugt til netop dette formål, måske som afløser for nogle af de kongelige borge på øen.
Ombygningerne i 1500-tallet kan måske forklares ved forbindelsen til Tranebjerggård, som var hovedgård og øens administrative centrum i middelalderen. Ombygningerne involverede opførelsen af korsarme ud for skibets østende, og en forhøjelse af koret.
Kirkeladen ved kirkegårdens sydside er opført ved middelalderens slutning, og dens lige er sjældent bevaret. I middelalderen har sådanne bygninger været brugt til opbevaring og tærskning af tiendekorn, en afgift i korn som verdslige personer skulle betale til kirken.
I skibets 2. fag på begge sider af den tilmurede norddør er der kalkmalede motiver af tre helgener; Sankt Kristoffer med Jesusbarnet, Sankt Antonius med kors og klokke samt Sankt Sebastian, hvoraf sidstnævnte kun er delvist bevaret. Disse stammer fra omkring 1475.
Omkring år 1525 er der østligst på nordvæggen i skibets 2. fag malet et indvielseskors i form af et hjulkors og et flettekors med knuder for enderne. Fra samme tid stammer sandsynligvis også et ottetakket kors på nordvæggen i skibets 3. fag, og som består af to par overlappende, diagonaltstillede trekanter.
Inventaret i Tranebjerg Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit, som må være overført fra en ældre kirkebygning. På kummens sider er der konturhuggede arkadebuer med små kors ovenover.
Prædikestolen er fra 1593, og består af fem fag adskilt af udskårne kvindelige og mandlige figurer. Fagene har arkader med muslingeskalsnicher øverst og figurer af evangelisterne med deres symboler. Lydhimlen, som er baldakinen over prædikestolen, har topstykker med englehoveder og tårne kronet med månesegl, mens det midterste stykke bærer et krucifiks.
Altertavlen er ifølge en kalkmalet indskrift på nordvæggen opsat på foranledning af lensmand Steen Brahe i 1615. Den har et tredelt storstykke og topfelt med en halvrund gavl øverst. Storfeltet flankeres af to kvindefigurer, som symboliserer troen med bog og kors samt håbet med due og anker. Maleriet i centrum forestiller nadveren, mens de tre øverste skildrer korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten.
I skibets sydøstlige hjørner er en såkaldt degnestol opstillet. En sådan har været anvendt til degnen, dvs. kirkesangeren. Den indeholder dele fra gavle fra ældre kirkebænke fra 1614.
Et elfenbenskrucifiks fra omkring år 1700 er opstillet på kirkens alterbord. Figuren forestiller den korsfæstede Kristus, og er ophængt på et nyere korstræ af sortbejdset træ. Den er skænket til kirken af komtesse Clara af Danneskiold-Samsø-slægten i 1954.
I kirken er der opsat et par epitafier, dvs. mindetavler. Et eksempel er den, der er ophængt på tårnbuens nordside over Oluf Clausen Royem, død i 1704. Det er en skjoldformet messingplade med påsatte træudskæringer med bladranker og engle. I midten ses gravskriften over afdøde.
Kirken rummer desuden en række ældre gravsten, de fleste fra 1600- og 1700-tallet. Blandt disse kan nævnes en figursten, som er indmuret i korets nordvæg øst for sakristidøren. Den er sat over sognepræst Søren Nielsøn Pindt. I midten ses et halvfigurportræt af den afdøde iført baret, kjortel og pibekrave.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.