Samsø

Samsø Flyveplads med græsbane er anlagt på inddæmmet land og ligger ved øens smalleste sted. Den har gode indflyvningsforhold og er et stort aktiv for øen og dens infrastrukturer.

Samsø International.

Af Kaare Øster.

Licens: CC BY SA 3.0

Samsø Kommunes færge, *Prinsesse Isabella,* har plads til cykler, 160 biler og 600 passagerer. Turen fra Hou i Jylland til Samsø tager en time, og færgen har i alt 14 daglige afgange.

Samsø Rederi, Sælvig Havn.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Samsø ligger så godt som midt i Danmark. Den langstrakte og 114 km² store ø ligger nord for Fyn og mellem Sjælland og Jylland og er især kendt for sin grønne profil og produktion af lokale råvarer.

Faktaboks

Etymologi

Stednavnet Samsø er sandsynligvis dannet af et ord svarende til det oldvestnordiske samr (forenet, sammen). Oldvestnordisk er et sprogtrin, der er meget yngre end dannelsen af dette stednavn.

Navnets oprindelse kan derfor sagtens stamme fra tiden omkring omkring begyndelsen af vores tidsregning, og formentlig er ordet derfor langt ældre end vikingetiden. Nord– og Sydøen har indtil efter den seneste istid været adskilt af et smalt farvand.

Den langstrakte ø udgør sammen med en række ubeboede holme Samsø Kommune, en af landets mindste kommuner. Øen havde i alt 3644 fastboende indbyggere den 1. februar 2025 mod 4.324 indbyggere på samme tidspunkt i 1997.

I Samsøs største by, Tranebjerg på Sydøen, ligger øens administrative centrum med bl.a. kommunekontor, folkeskole, sundheds- og akuthus, politistation, sportshal, hotel, cafeer og restauranter samt en række dagligvare- og specialbutikker placeret.

Turismen er en vigtig indtægtskilde for øen, der tilbyder en række natur- og kulturoplevelser. Samsø har færgeforbindelser til Jylland (Sælvig-Hov, Sælvig-Aarhus) og til Sjælland (Ballen-Kalundborg). Herudover har Samsø fire lystbådehavne med mange tusinde anløb årligt samt en græsbelagt flyveplads på inddæmmet land ved Stavns Fjord.

Strategisk placering

Landskabet blev formet i løbet af den seneste istid, hvor gletsjerne fra det nordlige Skandinavien aflejrede materialer og dannede store og små morænebakker. Det lagde grunden til den videre udvikling på øen med den strategiske beliggenhed midt i landet.

Efter istiden

Muligvis har denne rentak været brugt som slagvåben af rensdyrjægere på Samsø i tiden omkring 11.000 f.Kr.

Knogle fra rensdyr.

Af Marcus Wild - for Moesgaard Museum. .

Licens: Begrænset anvendelse

Det hidtil tidligste, mulige tegn på menneskers aktivitet i området stammer fra det nuværende Tranebjerg. Her fandt man for mange år siden en knogle fra geviret på et rensdyr, der har levet i yngre palæolitikum i slutningen af istiden.

I forbindelse med en nyere artikel i tidsskriftet Quartär nr. 67 (2022) om tidsbestemmelse af senglaciale fund blev rentakken nøjere undersøgt af arkæologer. Undersøgelsen kunne dog ikke entydigt afdække, om sporene på rentakken stammer fra mennesker.

Knoglen er blevet dateret til Allerødtiden (13.900-12.600 år før nu). Rentakken har muligvis været anvendt som våben af nogle af de første rensdyrjægere på øen, da isen var ved at forsvinde, og planter, dyr og mennesker begyndte at udnytte det isfri landskab.

Oldtiden

Ved Vesborg Fyr på den sydvestligste spids af Samsø er der rester borgbanker og voldgrave fra et af øens fem voldsteder fra middelalderen.

Borgruin ved Vesborg Fyr.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Senere kom stenalderfolket til Samsø. Arkæologiske fund fra især egnene omkring Stavns Fjord viser, at øen allerede i ældre stenalder har været befolket. I jernalderen og vikingetiden fortsatte befolkningstilvæksten.

Den geografiske beliggenhed i de indre, danske farvande var ideel for den tids søfart og geopolitik. Stavns Fjord, Hesselholm og Kanhavekanalen blev et strategisk vigtigt, maritimt knudepunkt i riget.

Middelalder

Den strategiske og politiske betydning af Samsø fortsatte op gennem middelalderen, hvor skiftende konger benyttede og besøgte den centralt placerede ø som et oplagt mødested.

I løbet af middelalderen blev der bygget flere voldsteder og kongeborge som fx på Hjortholm, ved Brattingsborg og ved Vesborg.

Englandskrigene

I perioden fra 1801-1814 opstod der en række konflikter mellem Danmark-Norge og Storbritannien. Samsø blev involveret i Englandskrigene og kom til at spille en strategisk rolle bl.a. på grund af øens geografiske placering i de danske farvande.

Den eneste naturhavn på på Samsø, Langør Havn, fik i denne periode stor strategisk betydning for det danske forsvar. Havnen fungerede som et vigtigt støttepunkt for de danske kanonbåde, som opererede i de indre, danske farvande. Rundt om på øen der blev bygget skanser for at forhindre fremmede angreb.

To dialekter

Sådan ser Samsø ud på et klassisk kort over danske dialektgrænser. År 1912.

Kort over de danske Folkemål : med Forklaringer.

Af Valdemar Bennike (1912). .

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Tidligere havde man to dialekter på den blot 28 km lange ø. Dialekterne er så forskellige, at de betragtes som separate sprogvarianter.

Inge Lise Pedersen, lektor emeritus på Center for Dialektforskning fortæller, at mht. dialekten er det interessant, at der er så mange forskelle mellem Nord- og Sydsamsø. De andre mindre øer med tydelige interne dialektforskelle som fx Møn kan ikke opvise nær så mange forskelle.

På Nordøen taler folk nordsamsk (nierbøysk), og man taler sydsamsk (sennehasisk) på Sydøen. I dag er der kun ganske få samsinger, der mestrer de to dialekter. Skellet for nord- og sydsamsk går hen over øen ved den kunstigt gravede Kanhavekanalen, der stammer fra vikingetiden.

Årsagen til to dialekter skal søges i såvel geologiske, geografiske og kulturelle forhold.

Fra en til to øer

Udsigt mod øst hen over en del af Nordby Hede dannet af strandvoldssletter, der koblede de to tidligere adskilte øer sammen til en stor ø.

Østerhede.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Efter istiden var Nord- og Sydøen adskilt af et lavvandet farvand på det sted, hvor den fredede Nordby Hede ligger i dag. Efter perioden med Litorinahavet i begyndelsen af Atlantisk tid blev der ved havets kræfter aflejret mægtige strandvoldssletter, der skabte den flade og golde Nordby Hede. Ved denne proces blev Nord- og Sydøen bundet sammen til en sammenhængende ø, Samsø.

For indbyggerne på både Nord- og Sydøen fremstod den øde og ubeboede Nordby Hede som et område forbundet med usikkerhed og overtro. Kun få ønskede frivilligt at skulle tage turen til fods eller med hest hen over den mørke, uvejsomme og ukente hede.

Nordsamsingerne valgte i stedet maritim kontakt med folk på naboøen Tunø eller halvøen Mols på Djursland – mens folk på Sydsamsø sejlede til naboøen Endelave eller til kyststrækningen mellem Horsens og Aarhus. På den måde opstod de to samske dialekter, der begge har en snært af jysk i sig.

Erhverv på Samsø

I 1860 blev Ting- og Arresthus med plads til otte indsatte indviet i Tranebjerg. I dag fungerer huset som øens politistation.

Tinghuset.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Samsø Syltefabrik på Trolleborgvej 12, der nedbrændte i 2024, har atter gang i produktionen samtidig med, at genopbygningen fortsætter.

Syltefabrikken, marts 2025.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Korn, raps og kartofler er blandt de råvarer, der dækker størstedelen af landbrugsarealet. Cirka 10% af landbrugsjorden går til avl af kartofler mod blot 1% på landsplan. Men lige så vigtig som kartoflerne er øens store og alsidige produktion af andet frugt og grønt som asparges, jordbær, løg, rødbeder, agurker, asier, ærter, græskar, rødkål, pærer og æbler.

Tidligt om foråret lægges kartofler i jorden og dækkes over med plast for at undgå frost og for at vokse hurtigere. Fra tidlig forår er der blandt øens avlerne konkurrence om at være først på markedet.

Nye Samsøkartofler på vej.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Syltefabrikken

Den 20. maj 2024 nedbrændte Samsø Syltefabrik til grunden, men indtil da stod fabrikken for syltning af en stor del af de samske råvarer. Fabrikken havde i højsæsonen omkring 70 medarbejdere.

Indtil den fatale brand var det den eneste tilbageværende syltefabrik i Danmark. Fabrikken er på vej til at blive genopbygget, og en delvis produktion kom i gang allerede i eftersommeren 2024.

Arbejdspladser

Omkring en fjerdedel af arbejdspladserne på Samsø er skabt af øens turisme. Ligesom turismen er øens råvareproduktion også sæsonafhængig, så i sommerhalvåret kommer der fx mange bærplukkere fra udlandet til øen.

De to største arbejdspladser på Samsø er i dag Brdr. Kjeldahl I/S med bl.a. entreprenør- og transportvirksomhed samt firmaet ExamVision, der producerer avancerede lup- og prismebriller til bl.a. tandlæger og kirurger.

Danmarks nyeste vejrradar

Vejrrardaren ved Permelille blev i august 2023 bygget næsten som et enormt *Legosæt*. Med placeringen midt i Danmark er den med til at udarbejde endnu bedre vejrudsigter.

Vejrradaren ved Permelille.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Landskabet på Samsø blev i 2023 suppleret af en ny, særpræget og nyttig attraktion. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) installerede en ny vejrradar midt i landet ved byen Permelille. Dermed har DMI i alt fem vejrradarer spredt over hele Danmark.

Radaren på Samsø er leveret af det finske firma Vaisala og er placeret 48 m.o.h. Den er beskyttet af en 7 meter bred kuppel fra det italienske firma SDS Italy, som skærmer mod fx vejrpåvirkninger, ultraviolette stråler og korrosion.

Ved siden af tårnet står der en container, og herinde arbejder computerne på højtryk for at behandle de store mængder af data modtaget af radaren døgnet rundt. Resultaterne sendes videre til tolkning hos DMI på Østerbro i København, og her går meteorologerne i gang med at udarbejde dagens vejrudsigt.

Dette netværk af de fem strategisk placerede vejrradarer gør det muligt hurtigt at vurdere både almindelige og potentielt farlige vejrsituationer. Alligevel bruger DMI også traditionelle regnmålere, da radaren kun måler nedbør i luften. Nedbøren kan fordampe, før den når jorden. De jordbaserede regnmålere sikre nøjagtige målinger af den faktiske nedbørsmængde.

De øvrige fire vejrradarer i netværket er placeret på hhv. Stevns, Rømø, Sindal og Bornholm. Tidligere var der også en radar ved Virring i Østjylland, men den er nu erstatter af radaren på Samsø.

Vedvarende energi

Energiakademiet er en projektorganisation, der fokuserer på bæredygtighed og konsekvenserne af global opvarmning og klimaændringer. Byggeriet er opført ud fra de bedste økologiske grundprincipper.

Energiakademiet nord for Ballen.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1997 udvalgte Energiministeriet Samsø som "Danmarks vedvarende energi-ø", og i 2007 åbnede Energiakademiet i Ballen dørene. Samme år blev Samsø selvforsynende med fossilfri energi. Energiakademiet arbejder som projektorganisation med konsekvenserne af klimaforandringer og fungerer som et center for formidling af viden om en bæredygtig udvikling, både lokalt og globalt.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Ballen på Sydøen er den største og mest besøgte lystbådehavn med knap 10.000 gæsteanløb om året. Byen har moderne faciliteter, spisesteder, overnatningsmuligheder, butikker og aktiviteter for både børn og voksne.

Sommer i Ballen Havn.

Af Christina Hellensberg.

Licens: Begrænset anvendelse
For at få større udbytte ved tidlig høst af kartofler dækker avlerne store områder med plastikfolie. Markerne her ligger på Onsbjerg Vestermark ud mod Vesterhavet.

Kartofler og plast.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Sæsonen for hvide asparges slutter hen i juni måned. Bedene gøres klar til næste sæson, og den flerårige og ældgamle kulturplante, Aspargus officinalis, har en levetid på 15-25 år i det samme bed.

Aspargesbede.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Det tidligere Samsø Sygehus opført i 1918-19 fungerer i dag som øens Sundheds- og Akuthus. Tæt på byen er der landingsplads for lægehelikoptere, der kan hente patienter dag og nat.

Sundheds- og Akuthus.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
En gruppe rumænske bærplukkere er i gang med årets første frilandsjordbær fra en mark på Sydøen.

Jordbærplukkere.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Grøntsager ved vejbod.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Kartoflen er fortsat en af de populære råvarer på Samsø. Tidligt om morgenen fyldes vejboden op med håndopgravede nye kartofler.

Nye Samsøkartofler.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Bakkelandskab på Nordsamsø med udsigt mod øens nordligste punkt, Issehoved.

Niels Houkjær.

Licens: Begrænset anvendelse
Vesborg Fyr på Sydøen har udsigt mod Sjælland, Fyn og Jylland og blev opført i 1858. I dag bliver stedet udlejet som ferieboliger.

Leif Tuxen.

Licens: Begrænset anvendelse
Samsø har gode færgeforbindelser til både Sjælland og Jylland, og vejnettet på øen er i høj grad også indrettet til cykler.

Vejviser nær Ballen Færgehavn.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Midt i maj blomstrer jordbærrene på markerne, og de passes nøje, inden plukkesæsonen går i gang. De fleste jordbærplukkerne kommer til Samsø fra lande som Bulgarien, Grækenland, Rumænien, Tyrkiet og Spanien.

Lokal råvare.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Samsø

Kaare Øster