Stavns Fjord

Under den seneste istid blev det samske landskab formet af de forbipasserende gletsjere. Her blev aflejret materialer som ler, sand, grus og sten fra de skandinaviske fjelde. Små og store morænebakker blev formet rundtomkring i den nuværende Stavns Fjord.

Da de tunge og enorme ismasser efterhånden smeltede, steg havniveauet. Litorinahavet oversvømmede store dele af området, og omkring en tredjedel af Samsøs nuværende landareal var dækket af hav.

Istiden og den geologiske udvikling skabte ideelle forhold for stenalderfolket i det nye ørige. Stavns Fjord er lavvandet, og her ligger større holme på cirka 1,3 km² tilsammen, talrige småholme samt strandenge på det marine sletteland.

Havet gav rige muligheder for både jagt og fiskeri. Mange steder er der fundet oversvømmede køkkenmøddinger fra Ertebøllekulturen for omkring 6.000 år siden. Dengang var der ingen landegrænser eller kongedømmer, og fangstfolkene ved Stavns Fjord levede i små familiegrupper.

De levede som animister og var afhængige af, hvad naturen kunne give. Folk tillagde naturen og genstande som knive, økser, skåle og smykker åndelige egenskaber. I gravhøjene er der udgravet talrige offergaver, der fortæller os noget om deres tro og levevilkår.

På holmen Hjortholm er der udgravet en stor køkkenmødding fra Ertebølletiden, og ved byen Alstrup og mange andre steder har der også ligget bopladser. Stavns Fjord har udgjort et eldorado af fangstdyr som snegle, østers, sæler, muslinger og fisk for jægerne og fiskerne på de mange små og store holme.

Senere kom bondestenalderen til. Der blev brug for bedre redskaber som slebne stenøkser, mejsler, segl, kværne af sten og lerkar. For agerbruget fik naturen en helt andet betydning for folk end i jægerstenalderen. Nu blev den frugtbare og lerholdige jord på holmene udnyttet.

Med sin beliggenhed omgivet af de indre danske farvande i den sydligste del af Kattegat var Samsø i oldtiden lettilgængelig fra alle verdenshjørner ad søvejen.

Stavns Fjord spillede hovedrollen i at gøre øen til et vigtigt maritimt knudepunkt. Her indgik Kanhavekanalen som en af vikingetidens største ingeniørpræstationer. Kanalen blev anlagt i 726, og der forskes stadig i at finde ny viden om den godt 500 m lange, maritime korridor tværs over Samsø.

Nogle af de tidligste fund fra vikingetiden stammer fra halvøen Hesselholm (koordinater 55.9130, 10.6256), der som moræneknold har været dyrket lige siden bondestenalderen.

Med sin højde og strategiske beliggende har Hesselholm haft stor betydning, da Samsø med Stavns Fjord fungerede som rigets maritime centrum. I samme periode var Kanhavekanalen i brug og forbandt Kattegat i vest via Stavns Fjord med Kattegat i øst.

På toppen af Hesselholm var der en naturlig udsigtspost, hvorfra man kunne holde øje med fjendtlige skibe og kontrollere trafikken ind og ud af Stavns Fjord. Det gav rigdom og magt til vikingetidens stormænd, der sandsynligvis boede på Hesselholm. Deres kvinder kunne samtidig pynte sig med smykker i glinsende metaller.

Fra vejen ind til halvøen Hesselholm ligger mod nord et enestående landskab, Maden. Sådan så stedet ud for godt 11.000 år siden, da istidens gletsjere havde sluppet taget i stenene. På det flade område (koordinater 55.9166, 10.6207) har isen efterladt hundredevis af store sten på jordoverfladen. Stenene har ikke flyttet sig siden og er i dag fredet.

Et areal med så mange sten er et sjældent syn i Danmark. Det er et geologisk fænomen, der kaldes for en stenstrøning. Lige siden de første agerbrugere har man de fleste steder i landet møjsommeligt fjernet sten fra markerne for bedre at kunne dyrke jorden. Men netop på Maden ved Hesselholm har jordbunden været alt for dårlig og især fugtig til, at bønderne orkede at rydde de mange sten væk.

Landskabet fik lov at ligge i fred, og jorden har aldrig været pløjet, sprøjtet eller gødet. Græssende dyr udgør en del af naturplejen, der skal holde de fredede sten fri for tilgroning af buske og træer.

Stavns Fjord byder på strandoverdrev, strandenge, slikvader, sandstrande samt isolerede, ubeboede holme. Det giver et varieret planteliv med ideelle vilkår for arter som strandsennep, strandmælde, strandkamille, strandarve, strandmalurt, kveller og engelskgræs.

På samme måde er fjorden et eldorado for ikke mindst de mange fuglearter. Holmene fungerer som fredelige, sikre og rævefri yngleområder og som raste- og fourageringspladser. På strandengene lever gul engmyre på græsovergroede tuer, og myrene er god føde for fugle som ynglende rødben, klyde og engpiber.

En af de mest almindelig fugle i fjorden er edderfuglen med omkring 1000 ynglende par. Her er også ynglende knopsvane, gravand, toppet skallesluger – og tre ynglende mågearter: sølvmåge, sildemåge og den store svartbag. De første skarver kom til i 1989 og har i dag et par kolonier midt i fjorden ved Yderste Holm.

Stavns Fjord har et ca. 30 cm stort tidevand. En bekendtgørelse fra 1999 sammenfatter tidligere fredning, reservatbestemmelser og EF-direktiver (Natura 2000-område nr. 55). Fjorden er nationalt geologisk interesseområde og indgår i et EF-fuglebeskyttelsesområde, et EF-habitatområde samt et Ramsarområde.

• Samsø
• Kanhavekanalen
• Nordby Hede
• Sværm
• Hjortholm

• Øernes fangstfolk