Kyholm

Ved Kyholm fandt sportsdykkere i 1977 et skibsvrag fra første del af middelalderen. Året efter blev vraget undersøgt af arkæologer, der vurderer byggeåret til omkring 1217. Det er bygget i ege- og fyrretræ, og der er ikke fundet noget form for gods eller last fra skibet.

Efter undersøgelsen blev skibet tildækket igen med sandsække for at bevare vraget for eftertiden. I dag ligger det 13 m lange skib derfor stadig på havets bund ud for øen.

Gennem to perioder fungerede Kyholm som karantæneområde, som handelsskibe blev henvist til, hvis der var mistanke om pest. Første gang fra 1709 til 1711, anden gang fra 1831 til 1859.

Danmark havde forpligtiget sig til at oprette en karantænestation med pesthus med tilhørende bygninger og mandskab. Inden skibet anløb en dansk havn, skulle det lægge til i havnen ved Kyholm. Både besætning og skibslast skulle tjekkes for smitte. Hvis mandskabet efter 10 dages karantæne ikke viste tegn på sygdom, fik skibet tilladelse til at sejle videre.

Byggeriet på Kyholm gav især arbejde til samsingerne. Skibene havde lodspligt, så der blev i 1831 også etableret et lodseri med fire lodser, der skulle sikre trafikken i det vanskelige farvand ud for Stauns Fjord. Et sejl fra den sidste lodsbåd ved Kyholm hænger på på M/S Museet for Søfart i Helsingør.

Under karantænetiden havde Kyholm mere end 100 fastboende indbyggere, og der blev anlagt fine, små nyttehaver, hvorfra æblet ’Kyholm Reinette’ stammer.

Mellem de to perioder med karantænestation var Kyholm under Englænderkrigene op til 1814 befæstet med 400 mand, søbatterier og skanser armeret med 27 kanoner.

Rester af både karantænestation og befæstning kan endnu ses, ligesom øens kirkegård med ofre for såvel kolera som krig også er bevaret. Den sidste begravelse blev foretaget i 1858, men den 22. juli 1932 blev kirkegården på Kyholm genindviet. Lensgreve Aage Daneskiold-Samsøe (1886 – 1945) fra Brattingsborg Gods, Provstiudvalget, Samsø Sogneråd og Tranebjerg Menighedsråd – alle med ægtefælder – deltog i højtideligheden. På det rekonstruerede kors står der: O, venlige Grav, i din Skygge er Fred, din tavshed Indvaaner af Sorger ej ved.

Bortset fra kirkegården, der blev fredet i 1931, blev alle bygninger på øen efter lukning af karantænestationen revet ned. Byggematerialer som tømmer og mursten blev sejlet til Samsø og solgt på auktion.

Kyholm bliver i dag afgræsset og ligger hen som overdrev med en smal forstrand og et lille vandhul. Vegetationen omfatter bl.a. knoldet mjødurt, vild kørvel, liden lærkespore og agertidsler og andre reliktplanter.

Om sommeren ses en del rastende tejster i de lave klinter, og en række andre fugle som edderfugl, storm- og hættemåger, havterner, strandskader og klyder holder også til ved Kyholm.

Som talrige andre danske øer har den afsides beliggende Kyholm også haft besøg af forfatteren og maleren Achton Friis (1895-1899) og den fynske maler Johannes Larsen (1867-1961), da de to i 1920-erne sejlede på research for at samle materiale til trebindsværket De Danskes Øer.

Achton Friis skriver fra deres sommertogt i 1922 bl.a. sådan i sin indledning om Kyholm: Vi ankrede op i den lille bugt på Kyholms sydside, og vor nysgerrighed efter at se en ø, der har en så ejendommelig historie drev os straks i land. Næppe nogen anden ø af så ringe størrelse inden for landets grænser har set et så mærkeligt liv rører sig på sin strand som Kyholm.

Skildringen af Kyholm fra 1922 fokuserer bl.a. på øens storhedstid og dens senere forfald med den tilsandede havn, rester af øens huse langs kysten og den tilgroede kirkegård.

Som de fleste andre øer og holme ved Samsø tilhører Kyholm Brattingsborg Gods. Der er offentlig adgang til øen, men det kræver dog en båd for at nå derover fra fastlandet.

• Samsø
• Brattingsborg
• Stavns Fjord