YouTube

Tjenesten lanceredes for offentligheden den 14. februar 2005 og blev udviklet af de tre tidligere PayPal-ansatte, Steve Chen (f. 1978), Chad Hurley (f. 1977) og Jawed Karim (f. 1979).

Den første video blev uploadet den 24. april 2005 og bærer titlen “Me at the zoo”. I videoen, som varer 18 sekunder, viser en bruger nogle elefanter i en zoologisk have.

YouTube voksede hurtigt i popularitet og blev købt af Google for 1,65 mia. US dollars i oktober 2006 og vurderes ved platformens 20 års fødselsdag i 2025 at være over 500 mia. US dollars værd.

YouTubes forretningsmodel er en flerstrenget model, der kombinerer annonceindtægter, abonnementsbetaling og digitale tjenester.

Først og fremmest er YouTubes forretningsmodel reklamedrevet og abonnementsbaseret, og YouTubes ‘partnerprogram’, der blev søsat i 2007, sætter også fokus på content creators’ indtjeningsmuligheder.

Helt overordnet fungerer platformen som en tosidet markedsplads, der forbinder annoncører og creators med brugere. Fordi den primære indtægtskilde er reklamer, er brugerengagement og seertid afgørende faktorer for platformens økonomiske succes.

• Channel. Alle med en YouTube-profil, også kaldet en channel, kan uploade videoer samt kommentere, dele og like andres indhold. Ikke-registrerede brugere kan se størstedelen af indholdet på YouTube, men indhold som potentielt er uegnet for børn kan kun ses af registrerede brugere, som er fyldt 18 år. Brugere med en profil kan uploade et ubegrænset antal videoer, lave playlister for favoritvideoer og abonnere på channels, og dermed modtage opdateringer om nyt indhold, når det lægges ud.
• Live streaming. YouTube giver også brugere med profiler mulighed for at live streame. I et live stream kan profilindehaver og seer/følger interagere med hinanden i realtid, hvilket kan give seeren en oplevelse af at være tæt på og mere involveret samt få YouTuberen til at fremstå autentisk og ufiltreret, idet indholdet deles live (modsat indhold, som er optaget på forhånd og redigeret, inden det deles).
• Algoritmisk kuratering af indhold. Indholdet som den enkelte bruger præsenteres for på YouTube sorteres af en algoritme efter en række “relevans”-kriterier. Ud fra brugerens historik rangerer algoritmen indhold i forhold til, hvor sandsynligt det er, at brugeren vil have interesse i at se det.
• Fra ratingsystem til like og dislike. I de første fem år kunne brugere anmelde videoer på YouTube via ratingsystem med 1-5 stjerner. I 2010 gik man bort fra dette, da ratingen 2-4 stjerner kun sjældent blev anvendt. I stedet introduceres “like”-knappen og “dislike”-knappen, som frem til 2021 gjorde det muligt at se antallet af likes- og dislikes for hver enkelt video. I november 2021 blev antallet af dislikes imidlertid skjult for andre end profilindehaver. Denne beslutning blev begrundet med, at man ønskede at beskytte brugerne, især de mindre etablerede content creators, mod “dislike bombing” – en koordineret indsats fra online trolls med henblik på at svække andre brugeres interesse i at se indholdet. Reaktionerne på fjernelsen af antallet af dislikes var blandede, og det blev bl.a. påpeget, at fjernelsen af dislikes også fratog brugerne muligheden for at få et hurtigt review af offentlighedens holdning til indholdet. I 2025 er det fortsat kun profilindehaver, som kan se antal dislikes.
• YouTube Kids. I 2015 lanceredes app’en YouTube Kids. App’en blev udviklet for at facilitere en børnevenlig og sikker oplevelse for børn. YouTube Kids tilbyder et kurateret feed, hvor indhold uegnet for børn under 13 år ikke vises og giver desuden forældre en række kontrol settings, hvormed de bl.a. kan angive, hvor lang tid app’en må være i brug dagligt (skærmtid) samt fjerne muligheden for at søge efter indhold. App’en har fået kritik for sin brug af reklamer målrettet børn og for ikke effektivt at filtrere indhold, som er uegnet for børn. Der har således været flere sager, hvor brugere af app’en har fået vist indhold, hvor populære karakterer fra film som Frozen og Spiderman udfører eksempelvis voldelige eller andre anstødelige handlinger.
• YouTube Shorts. I 2020 lanceredes YouTube Shorts i Indien, og funktionen blev tilgængelig globalt i 2021. Shorts giver brugere mulighed for at skabe og se korte videoer på mellem 15 og 60 sekunder, og formatet er optimeret til mobilvisning. Shorts vises i et rullende feed, hvilket tillader brugeren at se mange videoer på kort tid, som man kender fra TikTok og Instagram.

YouTube har været katalysator for nogle af internettets mest ikoniske memes. Siden lanceringen for 20 år siden har platformen været med til at forme vores syn på og brug af sociale medier og informationsdeling. Platformen har gennem årene skabt et alsidigt forum for indholdsdeling fra både kommercielle kanaler, verdenskendte YouTubere og et utal af amatører. Der deles alt fra uddannelsesmateriale, underholdning, tutorials, vlogs (video blogs) og nichepræget indhold.

YouTubes retningslinjer tillader ikke deling af indhold i strid med ophavsrettigheder, indhold af pornografisk karakter eller indhold som viser udpenslet vold, hadtale eller misinformation. Gennem tiden har platformens forsøg på at moderere i overensstemmelse med de gældende retningslinjerne ført til adskillige kontroverser.

Indstillingen “Restricted Mode”(“begrænset tilstand”) kan anvendes til at filtrere indhold som er potentielt uegnet for børn, blev i 2017 kritiseret for at fjerne indhold delt af LGBT-personer, hvori emner som seksualitet, seksuel identitet og kønsidentitet diskuteredes. LGBT YouTubere kritiserede platformen for ikke at håndhæve de samme retningslinjer for indhold som omhandler heteroseksualitet. I forbindelse med denne kritik anvendte utilfredse brugere hashtagget #YouTubeIsOverParty på Twitter (nu X) til at skabe opmærksomhed om sagen. Efterfølgende meldte YouTube ud, at fjernelsen af det LGBT-relaterede indhold havde ramt flere hundrede tusinde brugere og skyldtes en teknisk fejl.

YouTubes indholdsmoderering var ligeledes emne for kritik i februar 2021. Videoer, som viste Trump-vælgeres stormløb på Capitol-bygningen i Washington, D. C., USA, blev fjernet med henvisning til, at indholdet var i strid med gældende retningslinjer omkring misinformation. YouTube gjorde efterfølgende indholdet tilgængeligt igen og har siden omtalt fjernelsen af indholdet som en “overhåndhævelse” af reglerne.

Brugen af såkaldte “ad blockers” (reklame blokering) har de seneste år været omdrejningspunkt for diskussion. Ad blockers er softwareapplikationer, som forhindrer visning af uønskede annoncer og reklamer. Med henvisning til, at platformens største indtægt kommer fra visningen af reklamevideoer for brugere, der ikke har YouTube Premium, har YouTube vedtaget, at brugen af ad blockers er i strid med deres brugervilkår. Platformen fastholder, at brugen af ad blocker-detekterings software er en nødvendig foranstaltning for at kunne tilbyde gratis indhold til brugerne. Det har ført til diskussioner om brugeres digitale rettigheder og privatliv på den ene side versus platformens økonomiske levedygtighed på den anden.

• Facebook
• Bluesky
• Twitter – X
• TikTok
• internettet
• Det arabiske forår

• YouTubes hjemmeside
• "Me at the zoo" – den første video lagt på YouTube