Energieffektivitet kan defineres som forholdet mellem den mængde energi, er bruges til en bestemt aktivitet og den energi, man får nytte af. Energieffektivisering handler derfor om, hvordan energien udnyttes bedre og energitabet ved en aktivitet formindskes.
Energieffektivisering kan ske på mange måder. Efter 2. verdenskrig gennemførte den danske elsektor en omfattende centralisering for at fremme en mere effektiv udnyttelse af de brændsler, der indgik i produktionen af el.
Fra oliekrisen i 1973-1974 kom der for alvor fokus på energieffektivisering. Store prisstigninger på olie, der på det tidspunkt udgjorde hovedparten af det danske energiforbrug, førte til ønsket om at gøre energiforsyningen mere uafhængig af olie, hvilket indebar en satsning på diversificering og etablering af en flerstrenget energiforsyning.
Samtidig blev energiforbruget forsøgt formindsket, fx med energisparekampagner, og med politiske tiltag, der regulerede energiforbruget i form af afgifter på energi, energispareordninger, tilskudsordninger, informationsindsatser og krav til bygninger, fx vinduer, isolering og varmesystemer. Senere er energimærkning både af elektriske og andre apparater og bygninger og boliger kommet til.
Produktionen af kraftvarme er yderligere et tiltag, der i høj grad har bidraget til effektiviseringen af den danske energisektor.
Energieffektiviseringen har således gjort brug af økonomiske og regulerende virkemidler samt informationsvirksomhed.
Kravet om at nedsætte CO2-udledningen og udfasningen af fossile brændsler har tilføjet nye aspekter til energieffektiviseringen. Indsatsen er blevet endnu bredere. Udover energibesparelser og forbedringer af apparater, bygninger, produktionsanlæg og transportmidler mv. har den grønne omstilling lagt grunden til en endnu bredere forståelse af energieffektivisering. Det fremgår af den Køreplan for energieffektivitet, som regeringen fremlagde i juni 2024.
Den indebærer således et øget fokus på at øge fleksibiliteten i energiforbruget, så energien bruges, når den er grønnest og billigst. Det indebærer blandt andet, at forbruget fordeles mere jævnt over døgnet og spidsbelastninger så vidt muligt undgås. Digitalisering af energisystemet er en forudsætning for effektivisering af energiforbruget.
Dernæst er elektrificering et kernepunkt i gøre udskiftningen af fossile brændstoffer med vedvarende energi mere effektiv.
Endelig er øget samarbejde på tværs af forskellige sektorer af betydning for en bedre udnyttelse af overskudsenergi og -varme. Det samme gælder samarbejde på tværs af landegrænser, hvorfor energieffektivisering også er en vigtig brik i EU’s klima- og energipolitik.
Samlet set er digitalisering en forudsætning for at denne bredere forståelse af energieffektivisering kan resultere i en mere et mere effektivt og bæredygtigt energiforbrug.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Grønlands samfundsforhold fra 1979
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.