Farce er en komisk teater- og filmgenre, ofte baseret på misforståelser og forklædninger, hvor (frivol) situationskomik har forrang for indholdsmæssig tyngde.
Farce. Franz Arnold og Ernst Bachs Stamherren med Jørgen Ryg og Tove Bang på ABC Teatret 1975.
Spilleform, der kan føres tilbage til antikkens græske satyrspil og Plautus’ romerske komedier. Selve ordet stammer fra middelalderen, hvor farcer var små komiske optrin, situationsspil over dagligdags episoder med hårdt optrukken komik, som fyld i datidens ellers så alvorsfulde sakrale spil. Omrejsende trupper, som optrådte på markeder, benyttede sig af farcen ligesom den italienske commedia dell’arte, hvis brug af farcen fik indflydelse på Molières tidlige stykker. I 1600-tallets Frankrig holdt en række farceskuespillere en særlig farceteknik og -tradition i hævd.
I 1700- og 1800-tallet blev farcen i England og Amerika det lille komiske efterspil oven på fem-akts tragedien.
Omkring år 1900 skrev Georges Feydeau en række helaftensfarcer, der ligesom det tyske forfatterpar Arnold og Bachs 20 farcer fra 1913-1929 baserer sig på forvekslinger og erotiske forviklinger i et opskruet tempo og med en stakåndet dialog. Den bastante komik genfinder man i en række klovne- og varieténumre, hvorfra stumfilmfarcen har hentet inspiration. I sidste halvdel af 1900-tallet har den italienske teatermand Dario Fo brugt farcen som politisk redskab.
De første filmskabere så tidligt filmens muligheder for folkelige farcer med tekniske tricks og populære mimiske komikere, og allerede før 1910 blev den korte farce fast slutnummer i biografforestillingerne.
Især i Italien og Frankrig blev der lavet forfølgelsesfarcer eller såkaldte løbefilm, hvor komikere som fx André Deed (1884-1938) laver en ulykke, forfølges af dens offer, laver flere ulykker og ender med en hale af personer efter sig i totalt kaos. Danske farcer var mindre genrebevidste og bestod som regel af små sketcher med populære revykunstnere, fx Oscar Stribolt (1872-1927).
Først med Mack Sennetts Keystone Company i Hollywood kom der udvikling i genren, og komikere som Ford Sterling (1883-1939), Chester Conklin (1888-1971) og Mabel Normand (1894-1936) skabte den amerikanske slapstickkomedie.
Størst af alle farcekomikere blev Charles Chaplin, som gav plads til karakterudvikling og realisme i de film, han selv instruerede, hvilket naturligt førte fra 20-minutters-farcen til længere spillefilm.
Under og efter 1. Verdenskrig blomstrede farcen i bl.a. Hal Roach og Mack Sennetts studier, og komikere som Harold Lloyd, Ben Turpin (1874-1940), Gøg og Gokke (Stan Laurel og Oliver Hardy), Harry Langdon, Fatty Arbuckle og især Buster Keaton, der blev den anden store fornyer, dominerede genren.
Europæiske farcekomikere, fx franskmanden Max Linder og det danske komikerpar Fy og Bi, havde også en vis gennemslagskraft.
Tonefilmen ændrede farcen til crazy-komedie, og ord erstattede pantomime. I USA blev komikere fra radio og teaterscener råstof for Hollywoods farceproduktion, bl.a. Marx Brothers, W.C. Fields, Bob Hope, Danny Kaye, Jerry Lewis og Lucille Ball.
Talefilmen gav også europæisk film nye chancer, og bl.a. den franske komiker Jacques Tati markerede sig tillige med briten George Formby.
En fornyelse af farcen kom i 1960'erne og 1970'erne fra britisk tv med serier som At Last the 1848 Show (1967) og Monty Python's Flying Circus (1969-74), der blev fulgt af bl.a. Fawlty Towers (1975-80, Halløj på badehotellet) af og med John Cleese samt serier med fx Benny Hill (1925-92), Marty Feldman, Rowan Atkinson og Rik Mayall (1958-2014).
En række manuskriptforfattere på amerikanske tv-serier i 1950'erne og 1960'erne, bl.a. Woody Allen, Mel Brooks og Carl Reiner (1922-2020), medvirkede siden til at skabe en række af den nyere tids vittigste amerikanske film og bane vejen for farcer som fx Airplane! (1980, Højt at flyve) af brødrene David (f. 1947) og Jerry Zucker (f. 1950) og Jim Abrahams (1944-2024).
Tv-serier som Soap (1977-1980, Skum) og M*A*S*H* (1972-1983) har desuden formået at nedbryde grænserne for, hvad det kunne lade sig gøre at vise på amerikansk tv, som også komikere som fx Dan Aykroyd (f. 1952), John Belushi og Bill Murray har gjort det, bl.a. i tv-serien Saturday Night Live (1975-).
I dansk film fremtræder farcen især som folkekomedie, fx i den succesfulde filmserie om Olsen-banden (1968-1981).
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.