Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Gastroskop
Ved en gastroskopi anvendes et bøjeligt instrument, kaldet et gastroskop. I enden af instrumentet er der et kamera, og det er også muligt at tage vævsprøver.

Gastroskopi er en undersøgelse af indersiden af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen ved hjælp af en styrbar slange, kaldet et endoskop. Slangen er i spidsen forsynet med et videokamera samt en lyskilde og kan styres i alle retninger. Billedet vises på en skærm og kan gemmes.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk gaster 'mavesæk' og skopein 'se'
Også kendt som

mavekikkertundersøgelse, gastroduodenoskopi, øsofagogastroduodenoskopi

Anvendelse

Undersøgelsen giver dels mulighed for direkte at iagttage slimhinden og organernes bevægelser og dels mulighed for at tage vævsprøver (biopsi) af slimhinden til mikroskopisk undersøgelse. Der kan ligeledes foretages mindre indgreb i form af standsning af blødning, fjernelse af polypper, ballonudvidelse af forsnævringer, behandling af åreknuder i spiserøret samt anlæggelse af ernæringssonder.

Undersøgelsen har næsten helt erstattet røntgenundersøgelser af området, dels på grund af den større følsomhed og dels især på grund af muligheden for vævsprøve og andre indgreb.

Procedure

Efter lokalbedøvelse af svælget med spray, evt. suppleret med en indsprøjtning af beroligende medicin, føres det bøjelige, 8-10 mm tykke og 1 meter lange instrument ind gennem munden ned i spiserøret, mavesækken og øverste del af tolvfingertarmen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig