sneged

På trods af navnet hører snegeden ikke til de egentlige geder (slægten Capra). Tidligere troede man, at den var beslægtet med goralerne, seroverne og moskusoksen, men nye DNA-undersøgelser placerer den som søsterart til mankefårene og gemserne.

Som alle medlemmer af gede-fåre-gruppen tilhører snegeden stammen Caprini, de skedehornede hovdyr (familien Bovidae), de egentlige drøvtyggere (underordenen Ruminantia) og de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla).

Snegeden er udbredt i det vestlige Nordamerika fra det sydøstlige Alaska via Canada til Colorado i USA. Den forekommer i højder på 0-4.000 meter over havet.

Den er tilknyttet bjergkæder; deraf dens engelske navn mountain goat ('bjergged'). Den lever i, hvad der beskrives som nogle af de mest ugæstfrie landskaber i Nordamerika: stejle, klippefyldte bjergsider med et ekstremt klima, som er præget af hyppige, kraftige vinde og snedække i op til 8-9 måneder om året.

Snegeden færdes især over trægrænsen på alpine enge helt op til snegrænsen, men voksne hanner fouragerer ofte i nåleskov. Især hunner og ungdyr vover sig sjældent langt væk fra stejlt, uvejsomt klippeterræn, som de kan flygte ind i, hvis der er fare på færde.

Snegeden kan kendes på sin tykke og pjuskede hvide pels samt de hos begge køn relativt korte, spidse horn og et skæg under hagen. Den har en skulderhøjde på 90-110 cm. Hannerne vejer 95-136 kg og hunnerne 60-75 kg.

Hannerne bliver op til 40-60 % tungere end hunnerne, men de to køn kan være svære at adskille i felten. Her kan hornene være en hjælp. De bliver lige lange hos de to køn (20-30 cm), men hos hannen bliver de kraftigere og buer i hele længden, mens de hos hunnen er mere lige i det mest af længden på nær spidsen, der bøjer bagud som en krog.

Typisk for geder har snegeden som tilpasning til at klatre på klipper en robust kropsbygning med stærke ben. Dens forparti er stort og muskuløst, hvilket den udnytter til at trække sig op ad klippevægge under klatring. Fødderne er også særligt tilpasset klatring. De er på undersiden udstyret med en blød trædepude, der rager lidt ud over selve de forhornede klove og giver et skridsikkert fodfæste på stejle klipper og selv bittesmå klippehylder. Snegeden har desuden veludviklede biklove, dvs. de klove, der sidder på hver sin side af de to store, midterste, vægtbærende klove. Biklovene menes både at kunne hjælpe under klatring og vandring i sne.

Den karakteristiske hvidlige pels er særlig tyk og varmeisolerende om vinteren. I vinterpelsen bliver dækhårene op til over 20 cm lange, mens underulden er 3-5 cm tyk. I sommerpelsen er dækhårene blot 2-5 cm lange.

Snegedens føde domineres ofte af græs, men den indtager også anden vegetarkost såsom urter og browse i form af blade, skud og kviste fra lave buske og nåletræer samt bregner og mos. I Dakota udgør bregner og mos 60 % af vinterkosten.

Typisk for skedehornede hovdyr er snegeden en drøvtygger med fire mavekamre og bakteriel fermentering af planteføden.

Uden for yngletiden lever hunnerne og hannerne hver for sig. Hunnerne lever i flokke med deres unger og juvenile individer, mens hannerne kan leve i ungkarleflokke eller alene. Om sommeren kan hunner med deres nyfødte kid samles i store flokke på op til over 100 individer, men om efteråret og vinteren er flokke sjældent på over 30 individer.

Snegeden er usædvanlig ved, at de voksne hunner dominerer hannerne uden for parringstiden, og at hunnerne er meget aggressive over for hinanden. I hunflokkene er der en rangorden, der ikke bestemmes af individernes størrelse og hornlængde, men derimod tilsyneladende af deres alder.

I yngletiden opsøger hannerne hunnerne, og i den periode er de stand til at dominere dem. Typisk for geder er hannernes strategi at mandsopdække hunner i brunst én ad gangen og forsøge at holde andre hanner væk fra dem.

Snegeder slås ikke på normal gedevis ved at smadre hornene og hovederne mod hinanden. I stedet cirkler kombattanter om hinanden med hovedet hver sin vej og forsøger at stange modstanderen i flanken med de spidse horn. For at beskytte sig imod dette har snegeder et "skjold" på bagenden i form af en ekstra tyk og sej hud, der hos de ældre hanner kan blive over 2 cm tyk.

Hunnen går drægtig i godt 6 måneder og får typisk én unge ad gangen. Tvillinger ses dog ind imellem, og trillinger er også blevet dokumenteret. Et studie viste, at hunner på 6 år og yngre producerede 70 % døtre, mens ældre hunner over 10 år fik 75 % sønner.

Ungen gemmes af vejen den første uges tid, indtil den er sikker nok på benene til at kunne følges med moren over klippefyldt terræn.

Snegeden kan blive op til 18 år gammel i naturen.

• geder og får
• skedehornede hovdyr
• parrettåede hovdyr