solenergi

Solindstrålingen kan udnyttes direkte enten gennem termisk eller fotovoltaisk omdannelse. Strålingen udnyttes i solvarmeanlæg til produktion af varmt brugsvand, husopvarmning og i særlige tilfælde som tilskud i fjernvarmeanlæg. Varmepumper kan udnytte solopvarmningen af luften, vand eller de øvre jordlag til opvarmningsformål.

Produktion af elektricitet via dampproduktion og dampturbiner har været demonstreret i solkraftværker, hvor Solens stråling fra et større område fokuseres med spejle mod en dampkedel.

Fotovoltaisk omdannelse af solstrålingen skyldes den fotoelektriske effekt. Med udviklingen i anden halvdel af 1900-tallet af halvlederteknologien blev solceller et realistisk alternativ til traditionel elproduktion, ikke mindst i områder med stabil og kraftig solindstråling.

Men solceller kan også anvendes på vores breddegrader. Den årlige solindstråling på dansk landområde er over 100 gange så stor som Danmarks årlige energiforbrug.

Prisen på solceller er faldet dramatisk, med omkring 80 procent, siden 2010. Da opsætning af solceller er både billigere og hurtigere end opsætning af vindmøller, har udbygningen af solenergi i Danmark taget voldsomt fart siden 2020. På blot tre år, fra 2020 til 2023, blev kapaciteten til elproduktion fra solceller i Danmark tredoblet, hovedsagelig via opførelse af store markanlæg.

Udover de markante markanlæg findes taganlæg på private huse og erhvervsbygninger. Nye EU-regler vil føre til øget anvendelse af solceller på nyt byggeri fra 2026.

Fra politisk hold lægges der op til en fortsat vækst i udbygningen med solenergi for at nå Danmarks målsætninger for vedvarende energi. Således antages produktionen af el fra solceller i løbet af en kort årrække at komme op på, hvad der svarer til 12 procent af det danske elforbrug.

Udbygningen er dog ikke uden problemer. De store anlæg møder nogle steder lokal modstand, fordi folk ikke bryder sig om at være naboer til de store, skinnende solcelleanlæg, som Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, omtaler som ’jernmarker’.

Prisen for at leje jorden til anlæggene, typisk landbrugsjord, skyder også i vejret. Det spiller ikke mindst en rolle ved de såkaldte trackeranlæg, hvor solpanelerne kan drejes. Det giver en større udnyttelse af solenergien, men kræver også mere plads.

Levetiden for et solcelleanlæg vurderes at være omkring 35 år.

Solenergi er den billigste form for vedvarende energi i et flertal af verdens lande, og den tegnede sig i 2023 for tre fjerdedele af den globale udbygning af vedvarende energi.

Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at udbygningen fortsætter i hastigt tempo, således at kapaciteten for solenergi i 2028 er mindst dobbelt så høj som i 2022.

Væksten i udbygningen af solenergi i EU styrtdykkede dog i 2024 til trods for stadigt faldende omkostninger. Årsagen vurderes at være de faldende energipriser og det forhold, at manglende netkapacitet i perioder fører til negative elpriser.

• solcelle
• vedvarende energi
• Danmarks energiforsyning
• vindenergi
• vandkraft