Nylige forskningsresultater har sat spørgsmålstegn ved, om stamcellehierarkiet er så ensidigt som tidligere antaget, det vil sige, at en stamcelles modning kun kan gå i retning af større grad af modenhed og stadig mindre evne til selvfornyelse. I 2012 blev Nobelprisen i Fysiologi og Medicin givet til John B. Gurdon (f. 1933) and Shinya Yamanaka (f. 1962), som havde vist, at stamceller under de rigtige betingelser kunne re-programmeres fra én linje af specialisering til en anden, såkaldt transdifferentiering, eksempelvis fra blodceller til hjerteceller. Disse resultater dannede baggrund for en efterfølgende bølge af forskning, som i sin yderste konsekvens kunne føre til, at dyrkning af stamceller i laboratoriet kunne blive til hele organer. Et andet anvendelsesområde er, at anvende sådanne celler til at genoprette udslukte cellers funktion, for eksempel ved degenerative nervesygdomme. Dette nye paradigme i forskningen blev døbt regenerativ medicin og dækker over behandling baseret på erstatning af tabte eller syge celler med stamcelledannende celler. Området har været genstand for intens forskningsaktivitet.
En naturlig følge af disse data og i forlængelse af den teknik, som kaldes kloning ved kernetransplantation, var ønsket om at kunne anvende menneskets embryonale stamceller. Noget sådant blev publiceret i 2004 af den sydkoreanske forsker Hwang Woo-suk, som dog senere blev miskrediteret og dømt for forskningssjusk. De høje forventninger til området regenerativ medicin med stamceller har ikke kunne opfyldes over 20 år efter.
Autolog stamcelletransplantation bruges i forbindelse med sygdom i kroppens bloddannelse ved knoglemarvssygdomme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.