Nobelprisen er verdens mest eftertragtede og prestigefyldte civile hædersbevisning. Den blev indstiftet testamentarisk 27. november 1895 af den svenske kemiker Alfred Nobel og godkendt af den svenske konge 29. juni 1900. Prisen blev uddelt første gang i 1901.
Uddelingen af Nobelprisen
Prisen uddeles i fem portioner til personer, "som i det forløbne år har gjort menneskeheden den største nytte" inden for fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur samt for freden. En pris kan deles mellem højst tre personer, og fredsprisen kan endvidere gives til institutioner. Vendingen "i det forløbne år" har i praksis været fortolket meget frit.
Siden 1969 har Kungliga Vetenskapsakademien i enighed med Nobelstiftelsen uddelt en Nobelpris i økonomi, indstiftet af den svenske nationalbank, Riksbanken, (Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne) med samme beløb som de øvrige.
Nobelprisen administreres af Nobelstiftelsen og uddeles hvert år i Stockholm på Nobels dødsdag, den 10. december; fredsprisen uddeles dog i Oslo, som en følge af at Sverige og Norge i perioden 1814 til 1905 var i personalunion.
Nobelprisens størrelse
I svenske kroner donerede Alfred Nobel oprindelig 31,5 mio., et beløb, der i 2013 modsvarer ca. 1,71 mia., til formålet; kapitalen er siden vokset til ca. 3 mia., og hver pris er på 11 mio. svenske kr. (2023). Foruden pengebeløbet gives et diplom og en guldmedalje.
Udpegning af prismodtagere
Prismodtagerne i fysik og kemi udpeges af Svenska vetenskapsakademien, i fysiologi/medicin af Karolinska institutet, i litteratur af Svenska Akademien og for fredsprisens vedkommende af en komité udpeget af Norges Storting.
Kandidater kan indstilles af bl.a. Nobelkomitémedlemmer, af specielt indbudte sagkyndige, fx professorer ved medicinske fakulteter i Norden, og af tidligere prismodtagere. Uddelingen foretages uden skelen til modtagernes nationalitet, religion mv. I tilknytning til uddelingen holder hver modtager en forelæsning.
Litteraturprisen
For litteraturprisen blev der ydermere formuleret det krav, at modtageren skulle have produceret "det mest udmærkede i idealistisk retning". Svenska Akademiens tolkning af det idealistiske gav sig i det første årti udslag i ejendommelige tildelinger. Debatten er fortsat gennem alle årene, affødt af diverse moralske, æstetiske og (litteratur-)politiske indlæg og holdningstilkendegivelser.
I dag står Nobelprisen dog som den mest prominente litteraturpris i verden, ikke mindst fordi Akademiet og dets særlige komité kan trække på Nobelstiftelsens bibliotek, der mht. skønlitteratur er et af de største overhovedet. Som noget specielt for litteraturprisen kan kandidater indstilles af forfatterorganisationer.
Alfred Nobels testamente i uddrag
Jag undertecknad Alfred Bernhard Nobel förklarar härmed efter moget betänkande min yttersta vilja i afseende i den egendom jag vid min död kan efterlemna vara följande:
Öfver hela min återstående realiserbara förmögenhet förfogas på följandesätt: Kapitalet, af utredningsmännen realiseradt till säkra värdepapper, skall utgöra en fond hvars ränta årligen utdelas som prisbelöning åt dem som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta.
Räntan delas i fem lika delar som tillfalla: en del den som inom fysikens område har gjort den vigtigaste upptäckt eller uppfinning; en del den som har gjort den vigtigaste kemiska upptäckt eller förbättring; en del den som har gjort den vigtigaste upptäckt inom fysiologiens eller medicinens domän; en del den som inom literaturen har producerat det utmärktaste i idealisk rigtning; och en del åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser.
Prisen för fysik och kemi utdelas af Svenska Vetenskapsakademien; för fysiologiska eller medicinska arbeten af Carolinska Institutet i Stockholm; för literatur af Akademien i Stockholm samt för fredsförfäktare af ett utskott af fem personer som väljas af Norska Stortinget.
Det är min uttryckliga vilja at vid prisutdelningarne intet afseende fästes vid någon slags nationalitetstillhörighet sålunda att den värdigaste erhåller priset antingen han er Skandinav eller ej.
Detta testamente är hittils det enda giltiga och upphäfver alla mina föregående testamentariska bestämmelser om sådane skulle förefinnas efter min död.
Slutligen anordnar jag såsom varande min uttryckliga önskan och vilja att efter min död pulsådrarne uppskäras och att sedan detta skett och tydliga dödstecken af kompetente läkare intygats liket förbrännas i såkallad cremationsugn.
Paris den 27 November 1895
Alfred Bernhard Nobel
Nobels Fredspris
Da Nobelprisen blev indstiftet, var Norge i union med Sverige, og Stortinget havde tidligere engageret sig i og givet penge til fredsarbejde, men den præcise årsag til, at Nobel i sit testamente bestemte, at fredsprisen skulle uddeles i Norge, kendes ikke.
Ifølge testamentet var fredsprisen tiltænkt personer, der havde virket for "folkenes forbrødring og afskaffelsen eller formindskelsen af stående arméer samt skabelsen og spredning af fredskongresser".
Frem til 1940 blev priserne især uddelt på dette pacifistiske grundlag. Siden 1960'erne er priserne ofte givet til politiske aktører i konfliktsituationer, og prisen har dermed påskønnet fredsprocesserne, fx i Sydafrika (1993), Mellemøsten (1994), Nordirland (1998) og Syrien (2013). Fredsprisen er bl.a. blevet tildelt Røde Kors tre gange (1917, 1944 og 1963) og FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR to gange (1954 og 1981).
Vejleder for Den Norske Nobelkomité er Det Norske Nobelinstitut i Oslo (oprettet 1904), hvor der forskes i international politik, folkeret og historie.
Modtagere af mere end én nobelpris
Fire personer har modtaget mere end én nobelpris: Marie Curie (fysik, 1903 og kemi, 1911), Linus Pauling (kemi, 1954 og fredsprisen, 1962), John Bardeen (fysik i både 1956 og 1972), Frederick Sanger (kemi i både 1958 og 1980) samt Barry Sharpless (kemi i både 2001 og 2022).
Oversigt over danske nobelprismodtagere
Siden Nobelprisen blev uddelt første gang i 1901, har 14 danskere modtaget prisen. Det er:
- Niels Bohr (fysik)
- Aage Bohr (fysik)
- Ben R. Mottelson (fysik)
- Jens Christian Skou (kemi)
- Morten Meldal (kemi)
- Niels Finsen (fysiologi/medicin)
- August Krogh (fysiologi/medicin)
- Johannes Fibiger (fysiologi/medicin)
- Henrik Dam (fysiologi/medicin)
- Niels K. Jerne (fysiologi/medicin)
- Fredrik Bajer (fredsprisen)
- Karl Gjellerup (litteratur)
- Henrik Pontoppidan (litteratur)
- Johannes V. Jensen (litteratur)
Nobelprismodtagere i fysik og kemi samt fysiologi eller medicin
Danske nobelprismodtagere er sat med kursiv.
Fysik | Kemi | Fysiologi/medicin | |
---|---|---|---|
2024 | John Hopfield (USA) og Geoffrey Hinton (Canada) | David Baker (USA), Demis Hassabis (Storbritannien) og John Jumper (USA) | Victor Ambros (USA) og Gary Ruvkun (USA) |
2023 | Pierre Agostini (Frankrig), Ferenc Krausz (Ungarn) og Anne L'Huillier (Frankrig) | Moungi Bawendi (USA), Louis Brus (USA) og Alexei Ekimov (Rusland) | Katalin Karikó (Ungarn) og Drew Weissman (USA) |
2022 | Alain Aspect (Frankrig), John F. Clauser (USA) og Anton Zeilinger (Østrig) | Morten Meldal (Danmark), Barry Sharpless (USA) og Carolyn Bertozzi (USA). | Svante Pääbo (Sverige) |
2021 | Syukuro Manabe (Japan), Klaus Hasselmann (Tyskland) og Giorgio Parisi (Italien) | Benjamin List (Tyskland) og David W.C. MacMillan (USA) | David Julius (USA) og Ardem Patapoutian (Libanon) |
2020 | Roger Penrose (England) samt Reinhard Genzel (Tyskland) og Andrea Ghez (USA) | Emmanuelle Charpentier (Frankrig) og Jennifer Doudna (USA) | Harvey J. Alter (USA), Michael Houghton (England) og Charles M. Rice (USA) |
2019 | James Peebles (Canada), Michel Mayor (Schweiz) og Didier Queloz (Schweiz) | John B. Goodenough (Tyskland), M. Stanley Whittingham (Storbritannien) og Akira Yoshino (Japan) | William G. Kaelin Jr. (USA), Sir Peter J. Ratcliffe (Storbritannien) og Gregg L. Semenza (USA) |
2018 | Arthur Ashkin (USA) samt Gérard Mourou (Frankrig) og Donna Strickland (Canada) | Frances H. Arnold (USA) samt George P. Smith (USA) og Sir Gregory P. Winter (Storbritannien) | James P. Allison (USA) og Tasuku Honjo (Japan) |
2017 | Rainer Weiss (Tyskland), Barry C. Barish (USA) og Kip S. Thorne (USA) | Jacques Dubochet (Schweiz), Joachim Frank (Tyskland) og Richard Henderson (Storbritannien) | Jeffrey C. Hall (USA), Michael Rosbash (USA) og Michael W. Young (USA) |
2016 | David J. Thouless, F. Duncan M. Haldane og J. Michael Kosterlitz (Storbritannien) | Jean-Pierre Sauvage (Frankrig), sir J. Fraser Stoddart (Storbritannien) og Bernard L. Feringa (Holland) | Yoshinori Ohsumi (Japan) |
2015 | Takaaki Kajita (Japan) og Arthur B. McDonald (Canada) | Tomas Lindahl (Sverige), Paul Modrich (USA) og Aziz Sancar (Tyrkiet) | William C. Campbell (Irland), Satoshi Omura (Japan) og Youyou Tu (Kina) |
2014 | Isamu Akasaki (Japan), Hiroshi Amano (Japan) og Shuji Nakamura (Japan/USA) | Eric Betzig (Rumænien/Tyskland), Stefan W. Hell (USA) og William E. Moerner (USA) | John O'Keefe (USA), May-Britt Moser (Norge) og Edvard I. Moser (Norge) |
2013 | François Englert (Belgien) og Peter W. Higgs (Storbritannien) | Martin Karplus (Østrig), Michael Levitt (Sydafrika) og Arieh Warshel (Israel) | James E. Rothman (USA), Randy W. Schekman (USA) og Thomas C. Südhof (Tyskland) |
2012 | Serge Haroche (Frankrig) og David J. J. Wineland (USA) | Robert J. Lefkowitz og Brian K. Kobilka (USA) | Shinya Yamanaka (Japan) og sir John B. Gurdon (Storbritannien) |
2011 | Saul Perlmutter (USA), Brian P. Schmidt (Australien) og Adam G. Riess (USA) | Daniel Shechtman (Israel) | Bruce A. Beutler (USA), Jules A. Hoffmann (Luxembourg) og Ralph M. Steinman (Canada) |
2010 | Andre Geim og Konstantin Novoselov (Rusland) | Richard F. Heck (USA), Ei-ichi Negishi (Kina) og Akira Suzuki (Japan) | Robert G. Edwards (Storbritannien) |
2009 | Charles K. Kao (Kina/Storbritannien), Willard S. Boyle (USA) og George E. Smith (USA) | Venkatraman Ramakrishnan (Storbritannien), Thomas A. Steitz (USA) og Ada E. Yonath (Israel) | Elizabeth H. Blackburn, Carol W. Greider og Jack W. Szostak (USA) |
2008 | Nambu Yoichiro (USA), Kobayashi Makoto (Japan) og Maskawa Toshihide (Japan) | Shimomura Osamu, Martin Chalfie og Roger Y. Tsien (USA) | Harald zur Hausen (Tyskland), Françoise Barré-Sinoussi (Frankrig) og Luc Montagnier (Frankrig) |
2007 | Albert Fert (Frankrig) og Peter Grünberg (Tyskland) | Gerhard Ertl (Tyskland) | Mario R. Capecchi (USA), sir Martin J. Evans (Storbritannien) og Oliver Smithies (USA) |
2006 | John C. Mather og George F. Smoot (USA) | Roger D. Kornberg (USA) | Andrew Z. Fire og Craig C. Mello (USA) |
2005 | Roy J. Glauber (USA), John L. Hall (USA) og Theodor W. Hänsch (Tyskland) | Yves Chauvin (Frankrig), Robert H. Grubbs (USA) og Richard R. Schrock (USA) | Barry J. Marshall og J. Robin Warren (Australien) |
2004 | David J. Gross, Hugh D. Politzer og Frank Wilczek (USA) | Aaron Ciechanover (Israel), Avram Hershko (Israel) og Irwin Rose (USA) | Richard Axel og Linda B. Buck (USA) |
2003 | Alexei A. Abrikosov (USA/Rusland), Vitalij L. Ginzburg (Rusland) og Anthony J. Leggett (Storbritannien/USA) | Peter Agre og Roderick MacKinnon (USA) | Paul C. Lauterbur (USA) og sir Peter Mansfield (Storbritannien) |
2002 | Raymond Davis (USA), Koshiba Mashatoshi (Japan) og Riccardo Giacconi (USA) | John B. Fenn (USA), Tanaka Koichi (Japan) og Kurt Wüthrich (Schweiz) | Sydney Brenner (Storbritannien), H. Robert Horvitz (USA) og John E. Sulston (Storbritannien) |
2001 | Eris A. Cornell (USA), Wolfgang Ketterle (Tyskland) og Carl E. Wieman (USA) | William S. Knowles (USA), Noyori Ryoji (Japan) og K. Barry Sharpless (USA) | Leland H. Hartwell (USA), R. Timothy Hunt (Storbritannien) og Paul M. Nurse (Storbritannien) |
2000 | Zjores I. Alferov (Rusland), Herbert Kroemer (Tyskland) og Jack S. Kilby (USA) | Alan J. Heeger (USA), Alan G. MacDiarmid (USA) og Shirakawa Hideki (Japan) | Arvid Carlsson (Sverige), Paul Greengard (USA) og Eric R. Kandel (USA) |
1999 | Gerardus 't Hooft og Martinus J.G. Veltman (Holland) | Ahmed H. Zewail (Egypten/USA) | Günter Blobel (USA) |
1998 | Robert B. Laughlin (USA), Horst L. Störmer (Tyskland) og Daniel C. Tsui (USA) | Walter Kohn (USA) og John A. Pople (Storbritannien) | Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro og Ferid Murad (USA) |
1997 | Steven Chu (USA), Claude Cohen-Tannoudji (Frankrig) og William D. Phillips (USA) | Paul D. Boyer (USA), John E. Walker (Storbritannien) og Jens Christian Skou (Danmark) | Stanley B. Prusiner (USA) |
1996 | David M. Lee, Douglas D. Osheroff og Robert C. Richardson (USA) | Robert F. Curl jr. (USA), sir Harold W. Kroto (Stor-britannien) og Richard E. Smalley (USA) | Peter C. Doherty (Australien) og Rolf M. Zinkernagel (Schweiz) |
1995 | Martin L. Perl, Frederick Reines (USA) | Paul J. Crutzen (Holland), Mario J. Molina (USA) og Frank S. Rowland (USA) | Edward B. Lewis (USA), Christiane Nüsslein-Volhard (Tyskland) og Eric F. Wieschaus (USA) |
1994 | Bertram Brockhouse (Canada) og Clifford Shull (USA) | George A. Olah (USA) | Alfred G. Gilman og Martin Rodbell (USA) |
1993 | Russell Hulse og Joseph Taylor (USA) | Kary B. Mullis (USA) og Michael Smith (Canada) | Richard J. Roberts (Storbritannien) og Philip A. Sharp (USA) |
1992 | Georges Charpak (Frankrig) | Rudolph A. Marcus (USA) | Edmond H. Fischer (USA/Schweiz) og Edwin G. Krebs (USA) |
1991 | Pierre-Gilles de Gennes (Frankrig) | Richard R. Ernst (Schweiz) | Erwin Neher og Bert Sakmann (V-Tyskland) |
1990 | Jerome I. Friedman (USA), Henry W. Kendall (USA) og Richard E. Taylor (Canada) | Elias J. Corey (USA) | Joseph E. Murray og E. Donnall Thomas (USA) |
1989 | Norman F. Ramsey (USA), Hans G. Dehmelt (USA) og Wolfgang Paul (V-Tyskland) | Sidney Altman og Thomas R. Cech (USA) | J. Michael Bishop og Harold E. Varmus (USA) |
1988 | Leon M. Lederman, Melvin Schwartz og Jack Steinberger (USA) | Johann Deisenhofer, Robert Huber og Hartmut Michel (V-Tyskland) | Sir James W. Black (Storbritannien), Gertrude B. Elion (USA) og George H. Hitchings (USA) |
1987 | Georg Bednorz (V-Tyskland) og Karl A. Müller (Schweiz) | Donald Cram (USA), Jean-Marie Lehn (Frankrig) og Charles J. Pedersen (USA) | Tonegawa Susumu (Japan) |
1986 | Ernst Ruska (V-Tyskland), Gerd Binnig (V-Tyskland) og Heinrich Rohrer (Schweiz) | Dudley R. Herschbach (USA), Yuan T. Lee (USA) og John C. Polanyi (Canada) | Stanley Cohen (USA) og Rita Levi-Montalcini (Italien/USA) |
1985 | Klaus von Klitzing (V-Tyskland) | Herbert A. Hauptman og Jerome Karle (USA) | Michael S. Brown og Joseph L. Goldstein (USA) |
1984 | Carlo Rubbia (Italien) og Simon van der Meer (Holland) | Bruce Merrifield (USA) | Niels K. Jerne (Danmark), Georges J.F. Köhler (V-Tyskland) og César Milstein (Storbritannien/Argentina) |
1983 | Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler (USA) | Henry Taube (USA) | Barbara McClintock (USA) |
1982 | Kenneth G. Wilson (USA) | Aaron Klug (Storbritannien) | Sune K. Bergström (Sverige), Bengt I. Samuelsson (Sverige) og John R. Vane (Storbritannien) |
1981 | Nicolaas Bloembergen (USA), Arthur L. Schawlow (USA) og Kai M. Siegbahn (Sverige) | Fukui Kenechi (Japan) og Roald Hoffmann (USA) | Roger W. Sperry (USA), David H. Hubel (USA) og Torsten N. Wiesel (Sverige) |
1980 | James W. Cronin, Val Fitch (USA) | Paul Berg (USA), Walter Gilbert (USA) og Frederick Sanger (Storbritannien) | Baruj Benacerraf (USA), Jean Dausset (Frankrig) og George D. Snell (USA) |
1979 | Sheldon L. Glashow (USA), Abdus Salam (Pakistan) og Steven Weinberg (USA) | Herbert C. Brown (USA) og Georg Wittig (V-Tyskland) | Allan M. Cormack (USA) og Geoff N. Hounsfield (Storbritannien) |
1978 | Pjotr Kapitsa (Sovjetunionen), Arno A. Penzias (USA) og Robert W. Wilson (USA) | Peter D. Mitchell (Storbritannien) | Werner Arber (Schweiz), Daniel Nathans (USA) og Hamilton O. Smith (USA) |
1977 | Philip W. Anderson (USA), Neville F. Mott (Storbritannien) og John H. van Vleck (USA) | Ilya Prigogine (Belgien) | Roger Guillemin, Andrew V. Schally og Rosalyn Yalow (USA) |
1976 | Burton Richter og Samuel C.C. Ting (USA) | William N. Lipscomb (USA) | Baruch Blumberg og D. Carleton Gajdusek (USA) |
1975 | Aage Bohr (Danmark), Ben R. Mottelson (Danmark) og Leo J. Rainwater (USA) | John W. Cornforth (Storbritannien) og Vladimir Prelog (Schweiz) | David Baltimore, Renato Dulbecco og Howard M. Temin (USA) |
1974 | Martin Ryle, Antony Hewish (Storbritannien) | Paul J. Flory (USA) | Albert Claude (Belgien), Christian R. de Duve (Belgien) og George E. Palade (USA) |
1973 | Leo Esaki (Japan), Ivar Giaever (USA) og Brian D. Josephson (Storbritannien) | Ernst O. Fischer (V-Tyskland) og Geoffrey Wilkinson (Storbritannien) | Karl von Frisch (Østrig), Konrad Lorenz (Østrig) og Nikolaas Tinbergen (Holland) |
1972 | John Bardeen, Leon N. Cooper og Robert Schrieffer (USA) | Christian B. Anfinsen, Stanford Moore og William H. Stein (USA) | Gerald M. Edelman (USA) og Rodney R. Porter (Storbritannien) |
1971 | Dennis Gabor (Storbritannien) | Gerhard Herzberg (Canada) | Earl W. Sutherland Jr. (USA) |
1970 | Hannes Alfvén (Sverige) og Louis Néel (Frankrig) | Luis F. Leloir (Argentina) | Sir Bernard Katz (V-Tyskland/Storbritannien), Ulf von Euler-Chelpin (Sverige) og Julius Axelrod (USA) |
1969 | Murray Gell-Mann (USA) | Derek Barton (Storbritannien) og Odd Hassel (Norge) | Max Delbrück, Alfred D. Hershey og Salvador E. Luria (USA) |
1968 | Luis W. Alvarez (USA) | Lars Onsager (Storbritannien) | Robert W. Holley, Har G. Khorana og Marshall W. Nirenberg (USA) |
1967 | Hans A. Bethe (USA) | Manfred Eigen (V-Tyskland), Ronald G.W. Norrish (Storbritannien) og George Porter (Storbritannien) | Ragnar Granit (Sverige), Haldan K. Hartline (USA) og George Wald (USA) |
1966 | Alfred Kastler (Frankrig) | Robert S. Mulliken (USA) | Peyton Rous og Charles B. Huggins (USA) |
1965 | Tomonaga Shinichiro (Japan), Julian Schwinger (USA) og Richard P. Feynman (USA) | Robert B. Woodward (USA) | François Jacob, André Lwoff og Jacques Monod (Frankrig) |
1964 | Charles H. Townes (USA), Nikolaj G. Basov (Sovjetunionen) og Aleksandr Prokhorov (Sovjetunionen) | Dorothy C. Hodgkin (Storbritannien) | Konrad Bloch (USA) og Feodor Lynen (V-Tyskland) |
1963 | Eugene P. Wigner (USA), Maria Goeppert-Mayer (USA) og Hans D. Jensen (V-Tyskland) | Karl Ziegler (V-Tyskland) og Giulio Natta (Italien) | John C. Eccles (Australien), Alan L. Hodgkin (Storbritannien) og Andrew F. Huxley (Storbritannien) |
1962 | Lev D. Landau (Sovjetunionen) | Max F. Perutz og John C. Kendrew (Storbritannien) | Francis Crick (Storbritannien), James D. Watson (USA) og Maurice Wilkins (Storbritannien) |
1961 | Robert Hofstadter (USA) og Rudolf L. Mössbauer (V-Tyskland) | Melvin Calvin (USA) | Georg von Békésy (USA) |
1960 | Donald A. Glaser (USA) | Willard F. Libby (USA) | Frank M. Burnet (Australien) og Peter B. Medawar (Storbritannien) |
1959 | Emilio Segrè og Owen Chamberlain (USA) | Jaroslav Heyrovský (Tjekkoslovakiet) | Severo Ochoa og Arthur Kornberg (USA) |
1958 | Pavel Tjerenkov, Ilja Frank og Igor Tamm (Sovjetunionen) | Frederick Sanger (Storbritannien) | George W. Beadle, Edward L. Tatum og Joshua Lederberg (USA) |
1957 | Chen N. Yang og Tsung D. Lee (Kina) | Alexander R. Todd (Storbritannien) | Daniel Bovet (Italien) |
1956 | William Shockley, John Bardeen og Walter Brattain (USA) | Cyril N. Hinshelwood (Storbritannien) og Nikolaj Semjonov (Sovjetunionen) | André F. Cournand (USA), Werner Forssmann (V-Tyskland) og Dickinson W. Richards (USA) |
1955 | Willis E. Lamb og Polykarp Kusch (USA) | Vincent du Vigneaud (USA) | Hugo Theorell (Sverige) |
1954 | Max Born (Storbritannien) og Walther Bothe (V-Tyskland) | Linus C. Pauling (USA) | John F. Enders, Thomas H. Weller og Frederick C. Robbins (USA) |
1953 | Frits Zernike (Holland) | Hermann Staudinger (V-Tyskland) | Hans A. Krebs (Storbritannien) og Fritz A. Lipmann (USA) |
1952 | Felix Bloch og Edward M. Purcell (USA) | Archer J.P. Martin og Richard L.M. Synge (Storbritannien) | Selman A. Waksman (USA) |
1951 | John D. Cockcroft (Storbritannien) og Ernest T.S. Walton (Irland) | Edwin M. McMillan og Glenn T. Seaborg (USA) | Max Theiler (Sydafrika) |
1950 | Cecil F. Powell (Storbritannien) | Otto Diels og Kurt Alder (V-Tyskland) | Edwin C. Kendall (USA), Tadeusz Reichstein (Schweiz) og Philip Hench (USA) |
1949 | Yukawa Hideki (Japan) | William F. Giauque (USA) | Walter R. Hess (Schweiz) og António E. Moniz (Portugal) |
1948 | Patrick M.S. Blackett (Storbritannien) | Arne Tiselius (Sverige) | Paul H. Müller (Schweiz) |
1947 | Edward V. Appleton (Storbritannien) | Sir Robert Robinson (Storbritannien) | Carl F. Cori (USA), Gerty Cori (USA) og Bernardo A. Houssay (Argentina) |
1946 | Percy W. Bridgman (USA) | James B. Sumner, John H. Northrop og Wendell M. Stanley (USA) | Hermann J. Muller (USA) |
1945 | Wolfgang Pauli (Østrig) | Arrturi I. Virtanen (Finland) | Alexander Fleming, Ernst B. Chain og sir Howard W. Florey (Storbritannien) |
1944 | Isidor I. Rabi (USA) | Otto Hahn (Tyskland) | Joseph Erlanger og Herbert S. Gasser (USA) |
1943 | Otto Stern (USA) | George de Hevesy (Ungarn) | Henrik Dam (Danmark) og Edward A. Doisy (USA) |
1942 | ingen uddeling | ingen uddeling | ingen uddeling |
1941 | ingen uddeling | ingen uddeling | ingen uddeling |
1940 | ingen uddeling | ingen uddeling | ingen uddeling |
1939 | Ernest O. Lawrence (USA) | Adolph F.J. Butenandt (Tyskland) og Leopold Ruži?ka (Schweiz) | Gerhard Domagk (Tyskland) |
1938 | E. Fermi (Italien) | Richard Kuhn (Tyskland) | Corneille Heymans (Belgien) |
1937 | Clinton J. Davisson (USA) og George P. Thomson (Storbritannien) | Walter N. Haworth (Storbritannien) og Paul Karrer (Schweiz) | Albert Szent-Györgyi (Ungarn) |
1936 | Victor F. Hess (Østrig) og Carl D. Anderson (USA) | Peter Debye (Holland) | Sir Henry H. Dale (Storbritannien) og Otto Loewi (Østrig) |
1935 | James Chadwick (Storbritannien) | Frédéric Joliot-Curie og Irène Joliot-Curie (Frankrig) | Hans Spemann (Tyskland) |
1934 | ingen uddeling | Harold C. Urey (USA) | George H. Whipple, George Minot og William P. Murphy (USA) |
1933 | Erwin Schrödinger (Østrig) og Paul A.M. Dirac (Storbritannien) | ingen uddeling | Thomas H. Morgan (USA) |
1932 | Werner Heisenberg (Tyskland) | Irving Langmuir (USA) | Sir Charles S. Sherrington og Edgar D. Adrian (Storbritannien) |
1931 | ingen uddeling | Carl Bosch og Friedrich Bergius (Tyskland) | Otto H. Warburg (Tyskland) |
1930 | Sir Chandrasekhara V. Raman (Indien) | Hans Fischer (Tyskland) | Karl Landsteiner (Østrig) |
1929 | Louis de Broglie (Frankrig) | Arthur Harden (Storbritannien) og Hans von Euler-Chelpin (Sverige) | Christiaan Eijkman (Holland) og sir Frederick G. Hopkins (Storbritannien) |
1928 | Owen W. Richardson (Storbritannien) | Adolf Windaus (Tyskland) | Charles Nicolle (Frankrig) |
1927 | Arthur H. Compton (USA) og Charles T.R. Wilson (Storbritannien) | Heinrich Wieland (Tyskland) | Julius W. von Jauregg (Østrig) |
1926 | Jean B. Perrin (Frankrig) | The Svedberg (Sverige) | Johannes Fibiger (Danmark) |
1925 | James Franck og Gustav L. Hertz (Tyskland) | Richard A. Zsigmondy (Østrig) | ingen uddeling |
1924 | Manne Siegbahn (Sverige) | ingen uddeling | Willem Einthoven (Holland) |
1923 | Robert A. Millikan (USA) | Fritz Pregl (Østrig) | Frederick G. Banting og John J.R. Macleod (Storbritannien) |
1922 | Niels Bohr (Danmark) | Francis W. Aston (Storbritannien) | Archibald V. Hill (Storbritannien) og Otto Meyerhof (Tyskland) |
1921 | Albert Einstein (Tyskland/Schweiz) | Frederick Soddy (Storbritannien) | ingen uddeling |
1920 | Charles É. Guillaume (Schweiz) | Hermann W. Nernst (Tyskland) | August Krogh (Danmark) |
1919 | Johannes Stark (Tyskland) | ingen uddeling | Jules Bordet (Belgien) |
1918 | Max Planck (Tyskland) | Fritz Haber (Tyskland) | ingen uddeling |
1917 | Charles G. Barkla (Storbritannien) | ingen uddeling | ingen uddeling |
1916 | ingen uddeling | ingen uddeling | ingen uddeling |
1915 | Sir William H. Bragg og William L. Bragg (Storbritannien) | Richard M. Willstätter (Tyskland) | ingen uddeling |
1914 | Max von Laue (Tyskland) | Theodore W. Richards (USA) | Robert Bárány (Østrig) |
1913 | Helike Kamerlingh-Onnes (Holland) | Alfred Werner (Schweiz) | Charles Richet (Frankrig) |
1912 | Nils G. Dalén (Sverige) | Victor Grignard og Paul Sabatier (Frankrig) | Alexis Carrel (Frankrig) |
1911 | Wilhelm Wien (Tyskland) | Marie Curie (Frankrig) | Allvar Gullstrand (Sverige) |
1910 | Johannes D. van der Waals (Holland) | Otto Wallach (Tyskland) | Albrecht Kossel (Tyskland) |
1909 | Guglielmo Marconi (Italien) og Karl F. Braun (Tyskland) | Wilhelm Ostwald (Tyskland) | Theodor Kocher (Schweiz) |
1908 | Gabriel J. Lippmann (Frankrig) | Ernest Rutherford (Storbritannien) | Ilja Metjnikov (Rusland) og Paul Ehrlich (Tyskland) |
1907 | Albert A. Michelson (USA) | Eduard Buchner (Tyskland) | Alphonse Laveran (Frankrig) |
1906 | Joseph J. Thomson (Storbritannien) | Henri Moissan (Frankrig) | Camillo Golgi (Italien) og Santiago R. y Cajal (Spanien) |
1905 | Philip E.A. Lenard (Tyskland) | Adolph von Baeyer (Tyskland) | Robert Koch (Tyskland) |
1904 | Lord Rayleigh (Storbritannien) | Sir William Ramsay (Storbritannien) | Ivan P. Pavlov (Rusland) |
1903 | Henri Becquerel, Pierre Curie og Marie Curie (Frankrig) | Svante A. Arrhenius (Sverige) | Niels R. Finsen (Danmark) |
1902 | Hendrik A. Lorentz og Peter Zeeman (Holland) | Emil H. Fischer (Tyskland) | Ronald Ross (Storbritannien) |
1901 | Wilhelm C. Röntgen (Tyskland) | Jacobus H. van't Hoff (Holland) | Emil A. von Behring (Tyskland) |
Modtagere i litteratur og fred samt økonomi
Prisen i økonomi er uddelt siden 1969. Danske nobelprismodtagere er sat med kursiv.
Litteratur | Fred | Økonomi | |
2024 |
Han Kang (Sydkorea) |
Nihon Hidankyo (Japan) | |
2023 |
Jon Fosse (Norge) |
Narges Mohammadi (Iran) | Claudia Goldin (USA) |
2022 |
Annie Ernaux (Frankrig) |
Ales Bialiatski (Hviderusland), Memorial (Rusland) og Center for Civil Liberties (Ukraine) | Ben Bernanke, Douglas Diamond og Philip Dybvig (USA) |
2021 | Abdulrazak Gurnah (Tanzania) | Dmitry Muratov (Rusland) og Maria Ressa (Filippinerne) | David Card (Canada) samt Joshua D. Angrist (USA) og Guido W. Imbens (Holland) |
2020 | Louise Glück (USA) | World Food Programme | Robert B. Wilson (USA) og Paul Milgrom (USA) |
2019 | Peter Handke (Østrig) | Abiy Ahmed Ali (Etiopien) | Abhijit Banerjee (Indien), Esther Duflo (Frankrig) and Michael Kremer (USA) |
2018 | Olga Tokarczuk (Polen) | Denis Mukwege (Den Demokratiske Republik Congo) (Irak)and Nadia Murad | Oliver Hart (Storbritannien) og Bengt Holmström (Finland) |
2017 | Kazuo Ishiguro (Storbritannien) | ICAN (International Campaign to Abolish Nuclear Weapons) | Richard H. Thaler (USA) |
2016 | Bob Dylan (USA) | Juan Manuel Santos (Colombia) | Oliver Hart (Storbritannien) og Bengt Holmström (Finland) |
2015 | Svetlana Aleksijevitj (Hviderusland) | Den Nationale Dialogkvartet (Tunesien) | Angus Deaton (Storbritannien) |
2014 | Patrick Modiano (Frankrig) | Kailash Satyarthi (Indien) og Malala Yousafzai (Pakistan) | Jean Tirole (Frankrig) |
2013 | Alice Munro (Canada) | Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) | Eugene F. Fama, Lars Peter Hansen og Robert J. Shiller (USA) |
2012 | Mo Yan (Kina) | EU | Alvin E. Roth og Lloyd S. Shapley (USA) |
2011 | Tomas Tranströmer (Sverige) | Ellen Johnson-Sirleaf (Liberia), Leymah Gbowee (Liberia) og Tawakkul Karman (Yemen) | Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims (USA) |
2010 | Mario Vargas Llosa (Peru) | Liu Xiaobo (Kina) | Peter A. Diamond (USA), Dale T. Mortensen (USA) og Christopher A. Pissarides (Cypern/Storbritannien) |
2009 | Herta Müller (Tyskland) | Barack Obama (USA) | Elinor Ostrom og Oliver E. Williamson (USA) |
2008 | Jean-Marie G. Le Clézio (Frankrig) | Martti Ahtisaari (Finland) | Paul Krugman (USA) |
2007 | Doris Lessing (Storbritannien) | IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og Al Gore (USA) | Leonid Hurwicz, Eric S. Maskin og Roger B. Myerson (USA) |
2006 | Orhan Pamuk (Tyrkiet) | Muhammad Yunus og Grameen Bank (Bangladesh) | Edmund S. Phelps (USA) |
2005 | Harold Pinter (Storbritannien) | International Atomic Energy Agency og Mohamed el-Baradei (Egypten) | Robert J. Aumann (Israel/USA) og Thomas C. Schelling (USA) |
2004 | Elfriede Jelinek (Østrig) | Wangari M. Maathai (Kenya) | Finn E. Kydland (Norge) og Edward C. Prescott (USA) |
2003 | J.M. Coetzee (Sydafrika) | Shirin Ebadi (Iran) | Robert F. Engle III (USA) og Clive W.J. Granger (Storbritannien) |
2002 | Imre Kertész (Ungarn) | Jimmy Carter (USA) | Daniel Kahneman (USA/Israel) og Vernon L. Smith (USA) |
2001 | V.S. Naipaul (Storbritannien) | FN og Kofi Annan (Ghana) | George A. Akerlof, A. Michael Spence og Joseph E. Stiglitz (USA) |
2000 | Gao Xingjian (Frankrig) | Kim Dae-Jung (Sydkorea) | James J. Heckman og Daniel L. McFadden (USA) |
1999 | Günter Grass (Tyskland) | Læger uden Grænser (Médecins sans frontières) | Robert A. Mundell (Canada) |
1998 | José Saramago (Portugal) | John Hume og David Trimble (Nordirland) | Amartya Sen (Indien) |
1997 | Dario Fo (Italien) | International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og J. Williams (USA) | Robert C. Merton og Myron S. Scholes (USA) |
1996 | Wis?awa Szymborska (Polen) | Carlos F.X. Belo og José Ramos-Horta (Ø-Timor) | James A. Mirrlees (Storbritannien), William Vickrey (USA) |
1995 | Seamus Heaney (Irland) | Joseph Rotblat (Storbritannien) og Pugwash Conferences on Science and World Affairs | Robert E. Lucas Jr. (USA) |
1994 | Oe Kenzaburo (Japan) | Yassir Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel) | John C. Harsanyi (USA), John F. Nash Jr. (USA) og Reinhard Selten (Tyskland) |
1993 | Toni Morrison (USA) | Nelson Mandela og Frederik de Klerk (Sydafrika) | Robert W. Fogel og Douglass C. North (USA) |
1992 | Derek Walcott (Saint Lucia) | Rigoberta Menchú (Guatemala) | Gary S. Becker (USA) |
1991 | Nadine Gordimer (Sydafrika) | Aung San Suu Kyi (Myanmar) | Ronald H. Coase (Storbritannien) |
1990 | Octavio Paz (Mexico) | Mikhail Gorbatjov (Sovjetunionen) | Harry M. Markowitz, Merton H. Miller og William F. Sharpe (USA) |
1989 | Camilo J. Cela (Spanien) | Dalai Lama (Tibet) | Trygve Haavelmo (Norge) |
1988 | Naguib Mahfouz (Egypten) | FN's fredsbevarende styrker | Maurice Allais (Frankrig) |
1987 | Joseph Brodsky (USA) | Oscar Arias Sánchez (Costa Rica) | Robert M. Solow (USA) |
1986 | Wole Soyinka (Nigeria) | Elie Wiesel (USA) | James M. Buchanan (USA) |
1985 | Claude Simon (Frankrig) | International Physicians for the Prevention of Nuclear War | Franco Modigliani (USA) |
1984 | Jaroslav Seifert (Tjekkoslovakiet) | Desmond Tutu (Sydafrika) | Richard Stone (Storbritannien) |
1983 | William Golding (Storbritannien) | Lech Wa??sa (Polen) | Gerard Debreu (USA) |
1982 | Gabriel G. Márquez (Colombia) | Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso García Robles (Mexico) | George Stigler (USA) |
1981 | Elias Canetti (Storbritannien) | UNHCR | James Tobin (USA) |
1980 | Czes?aw Mi?osz (Polen) | Adolfo Pérez Esquivel (Argentina) | Lawrence R. Klein (USA) |
1979 | Odysseas Elytis (Grækenland) | Mother Theresa (Indien) | Theodore W. Schultz (USA) og sir Arthur Lewis (Storbritannien) |
1978 | Isaac B. Singer (USA) | Anwar al-Sadat (Egypten) og Menachem Begin (Israel) | Herbert A. Simon (USA) |
1977 | Vicente Aleixandre (Spanien) | Amnesty International | Bertil Ohlin (Sverige) og James E. Meade (Storbritannien) |
1976 | Saul Bellow (USA) | Betty Williams og Mairéad Corrigan-Maguire (Nordirland) | Milton Friedman (USA) |
1975 | Eugenio Montale (Italien) | Andrej D. Sakharov (Sovjetunionen) | Leonid Kantorovitj (Sovjetunionen) og Tjalling C. Koopmans (USA) |
1974 | Eyvind Johnson og Harry Martinson (Sverige) | Seán MacBride (Irland), Sato Eisaku (Japan) | Gunnar Myrdal (Sverige) og Friedrich A. von Hayek (Storbritannien) |
1973 | Patrick White (Australien) | Henry Kissinger (USA), Le Duc Tho (Vietnam) | Wassily Leontief (USA) |
1972 | Heinrich Böll (V-Tyskland) | ingen uddeling | John R. Hicks (Storbritannien) og Kenneth J. Arrow (USA) |
1971 | Pablo Neruda (Chile) | Willy Brandt (V-Tyskland) | Simon S. Kuznets (USA) |
1970 | Aleksandr Solzjenitsyn (Sovjetunionen) | Norman E. Borlaug (USA) | Paul A. Samuelson (USA) |
1969 | Samuel Beckett (Irland) | ILO | Ragnar Frisch (Norge) og Jan Tinbergen (Holland) |
1968 | Kawabata Yasunari (Japan) | René Cassin (Frankrig) | |
1967 | Miguel Á. Asturias (Guatemala) | ingen uddeling | |
1966 | Shmuel J. Agnon (Israel) og Nelly Sachs (Tyskland) | ingen uddeling | |
1965 | Mikhail Sjolokhov (Sovjetunionen) | UNICEF | |
1964 | Jean-Paul Sartre (Frankrig) | Martin Luther King (USA) | |
1963 | Giorgos Seferis (Grækenland) | Den Internationale Røde Kors Komité | |
1962 | John Steinbeck (USA) | Linus C. Pauling (USA) | |
1961 | Ivo Andri? (Jugoslavien) | Dag Hammarskjöld (Sverige) | |
1960 | Saint-John Perse (Frankrig) | Albert J. Lutuli (Sydafrika) | |
1959 | Salvatore Quasimodo (Italien) | Philip J. Noel-Baker (Storbritannien) | |
1958 | Boris Pasternak (Sovjetunionen) | Georges Pire (Belgien) | |
1957 | Albert Camus (Frankrig) | Lester B. Pearson (Canada) | |
1956 | Juan R. Jiménez (Spanien) | ingen uddeling | |
1955 | Halldór Laxness (Island) | ingen uddeling | |
1954 | Ernest Hemingway (USA) | UNHCR | |
1953 | Sir Winston Churchill (Storbritannien) | George C. Marshall (USA) | |
1952 | François Mauriac (Frankrig) | Albert Schweitzer (Frankrig/Tyskland) | |
1951 | Pär Lagerkvist (Sverige) | Léon Jouhaux (Frankrig) | |
1950 | Bertrand Russell (Storbritannien) | Ralph Bunche (USA) | |
1949 | William Faulkner (USA) | John Boyd Orr (Storbritannien) | |
1948 | T.S. Eliot (Storbritannien) | ingen uddeling | |
1947 | André Gide (Frankrig) | The Friends Service Council og The American Friends Service Committee (kvækere i Storbritannien og USA) | |
1946 | Hermann Hesse (Schweiz) | Emily G. Balch og John R. Mott (USA) | |
1945 | Gabriela Mistral (Chile) | Cordell Hull (USA) | |
1944 | Johannes V. Jensen (Danmark) | Den Internationale Røde Kors Komité | |
1943 | ingen uddeling | ingen uddeling | |
1942 | ingen uddeling | ingen uddeling | |
1941 | ingen uddeling | ingen uddeling | |
1940 | ingen uddeling | ingen uddeling | |
1939 | Frans E. Sillanpää (Finland) | ingen uddeling | |
1938 | Pearl S. Buck (USA) | Office international Nansen pour les Réfugiés | |
1937 | Roger Martin du Gard (Frankrig) | Lord Edgar A.R. Cecil (Storbritannien) | |
1936 | Eugene O'Neill (USA) | Carlos Saavedra Lamas (Argentina) | |
1935 | ingen uddeling | Carl von Ossietzky (Tyskland) | |
1934 | Luigi Pirandello (Italien) | Arthur Henderson (Storbritannien) | |
1933 | Ivan A. Bunin (statsløs) | Norman Angell (Storbritannien) | |
1932 | John Galsworthy (Storbritannien) | ingen uddeling | |
1931 | Erik A. Karlfeldt (Sverige) | Jane Addams og Nicholas M. Butler (USA) | |
1930 | Sinclair Lewis (USA) | Nathan Söderblom (Sverige) | |
1929 | Thomas Mann (Tyskland) | Frank B. Kellogg (USA) | |
1928 | Sigrid Undset (Norge) | ingen uddeling | |
1927 | Henri Bergson (Frankrig) | Ferdinand Buisson (Frankrig) og Ludwig Quidde (Tyskland) | |
1926 | Grazia Deledda (Italien) | Aristide Briand (Frankrig) og Gustav Stresemann (Tyskland) | |
1925 | George Bernard Shaw (Storbritannien) | Sir Austen Chamberlain (Storbritannien) og Charles G. Dawes (USA) | |
1924 | W?adys?aw Reymont (Polen) | ingen uddeling | |
1923 | William B. Yeats (Irland) | ingen uddeling | |
1922 | Jacinto Benavente (Spanien) | Fridtjof Nansen (Norge) | |
1921 | Anatole France (Frankrig) | Hjalmar Branting (Sverige) og Christian L. Lange (Norge) | |
1920 | Knut Hamsun (Norge) | Léon Bourgeois (Frankrig) | |
1919 | Carl Spitteler (Schweiz) | Woodrow Wilson (USA) | |
1918 | ingen uddeling | ingen uddeling | |
1917 | Karl Gjellerup og Henrik Pontoppidan (Danmark) | Den Internationale Røde Kors Komité | |
1916 | Verner von Heidenstam (Sverige) | ingen uddeling | |
1915 | Romain Rolland (Frankrig) | ingen uddeling | |
1914 | ingen uddeling | ingen uddeling | |
1913 | Rabindranath Tagore (Indien) | Henri La Fontaine (Belgien) | |
1912 | Gerhart Hauptmann (Tyskland) | Elihu Root (USA) | |
1911 | Maurice Maeterlinck (Belgien) | Tobias M.C. Asser (Holland) og Alfred H. Fried (Østrig) | |
1910 | Paul J.H. Heyse (Tyskland) | Bureau international permanent de la Paix | |
1909 | Selma Lagerlöf (Sverige) | Auguste Beernaert (Belgien), Paul d'Estournelles de Constant (Frankrig) | |
1908 | Rudolf Eucken (Tyskland) | Klas P. Arnoldson (Sverige) og Fredrik Bajer (Danmark) | |
1907 | Rudyard Kipling (Storbritannien) | Ernesto T. Moneta (Italien) og Louis Renault (Frankrig) | |
1906 | Giosuè Carducci (Italien) | Theodore Roosevelt (USA) | |
1905 | Henryk Sienkiewicz (Polen) | Bertha von Suttner (Østrig) | |
1904 | Frédéric Mistral (Frankrig) og José Echegaray (Spanien) | Institut de droit international | |
1903 | Bjørnstjerne Bjørnson (Norge) | William R. Cremer (Storbritannien) | |
1902 | Theodor Mommsen (Tyskland) | Élie Ducommun og Charles A. Gobat (Schweiz) | |
1901 | R.F.A. Sully-Prudhomme (Frankrig) | Henri Dunant (Schweiz) og Frédéric Passy (Frankrig) |
Kommentarer (2)
skrev Niels Foldager
I artiklen står:
"Prisen uddeles i fem portioner til personer, "som i det forløbne år har gjort menneskeheden den største nytte"
Jeg undrer mig over "i det forløbne år".
Kandidater venter ofte i mange år, før deres forskning har vist "den største nytte for menneskeden". Det sker sjældent i løbet af et år.
Hvordan hænger det sammen?
svarede Marie Bilde
Kære Niels Foldager.
Tak for sin kommentar. På redaktionen kan vi ikke besvare indholdsfaglige spørgsmål, så et fyldestgørende svar må vente på, at der knyttes en fagansvarlig til kategorien "legater og fonde".
Jeg henleder dog opmærksomheden på, at der i teksten står "Vendingen 'i det forløbne år' har i praksis været fortolket meget frit", og det tyder jo netop på, at man har set på længere perioder end blot året op til prisuddelingen.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.