Den medrivende udtryksevne gav Johannes V. Jensen sikkerhed til at udkaste voldsomme udviklingssyner, der ikke undgår at viderebringe mange af de racistiske spekulationer, som var almindelige i tiden lige efter 1900. Den gotiske race så han således udspringe i Jylland, siden flytte til England med folkevandringen i vikingetiden og videre derfra i moderne tid med udvandringen til Amerika.
I essaysamlingen Den ny Verden (1907) følger han det sejrende gotiske spor i Amerika, ligesom hovedpersonen Lee i romanen Hjulet (1905) nedkæmper de dunkle motivers førerskikkelse Cancer: "Her var Kærnen i den Taage af kvindagtig Trang til at dyrke og blive dyrket, der løj alle Omrids ud i Uendeligheden, til Himmels og ad Helved til (...) en gammel snavset Fyr, egnet til Lem i et Hospital mellem andre arme snakkesalige af Kønnet".
Menneskets historie før goterne, bevægelsen fra urtiden til Amerikas opdagelse blev temaet i Den lange Rejse (6 bd., 1908-1922), hvor han benyttede darwinismens forestilling om de bedst egnedes overlevelse som model for sin beskrivelse af menneskets udvikling fra istiden frem til Christoffer Columbus.
I disse udviklingssyner er den udadvendte erobring af land, den nordeuropæiske races forrang, imperialismen, maskinen og kendsgerningen klare positive værdier for Johannes V. Jensen. På det personlige plan stemmer det overens med hans ønske om at ville være en anden end den indadvendte, sjæleligt overspændte halvfemser-figur, han havde været.
Der er noget voldsomt og villet over hans forandring af sig selv hen imod den harmoni, som han erklærede som sit standpunkt, og efter hans død har mange da også, modsat hans egen vurdering, foretrukket ungdomsforfatterskabet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.