Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Hannen af tahr (Hemitragus jemlahicus) genkendes på sin manke, manglende skæg og forholdsvis korte horn.

.

Tahren er nært beslægtet med de egentlige geder. Den findes i Himalaya og er et af de hovdyr, der i højest grad er tilpasset et liv på stejle klippesider. Tidligere blev to andre arter også kaldt for tahrer, men de har vist sig ikke at være nært beslægtede med tahren og er blevet omdøbt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tahr kommer af nepali thār.
Også kendt som

Hemitragus jemlahicus, himalayatahr

Tahrens slægtskab

Fylogeni får og geder

Stamtræet for geder, får og deres nære slægtninge, der viser tahren som nært beslægtet med de egentlige geder.

Fylogeni får og geder
Licens: CC BY NC SA 3.0

Tahren er tæt beslægtet med de egentlige geder (slægten Capra). Som alle medlemmer af gede-fåre-gruppen tilhører den stammen Caprini, de skedehornede hovdyr (familien Bovidae), de egentlige drøvtyggere (underordenen Ruminantia) og de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla).

Navnet tahr er før i tiden blevet brugt om to andre arter, som også var placeret i slægten Hemitragus. Nye genetiske undersøgelser har imidlertid vist, at de to arter hører hjemme helt andre steder i gedernes og fårenes stamtræ. De har derfor fået tildelt nye slægter, og i forlængelse heraf har Dansk Pattedyrnavnegruppe omdøbt dem.

Arten, der tidligere var kendt som nilgiritahr, er nærmere beslægtet med de egentlige får (slægten Ovis). Den har fået artsnavnet Nilgiritragus hylocrius og det danske navn nilgirifår. Arten, der var kendt som arabisk tahr, er en søsterart til berbermankefåret (Ammotragus lervia). Den har fået artsnavnet Arabitragus jayakari og det danske navn arabisk mankefår.

Beskrivelse

Tahren er et gedelignende dyr, om end der er nogle tydelige forskelle fra de egentlige geder. Hannen mangler fx gedernes karakteristiske gedebukkeskæg og har væsentligt mere beskedne horn. Tahrhannens horn måler blot 28-38 cm sammenlignet med hornlængder på op til over en meter hos de egentlige geder. Endelig er tahrhannen kendetegnet af en langhåret, mankeagtig pels, især på halsen, skuldrene og brystet. Typisk for geder har hunnen af tahr kortere horn end hannen og er betragteligt mindre; hannen vejer 90-124 kg, mens hunnen kun når en vægt på 55-72 kg.

Udbredelse, levested og føde

Tahren er udbredt i Himalaya i Indien, Nepal og Kina. Her lever den på bjergskråninger med græs-, krat- eller skovbevoksning i 1.500-5.300 meters højde. Den er i høj grad knyttet til stejle klipper, hvor den finder sikkerhed fra rovdyr, og som de egentlige geder der den en fantastisk klatrer. Om sommeren bevæger den sig op over trægrænsen for at udnytte fødeudbuddet på alpine græsgange og i rododendron-buskads. Modsat søger den om vinteren længere ned ad bjerget.

Græs dominerer tahrens føde, men den æder også urter, buske, bregner, mos og frugt.

Adfærd, forplantning og livshistorie

Tahrer færdes normalt i forholdsvis små flokke, men grupper på op til 77 individer er blevet observeret. Uden for parringstiden lever hunnerne og hannern i flokke hver for sig, men i brunsten slutter hannerne sig til hunflokkene.

Hunnen går drægtig i ca. 6 måneder. Den får normalt én unge ad gangen, men nogle gange tvillinger.

Tahren kan leve i op til 22 år i fangenskab.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig